{"id":33767,"date":"2019-02-16T16:00:14","date_gmt":"2019-02-16T15:00:14","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=33767"},"modified":"2019-02-04T20:48:39","modified_gmt":"2019-02-04T19:48:39","slug":"thomas-more-utopia","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=33767","title":{"rendered":"Thomas More: Utopia"},"content":{"rendered":"

Thomas More betragtes generelt som stamfaderen til begrebet utopi i den forstand, vi kender det, og som litter\u00e6r genre. Utopia betyder p\u00e5 gr\u00e6sk: ikke-sted, alts\u00e5 et sted, der ikke eksisterer. Og det er jo netop, hvad Utopia er: ikke-eksisterende. Men hvordan kan det v\u00e6re s\u00e5 interessant s\u00e5? Det simple svar er, fordi det giver mulighed for at udtrykke kritik af det nuv\u00e6rende og samtidig opstille et billede af et optimalt eller forbedret samfund. Thomas More g\u00f8r pr\u00e6cis disse to ting i sit mest ber\u00f8mte litter\u00e6re v\u00e6rk, Utopia<\/em>.<\/p>\n

Thomas More er uddannet jurist, og han opn\u00e5ede faktisk en ganske succesfuld karriere inden for politik, hvor han blandt andet i 1529 blev engelsk kansler. <\/p>\n

Man kan godt fornemme i hans stil, at han har en mere juridisk og politisk baggrund. Teksten er ikke typisk romanform. Den er bygget op af monologer og beskrivelser. De lange monologer er fulde af bevisf\u00f8relse og argumentation, som man er fristet til at till\u00e6gge hans profession \u00e6ren for. P\u00e5 samme tid er Utopia<\/em> egentligt ogs\u00e5 en rejsebeskrivelse af denne fiktive \u00f8, af ikke-stedet, og det ses tydeligt i den n\u00e6sten p\u00e6dagogiske m\u00e5de, hvorp\u00e5 beskrivelserne er struktureret.<\/p>\n

Romanen tager sit udgangspunkt i m\u00f8det mellem Thomas More og en Raphael. I f\u00f8rste del af bogen bliver More introduceret for Raphael, og det er en slags forberedelse til Utopias beskrivelse, og heri bliver der ligeledes opridset nogle problematikker i det engelske retssystem. Milj\u00f8et er den engelske overklasse, men selve rammen for beretningen om Utopia foreg\u00e5r hjemme ved Thomas Mores bolig. Raphael har selv v\u00e6ret i utopiernes land, og han fort\u00e6ller Thomas More om sine oplevelser i anden del af bogen. Her f\u00e5r vi en udf\u00f8rlig beskrivelse af, hvordan dette fremmede land er bygget op, og hvordan de forskellige funktioner i samfundet er indrettet og fungerer.<\/p>\n

Utopia<\/em> er vigtig af flere \u00e5rsager. For det f\u00f8rste introducerer den utopi-genren, som i det 20. \u00e5rhundrede bliver erstattet af det, vi kender bedre i dag: nemlig dystopi-genren. Derudover er det ogs\u00e5 et interessant v\u00e6rk i forhold til den historiske samfundskritik, hvis man har en n\u00f8rdet interesse for litteratur og historie. Det var for eksempel kontroversielt, at More beskrev landet Utopia i s\u00e5 positive vendinger, n\u00e5r det utopiske samfund er bygget op uden ejendomsret og penge\u00f8konomi. Det var alts\u00e5 en st\u00e6rk kontrast til det engelske 1500-tals samfund.<\/p>\n

Jeg synes, at Utopia<\/em> er en interessant og anderledes l\u00e6sning. F\u00f8rste del kan v\u00e6re lidt stiv i det, men jeg synes, at anden del r\u00e5der bod p\u00e5 det. Det er alts\u00e5 ikke en h\u00f8j sp\u00e6ndingskurve, der driver l\u00e6seren gennem siderne, men snarere en slags nysgerrighed.<\/p>\n

Denne anmeldelse af en del af Bogbloggers tema \u201dFebruar-klassikere\u201d. Du kan l\u00e6se mere om vores klassikerm\u00e5ned her<\/a>, hvor der ogs\u00e5 er en liste over m\u00e5nedens klassikeranmeldelser. <\/p>\n

Thomas More: Utopia. Gyldendal, 2016 (1516). 180 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Thomas More betragtes generelt som stamfaderen til begrebet utopi i den forstand, vi kender det, og som litter\u00e6r genre. Utopia betyder p\u00e5 gr\u00e6sk: ikke-sted, alts\u00e5 et sted, der ikke eksisterer. Og det er jo netop, …<\/p>\n","protected":false},"author":45,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[139,227,24,33],"tags":[],"class_list":["post-33767","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-idehistorie","category-klassiker","category-politik-debat","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/45"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=33767"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33767\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":33983,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33767\/revisions\/33983"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=33767"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=33767"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=33767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}