![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Forbrydelse-og-straf-187x300.png\")
Jeg har gl\u00e6det mig s\u00e5 meget til at l\u00e6se Forbrydelse og straf og har haft den p\u00e5 min l\u00e6seliste i mange \u00e5r. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Det har v\u00e6ret en stor forn\u00f8jelse at l\u00e6se den og stifte bekendtskab med Fjodor Dostojevskijs store litter\u00e6re evner, som holder den dag i dag hele 150 \u00e5r efter, at romanen udkom f\u00f8rste gang i 1866 i Rusland.<\/p>\n
Det store tema er, hvad d\u00e9t at udf\u00f8re en forbrydelse, i dette tilf\u00e6lde et dobbeltmord, g\u00f8r psykologisk ved et menneske. Den beskrivelse og analyse er b\u00e5de sp\u00e6ndende, men ogs\u00e5 til tider helt forf\u00e6rdelig og mareridtsagtig, for forfatterens beskrivelse af opl\u00f8sningen af et menneskesind g\u00f8r helt ondt. Samtidigt kredses der om, hvorn\u00e5r det er tilladt i et samfund at beg\u00e5 en forbrydelse. Hvad er det, der holder individet tilbage: er det staten, samvittigheden, moralen eller noget helt fjerde \u2013 og hvordan styrer man det kriminelle i et samfund? P\u00e5 det plan giver romanen ogs\u00e5 mening i dag, da det er et tema, der stadig itales\u00e6ttes.<\/p>\n
Romanen er dog mere end det, for som Leif Davidsen siger i sit forord, s\u00e5 er det ogs\u00e5 en kriminalroman. Der er lange passager, hvor dialogen bev\u00e6ger sig rundt om \u2019Hvem gjorde det\u2019 med den mindste detalje for \u00f8je, og hvor hovedpersoner og bipersoner i et evigt spind bev\u00e6ger sig rundt om dobbeltmordet. De dialoger er helt eminente!<\/p>\n
Vi f\u00f8lger den tidligere jurastuderende Rodion Raskolnikov, som hutler sig gennem tilv\u00e6relsen fattig og desillusioneret. Hans mor og s\u00f8ster, som elsker ham overalt p\u00e5 jorden, undv\u00e6rer hvad de kan for ham. Moren sender sine pensionspenge til ham, og s\u00f8steren er villig til at indg\u00e5 et \u00e6gteskab med en mand, som hun ikke elsker, og som blot s\u00f8ger en fattig pige, som vil v\u00e6re ham evigt taknemmelig. Raskolnikov pants\u00e6tter de f\u00e5 ejendele han har hos en gammel modbydelig kvindelig pantel\u00e5ner. Her ser han, hvor hun gemmer sine penge og anden pant og han f\u00e5r ideen til at sl\u00e5 hende ihjel og stj\u00e6le hendes ting. Da f\u00f8rst tanken er f\u00f8dt, slipper den ham ikke igen og en aften g\u00f8r han alvor af sit forehavende. Han hugger en \u00f8kse i hendes hoved. Desv\u00e6rre kommer hendes s\u00f8ster hjem i det samme, s\u00e5 han bliver ogs\u00e5 n\u00f8dt til at sl\u00e5 hende ihjel. Det lykkes ham at komme ud af lejligheden og gemme det stj\u00e5lne i en bagg\u00e5rd.<\/p>\n
Men nu starter et helvede for ham, for han kan slet ikke mentalt holde til at leve med sin forbrydelse, selv om han overbeviser sig selv om, at han havde lov til at sl\u00e5 panterl\u00e5nersken ihjel. Det ironiske er at han aldrig f\u00e5r gl\u00e6de af det stj\u00e5lne. Hans angst for at blive opdaget bliver altoverskyggende og han bliver syg, s\u00e5 hans gode ven p\u00e5 passe ham. En ven som han fors\u00f8ger at komme af med. P\u00e5 sin vej m\u00f8der han ogs\u00e5 Sonja, som er prostitueret. Hun bliver en central figur i hans liv.<\/p>\n
Politiet kredser om ham, og han bliver selv tiltrukket af politiet og til at fort\u00e6lle om sin forbrydelse. De forh\u00f8r, der er af ham er helt fantastisk skrevet, hvor den f\u00f8rende politimand p et n\u00e6rmeste leger med Raskolnikov, s\u00e5 denne bliver fuldst\u00e6ndigt \u00f8delagt. Alt i alt opf\u00f8rer han sig mere og mere m\u00e6rkeligt. Plottet bygges op til den store udl\u00f8sning, hvor han m\u00e5ske, m\u00e5ske ikke g\u00e5r til bekendelse.<\/p>\n
Forbrydelse og straf udkom p\u00e5 Rosinante i 2003 i en nyovers\u00e6ttelse med forord af Leif Davidsen. Jeg har l\u00e6st 3. udgave fra 2017. Det har v\u00e6ret et godt f\u00f8rste m\u00f8de med Fjodor Dostojevskij, og jeg kan klart anbefale romanen.<\/p>\n