![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/om-hundrede-aar-191x300.jpg\")
Evigt elskes kun det tabte. Det siger en af naboerne til et sovende l\u00e6sekreds-publikum, og det siger veteranen Marius lige inden sin d\u00f8d. Tabt er S\u00f8nderjylland nu ikke, selvom 1. verdenskrig var en smertelig oplevelse for de tusindvis af dansksindede, der m\u00e5tte tr\u00e6kke i kejserens kl\u00e6der og k\u00e6mpe for Tyskland. <\/p>\n
Marius var \u00e9n af dem, hans svoger Hans en anden. Marius overlevede, det gjorde Hans ikke. Dermed er Marius(\u2019s kone) den nye arving til sl\u00e6gtsg\u00e5rden, der danner rammen om Anna Elisabeth Jessens fort\u00e6llingen om livet p\u00e5 landet i S\u00f8nderjylland igennem 100 \u00e5r. <\/p>\n
Marius kom halvd\u00f8v hjem fra krigen, og skal sammen med hustruen Helene v\u00e6nne sig til de nye tider. G\u00e5rden ligger nu i Danmark, de fem b\u00f8rn skal sendes godt i vej, og gennem \u00e5rene triller danmarkshistorien igennem den lille g\u00e5rd. De klarer sig godt, den lille familie, selvom der er meget, man ikke kan tale om. Hvad der skete med den russiske krigsfange Max, for eksempel, eller bare hvordan man egentlig g\u00e5r og har det. <\/p>\n
Ellers g\u00e5r livet sin gang. B\u00f8rn bliver f\u00f8dt, gamle d\u00f8r. H\u00f8sten skal i hus, og heste bliver udskiftet med traktorer, piger og karle med indlagt vand og el. Det er en fin fort\u00e6llingen om udviklingen p\u00e5 landet, som Jessen har beg\u00e5et. Sproget er m\u00e5ske lidt tungt, men det g\u00f8r ikke s\u00e5 meget, det er det gamle, nu helt forsvundne Danmark, der bliver skildret. Med indf\u00f8ling \u2013 men ogs\u00e5 uden overdrevet nostalgi. Det var ikke s\u00e5 let p\u00e5 landet, som man skulle tro, hvis ens eneste referenceramme er digterne og Morten Korch.<\/p>\n
Jeg syntes rigtig godt om konceptet bag Om hundrede \u00e5r. Hvert \u00e5r har sit lille kapitel, et lille nedslag i hverdagen p\u00e5 g\u00e5rden. Det er f\u00f8rst og fremmest familien selv, der f\u00e5r ordet, med store og sm\u00e5 begivenheder, der pr\u00e6ger deres liv. Enkelte andre \u2013 f.eks. en tjenestepige, der udvandrer til Amerika \u2013 giver ogs\u00e5 sit besyv med, men hovedv\u00e6gten er familien selv og ikke mindst den generation, der udg\u00f8res af Marius og Helenes b\u00f8rn. <\/p>\n
Desv\u00e6rre mangler romanen en sp\u00e6ndingskurve. Dermed bliver is\u00e6r sidste del af romanen lidt gumpetung, for det er en lang r\u00e6kke af helt almindelige familiebegivenheder uden noget drive til at samle det. Jeg forst\u00e5r simpelt hen ikke, hvorfor l\u00e6seren allerede i kapitel 2 f\u00e5r at vide, hvad der sker med den russiske krigsfange, Max, hvis forsvinden ellers skulle tr\u00e6kke spor gennem hele \u00e5rhundredet og bogen. Lidt ligesom mordet i Gunnar Staalesens Bergen-trilogi. Der l\u00e6gges op til, at det skal v\u00e6re et mysterium, men romanens personer er med en enkelt undtagelse ligeglade, og l\u00e6seren er jo oplyst, s\u00e5 det falder til jorden som sp\u00e6ndingsmoment. \u00c6rgerligt. <\/p>\n
Anna Elisabeth Jessen: Om hundrede \u00e5r. 416 sider, Rosinante. Udkommer 31. januar 2019<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Evigt elskes kun det tabte. Det siger en af naboerne til et sovende l\u00e6sekreds-publikum, og det siger veteranen Marius lige inden sin d\u00f8d. Tabt er S\u00f8nderjylland nu ikke, selvom 1. verdenskrig var en smertelig oplevelse …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,32],"tags":[],"class_list":["post-33649","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historisk-roman","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33649","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=33649"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33649\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":33677,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/33649\/revisions\/33677"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=33649"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=33649"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=33649"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}