![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Broerne-i-Madison-County-190x300.png\")
Da Robert James Waller i marts 2017 d\u00f8de i en alder af 77 \u00e5r, havde han skrevet 11 b\u00f8ger. Hans f\u00f8rste bog \u2013 udover de to essay-samlinger, han havde udgivet \u2013 var \u201dBroerne i Madison County\u201d, en rigtig hjertevarm og smuk fort\u00e6lling om det tilf\u00e6ldige m\u00f8de tilbage i 1965 mellem fotografen Robert Kincaid og italienske Francesca Johnson p\u00e5 landet i Iowa.<\/p>\n
Hvis du ud fra denne beskrivelse undrer dig over, hvordan bogen kan have betegnelsen \u2019klassiker\u2019, s\u00e5 skal du ikke h\u00f8re et ondt ord for det. Men s\u00e5 snart du har l\u00e6st den, s\u00e5 er du helt med. Det garanterer jeg dig.<\/p>\n
Bogen blev filmatiseret i 1995 med Clint Eastwood og Meryl Streep i hovedrollerne og blev en p\u00e6n succes med en verdensomsp\u00e6ndende indtjening p\u00e5 182 millioner dollars samt en Oscar-nominering til Meryl Streep for sin rolle som Francesca. Personligt var jeg lidt skuffet over den \u2013 b\u00e5de fordi jeg \u2013 da jeg l\u00e6ste bogen \u2013 havde et tydeligt billede af Robert Redford og ikke Clint Eastwood som Robert Kincaid, og fordi jeg synes, filmen havde sv\u00e6rt ved at fange det smukke og lyriske i den skrevne fort\u00e6lling. Jeg manglede de st\u00e6rkeste af f\u00f8lelserne fra bogen. Det gjorde mange seere ikke, idet de ikke i forvejen havde l\u00e6st bogen. S\u00e5dan er det ofte med en intens og ganske smal historie som denne.<\/p>\n
M\u00f8det mellem Robert og Francesca udvikler sig til fire dages intens k\u00e6rlighed, mens hendes mand og deres b\u00f8rn er bortrejst. Og vi m\u00f8der historien gennem b\u00f8rnene, da Francesca i nutiden er d\u00f8d, og de g\u00e5r igennem boet. Her finder de hendes \u00f8nske om at blive kremeret og f\u00e5 sin aske smidt ud fra en af de overd\u00e6kkede broer i n\u00e6rheden og undrer sig over det, da det altid har v\u00e6ret planen, at hun skal begraves p\u00e5 familiegravstedet ved siden af sin mand.<\/p>\n
Efterh\u00e5nden som de f\u00e5r gravet sig ned gennem papirer og fotos, udfolder historien sig om Francescas fire dage i 1965, og de to nu voksne b\u00f8rn m\u00e5 langsomt \u00e6ndre deres syn p\u00e5 deres mors liv og \u00e6gteskab med faderen.<\/p>\n
Det er tempoet og f\u00f8lelserne i bogen, der rammer mig med et brag \u2013 selv nu hvor jeg genl\u00e6ser v\u00e6rket. Og det er f\u00f8lelserne, der gennem Wallers elegante ord sender mig Iowa under solens str\u00e5ler blandt majsmarker og overd\u00e6kkede broer. <\/p>\n
Min tilst\u00e5else er, at jeg genl\u00e6ste den p\u00e5 engelsk \u2013 alts\u00e5 p\u00e5 originalsproget, hvor hver eneste s\u00e6tning er serveret p\u00e5 en fl\u00f8jlspude med en bl\u00f8d ske, der smelter i din mund. <\/p>\n
Skulle du sidde med en \u201dDie Hard\u201d-film i den ene h\u00e5nd og en h\u00e5ndv\u00e6gt i og en \u00f8l i den anden og t\u00e6nke: \u2019Chiiiick fliiick\u201d\u2019 og \u2019t\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8se\u00e6vl\u2019, s\u00e5 er det ikke helt forkert. Du skal nok v\u00e6re i det rette hum\u00f8r, f\u00f8r s\u00e5dan en fort\u00e6lling rammer dig. Men pust lige ud tre gange, og l\u00e6n dig tilbage med lukkede \u00f8jne i et minuts tid, f\u00f8r du \u00e5bner for bogen. Og s\u00e5 tillad dig at lade Waller b\u00e6re dig ind i hans verden. Du beh\u00f8ver ikke sige det til nogen. For du bliver ramt \u2013 og ramt h\u00e5rdt.<\/p>\n