![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Steinbeck-Vredens-druer-211x300.gif\")
I april 1939 udgav John Steinbeck sin meget ber\u00f8mte \u201dGrapes of Wrath\u201d (p\u00e5 dansk \u201dVredens druer\u201d), som han siden vandt Pullitzer-prisen for. Han har ogs\u00e5 vundet en Nobelpris (1962) for sit forfatterskab. Og det er meget forst\u00e5eligt. Du skal lede l\u00e6nge efter en s\u00e5 velskrevet bog, hvor forskellige meget sv\u00e6re stilarter bliver flittigt brugt \u2013 her iblandt den n\u00e6sten umulige \u2019du\u2019-form.<\/p>\n
Steinbecks beskrivelser har dannet skole for generationer, og hans evne til at danne levende billeder for l\u00e6sernes \u00f8jne er enest\u00e5ende. Som ren l\u00e6seoplevelse er \u201dVredens druer\u201d derfor meget sv\u00e6r at overg\u00e5.<\/p>\n
N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er indholdet af bogen en samling af st\u00e6rkt politiske budskaber alt sammen rettet mod selvst\u00e6ndige og ambiti\u00f8se amerikanere, og selvom bogen er et interessant tidsbillede, s\u00e5 skal jeg st\u00e5 overordentlig tidligt op for at forts\u00e6tte med at lade mig blive overh\u00e6ldt af disse kaskader af hyldest til intetheden.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger arbejderfamilien Joad, der m\u00e5 forlade deres g\u00e5rd i Oklahoma. De begiver sig mod Californien, hvor alt det gode, de har h\u00f8rt, slet ikke er s\u00e5 godt alligevel. <\/p>\n
Steinbeck var selv journalist og har op gennem Depressionen oplevet is\u00e6r sydstaternes kamp for at overleve. Det var stort set den samme kamp, der ledte til borgerkrigen omkring 70 \u00e5r tidligere. Al industrien var i nord, s\u00e5 det var relativt omkostningsfrit for nordstaterne at kr\u00e6ve slaveriets oph\u00f8r, mens mange i Syden \u2013 selv de mange, der godt kunne se det forkerte i slaveriet \u2013 var sikret bankerot, hvis de mistede deres arbejdskraft. I \u201dVredens druer\u201d er norden udskiftet med alle andre klasser end arbejderklassen. Det er de onde; dem, der vil \u00e6ndre p\u00e5 tingenes tilstand; dem, der vil f\u00f8lge udviklingen, vil investere, vil s\u00f8ge bedre tider og bedre \u00f8konomi.<\/p>\n
Faktisk er Steinbecks s\u00e5 vred p\u00e5 alle, der ikke tilh\u00f8rer den absolut stillest\u00e5ende arbejderklasse, og det er her, hans eneste reelle forfatterm\u00e6ssige br\u00f8ler tr\u00e6der frem. Han form\u00e5r simpelthen ikke at l\u00e6gge de gennemsyrede kommunistiske budskaber i munden p\u00e5 nogen af de simple hovedpersoner \u2013 s\u00e5 han skriver dem bare selv, s\u00e5dan lidt ude af kontekst. Havde jeg skrevet s\u00e5dan i min uddannelse til journalist, var det blevet kasseret med det samme. <\/p>\n
Der er ingen tvivl om, at tusinder af mennesker oplevede store kriser i de \u00e5r, og der er heller ingen tvivl om, at tiderne og menneskesynet var anderledes. Men Steinbeck er fuldst\u00e6ndig firkantet i sine forklaringer. Bruger du mennesker p\u00e5 marken, er du god. Investerer du i en traktor, er du ond og uden sj\u00e6l. Der er ingen, der krydser lidt over hverken fra den ene side eller den anden.<\/p>\n
Du kan i dag sidde og ryste p\u00e5 hovedet og undre dig over, hvordan s\u00e5dan en gang politisk makv\u00e6rk kunne vinde den fornemmeste forfatterpris i USA, men du m\u00e5 ogs\u00e5 forst\u00e5 den manglende viden om verden, og den forskel, der var p\u00e5 folk, der ikke havde noget og de, der havde blot en lille smule mere. P\u00e5 det tidspunkt var det ikke kun en forskel p\u00e5 din pengepungs st\u00f8rrelse. Der var et direkte intellektuelt misforhold mellem dem, der havde og dem, der ikke havde.<\/p>\n
Jeg bliver vred, n\u00e5r jeg l\u00e6ser s\u00e5dan en bog \u2013 ogs\u00e5 selvom den er s\u00e5 gammel og fuldst\u00e6ndig ude af trit med tingenes tilstand i dag. For det f\u00f8rste bliver jeg vred p\u00e5 alle dem, der behandler familien Joad d\u00e5rligt og den forf\u00e6rdelige situation, de lander i. Og s\u00e5 bliver jeg vred over den forsimplede m\u00e5de, Steinbeck udl\u00e6gger udfordringerne p\u00e5. Det er i dag forn\u00e6rmende, men dengang virkede det \u00e6gte og genkendeligt. Og n\u00f8jagtigt som Hitler form\u00e5ede det i mellemkrigs\u00e5rene, s\u00e5 finder han en fjende, der er skyld i al den armod, hans elskede arbejderklasse oplever.<\/p>\n
Bogen indeholder nogle meget st\u00e6rke scener, og de er fabelagtigt skrevet. Der er ingen tvivl om, at Steinbeck fik sit budskab ud. Og hans hyldest til kommunismen skal naturligvis ogs\u00e5 undskyldes. Informationerne fl\u00f8d ikke ligefrem frit i de \u00e5r, hvor bogen var relevant, og hans viden om kommunismens grufulde og menneskefjendske statsdiktatur har naturligvis ikke v\u00e6ret en del af hans viden. Og gennem hele bogen beskriver han ogs\u00e5 udelukkende tingenes tilstand \u2013 som tidligere n\u00e6vnt iblandet lidt personlig galde \u2013 uden at forholde sig til, hvad der ville ske med familien Joad, hvis de selv var kommet til penge \u2013 eller hvis de selv havde f\u00e5et en traktor.<\/p>\n
Min s\u00f8n skal s\u00e5 absolut l\u00e6se denne bog. Af tre \u00e5rsager: For det f\u00f8rste skal han l\u00e6re lidt om, hvordan nogle familier engang havde det i USA. For det andet skal han l\u00e6se en klassiker af en forfatter, hvis evne til at skrive og manipulere er uovertruffen. Og for det tredje skal han l\u00e6re, hvordan han aldrig nogensinde skal t\u00e6nke og aldrig m\u00e5 lade sig begr\u00e6nse af en afskyv\u00e6kkende selvbestaltet offerrolle, hvor \u2019alle de andre har skylden\u2019, og hvor al udvikling bliver anset for ondskab. <\/p>\n
En fremragende oplevelse.<\/p>\n