{"id":31197,"date":"2018-10-19T04:25:43","date_gmt":"2018-10-19T02:25:43","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=31197"},"modified":"2018-10-18T18:26:20","modified_gmt":"2018-10-18T16:26:20","slug":"robert-harris-fatherland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=31197","title":{"rendered":"Robert Harris: Fatherland"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Fatherland-192x300.jpg\" Align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\">Jeg elsker kontrafaktisk historie. Om det bare er fort\u00e6llinger, nedf\u00e6ldede spekulationer eller hele romaner, s\u00e5 lapper jeg det i mig. Hele universet omkring \u2019Hvad nu hvis \u2026\u2019 er for mig noget af det mest interessante, der eksisterer.<\/p>\n<p>Forfatteren Robert Harris har det lidt p\u00e5 samme m\u00e5de. Hans bog \u201dFatherland\u201d fra 1992 foreg\u00e5r nemlig i 1964 i et univers, hvor tyskerne vandt 2. Verdenskrig. Churchill og den engelske kronprinsesse lever i eksil i Canada; hvor pr\u00e6sidenten i USA hedder Kennedy, alts\u00e5 farmand Joseph Kennedy, og hvor russerne et sted ude \u00f8stp\u00e5 stadig k\u00e6mper mod tyskerne p\u00e5 en front, der er langt, langt v\u00e6k fra den nye virkelighed.<\/p>\n<p>I denne virkelighed lever den tidligere ub\u00e5dskommand\u00f8r og nuv\u00e6rende detektiv i kriminalpolitiet med \u00e6resrang af major i SS, Xavier March. March er ikke dedikeret nazist og heller ikke medlem af partiet, men han er en brandgod politimand. En dag tager han sin kollega Max Jaegers telefon og bliver derfor manden, der skal unders\u00f8ge mordet p\u00e5 en \u00e6ldre h\u00f8jtst\u00e5ende nazi-bureaukrat.<!--more--><\/p>\n<p>Hurtigt finder March ud af, at den hemmelige politi, Gestapo, har overtaget unders\u00f8gelsen, men han kan alligevel ikke lade v\u00e6re med at snuse videre. Han kommer i kontakt med den amerikanske journalist Charlotte Maguire, og de finder ud af, at den \u00e6ldre bureaukrat langt fra er den eneste, der i de seneste m\u00e5neder er kommet uheldigt af dage. Snart begynder der at tegne sig et billede af nogle s\u00e5 grusomme h\u00e6ndelser, at de slet ikke kan forst\u00e5 det. Og i lyset af Adolf Hitlers 75-\u00e5rs f\u00f8dselsdag 20. april og den amerikanske pr\u00e6sidents kommende opbl\u00f8dning overfor og bes\u00f8g i Tyskland, bliver der gjort overordentligt meget for at bevare denne hemmelighed.<\/p>\n<p>Bogen er genialt opbygget og gennemresearchet ned til mindste detalje. N\u00e5r Joseph Kennedy er pr\u00e6sident, er det jo fordi, han var \u00e9n af dem, der i USA f\u00f8r 2. Verdenskrig talte faren om Adolf Hitler ned. Og godt nok har amerikanerne st\u00f8ttet russerne i at opretholde kampen mod tyskerne i over 20 \u00e5r, men nu bl\u00f8der de op over for det, der har vist sig at v\u00e6re et tysk rige, der kunne overleve og har etableret sig som central magt i Europa.<\/p>\n<p>Scenen er et nybygget Berlin, hvor Albert Speers arkitektoniske mesterv\u00e6rker h\u00e6ver sig op over, hvad verden ellers har set. Og Reinhard Heydrich ser ud til at v\u00e6re manden, der skal tage over efter Adolf Hitler. Hele universet er skr\u00e6mmende trov\u00e6rdigt \u2013 helt ned til detaljerne om, at ingen rigtigt ved, hvad der er sket med alle de mange j\u00f8der, der blev sendt \u00f8stp\u00e5.<\/p>\n<p>Historien er skrevet s\u00e5 naturligt, som var det fakta. Dialogen er bl\u00e6ndende, figurerne er rigtig gode, og hele scenariet kryber ind under huden p\u00e5 l\u00e6seren i s\u00e5 stor en grad, at det bliver en meget levende alternativ virkelighed.<\/p>\n<p>I 1994 instruerede Christopher Menaul filmudgaven af \u201dFatherland\u201d med Rutger Hauer som March og Miranda Richardson som Maguire. Filmen har 6,5 p\u00e5 IMDB, og det er m\u00e5ske meget forst\u00e5eligt. Selv hvis du er stor fan af kontrafaktiske historier, s\u00e5 er Rutger Hauer bare ikke en skuespiller fra aller \u00f8verste hylde. Jeg kunne personligt godt lide filmen og Hauers spil, men det er ikke et let univers at g\u00f8re trov\u00e6rdigt p\u00e5 106 minutter. I dag ville en mini-serie p\u00e5 5-6 afsnit v\u00e6re den ideelle l\u00f8sning.<\/p>\n<p>Se filmen som et historisk alternativ til, hvordan tingene gik. Og t\u00e6nk s\u00e5 over hvor lidt, der en gang imellem skal til, f\u00f8r historien bliver skrevet af nogle helt andre end dem, der endte med at skrive den. Den danske tidligere professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Erling Bj\u00f8l er en af dem, der har dyrket kontrafaktisk historie, blandt andet i sin bog \u2019Hvorfor krig?\u2019 fra 1998. Her kommer han med eksempler p\u00e5 de sm\u00e5 ting, der f\u00e5r hele historien til at rykke sig. Eksempelvis f\u00e5r en gris skylden for 100-\u00e5rs krigen.<\/p>\n<p>S\u00e5 meget ned i detaljer g\u00e5r vi ikke i \u201dFatherland\u201d, men det efterf\u00f8lgende Tyskland, hvor folk bor og lever, er uhyggeligt godt beskrevet gennem Xavier Marchs oplevelser fra 14. til 20. april 1964. Og hvad kan han dog selv g\u00f8re for at \u00e6ndre den historie, der med den begyndende amerikanske accept af Tyskland langsom kommer n\u00e6rmere?<\/p>\n<p><em>Robert Harris: \u201dFatherland\u201d, Hutchinson forlag, 372 sider, maj, 1992<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg elsker kontrafaktisk historie. Om det bare er fort\u00e6llinger, nedf\u00e6ldede spekulationer eller hele romaner, s\u00e5 lapper jeg det i mig. Hele universet omkring \u2019Hvad nu hvis \u2026\u2019 er for mig noget af det mest interessante, &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,70],"tags":[324,328,323,228,325,327,326,322,321],"class_list":["post-31197","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historisk-roman","category-krimi","tag-2-verdenskrig","tag-alternativ","tag-berlin","tag-historie","tag-joeder","tag-kontrafaktisk","tag-kriminalpoliti","tag-nazist","tag-tyskland"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31197"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31202,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31197\/revisions\/31202"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}