{"id":31456,"date":"2018-11-02T20:28:02","date_gmt":"2018-11-02T19:28:02","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=31456"},"modified":"2018-11-02T20:28:02","modified_gmt":"2018-11-02T19:28:02","slug":"nathan-hill-niksen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=31456","title":{"rendered":"Nathan Hill: Niksen"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Niksen-201x300.png\" Align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\">\u201dNiksen\u201d er nok \u00e9n af de mest roste b\u00f8ger i de seneste \u00e5r, og i USA, hvor debut-forfatteren Nathan Hill har hjemme, er roserne fl\u00f8jet lystigt efter bogen \u2013 selv fra andre etablerede forfattere som eksempelvis John Irving. Derfor var det ogs\u00e5 med stor l\u00e6ngsel, at jeg satte t\u00e6nderne i denne mastodont af et v\u00e6rk p\u00e5 750 sider.<\/p>\n<p>Jeg m\u00e5 sige, at bogen i stor stil lever op til forventningerne \u2013 dog med visse forbehold. For mens den er skrevet i et letl\u00e6seligt og meget levende sprog, som giver mig en underlig lyst til at nyde den med lukkede \u00f8jne \u2013 hvilket selvsagt er en vanskelig \u00f8velse \u2013 s\u00e5 er selve fort\u00e6llemetoden ikke den samme gennem hele bogen. Og det er lidt udfordrende. Og ikke n\u00f8dvendigvis p\u00e5 den gode m\u00e5de.<!--more--><\/p>\n<p>Hill er den alvidende fort\u00e6ller, hvilket naturligvis betyder, at han p\u00e5 ethvert tidspunkt ved, hvad alle t\u00e6nker og f\u00f8ler. Det er ikke en let fort\u00e6llestil, men den er sikker, og i og for sig virker det rigtig godt for en bog som denne, der er centreret omkring forskellige personer i forskellige \u00e5rstal. Men enkelte steder stikker kapitler ud, som er skrevet p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Et af dem er skrevet i den n\u00e6sten umulige \u2019du\u2019-form. Og med et kapitel skrevet som en slags rollespil er det ikke fordi, det er dumt t\u00e6nkt, idet hovedpersonen Samuel lever halvdelen af sin fritid inde i et computerspil. Men fordi det st\u00e5r alene, virker kapitlet ikke kl\u00f8gtigt men isoleret og lidt underligt. Ogs\u00e5 selvom det er forrygende skrevet.<\/p>\n<p>Gennem bogen f\u00f8lger vi Samuel, der er s\u00f8n af Faye, som er datter af Frank, der flyttede til USA fra Norge. Og mens bogen g\u00e5r dybt ind i deres historie op gennem hele denne lange periode, s\u00e5 er hovedhandlingen koncentreret omkring Faye, der i 1968 er kommet p\u00e5 universitet og bliver hvirvlet ind i ungdomsopr\u00f8ret samt om Samuel, der i 2011 skal fors\u00f8ge at redde sin skrantende forfatterkarriere ved at skrive en bog om sin mor, der er anklaget for at have kastet sten efter en republikansk pr\u00e6sidentkandidat.<\/p>\n<p>Samuel har ikke et godt forhold til sin mor, men da han skal skrive bogen, tvinges han til at genoptage kontakten, og langsomt finder han ud af, at hendes historie er en ganske anden end den, han f\u00f8rst troede, han kendte.<\/p>\n<p>Den centrale historie omkring Faye, der protesterer mod den republikanske kandidat er nok ikke et emne, der vil v\u00e6re sj\u00e6ldent i de kommende \u00e5rs b\u00f8ger og film. Eller m\u00e5ske mere protesten mod den \u2019skr\u00e6mmende mangemillion\u00e6r\u2019, der repr\u00e6senterer den h\u00f8jre side af det politiske spektrum. Den amerikanske pr\u00e6sident Donald Trump kalder nok p\u00e5 en del af den slags historier, ligesom der ogs\u00e5 har v\u00e6ret en del artikler om pr\u00e6sidenter, der snyder og bedrager b\u00e5de i \u00e6gteskabet og i embedet, hvilket naturligvis er en reference til Bill Clinton. Det er ikke unaturligt, at forfattere lader sig r\u00f8re af tidens tand. Og det g\u00f8r det faktisk ogs\u00e5 mere vedkommende at l\u00e6se b\u00f8gerne.<\/p>\n<p>Jeg synes, at Nathan Hill har gjort det flot. Hvis dit kendskab til USA er ganske begr\u00e6nset, s\u00e5 vil jeg vove den p\u00e5stand, at du efter at have l\u00e6st denne bog vil have et langt st\u00f8rre kendskab til b\u00e5de landet, dets indbyggere og den m\u00e5de, forskellige magtfaktorer og institutioner har udvist deres indflydelse i forskellige perioder. Og som s\u00e5dan er bogen faktisk ganske genial.<\/p>\n<p>Du f\u00e5r ikke bare et men flere tidsbilleder, og fordi den er s\u00e5 flydende og n\u00e6rt skrevet, s\u00e5 kommer det meget t\u00e6t og bliver meget visuelt. Jeg kan simpelthen se scenerne spille sig ud for mit indre \u00f8je.<\/p>\n<p>Et ekstra sjovt lille kuriosum er, at vi til sidst i \u201dNiksen\u201d, som er navngivet efter et norsk sp\u00f8gelse, f\u00e5r en vej ind til, hvorfor forfatteren m\u00e5ske har skrevet bogen. Det er faktisk sjovt skrevet, og det er nok til, at vi lige undrer os og t\u00e6nker: \u2019Gad vide \u2026!\u2019<\/p>\n<p>\u201dNiksen\u201d efterlader mig opfyldt. Bogen er meget lang, og jo, du kunne sagtens sk\u00e6re omkring halvdelen af dialogen fra uden at miste noget af forst\u00e5elsen. Men du ville miste noget tempo og noget stemning. Og her er Nathan Hill for alvor en frisk stemme. Der er s\u00e5 meget liv og stemning i hans fort\u00e6lling, at jeg \u2013 selv efter 750 sider \u2013 sidder og sukker efter mere.<\/p>\n<p><em>Nathan Hill: \u201dNiksen\u201d, Forlaget Lindhardt &amp; Ringhof, 750 sider, februar 2017<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dNiksen\u201d er nok \u00e9n af de mest roste b\u00f8ger i de seneste \u00e5r, og i USA, hvor debut-forfatteren Nathan Hill har hjemme, er roserne fl\u00f8jet lystigt efter bogen \u2013 selv fra andre etablerede forfattere som &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[31,11,32],"tags":[408,406,407,410,409,411,412,404,405],"class_list":["post-31456","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-amerikansk","category-historisk-roman","category-roman","tag-chicago","tag-forfatter","tag-iowa","tag-manhattan","tag-norge","tag-politi","tag-sex","tag-ungdom","tag-ungdomsoproer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31456","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31456"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31456\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31731,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31456\/revisions\/31731"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31456"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31456"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31456"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}