![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/N\u00e5r-tiden-g\u00e5r-i-st\u00e5-191x300.png\")
T\u00e6nk hvis man kunne leve for evigt. Eller i hvert fald n\u00e6sten for evigt, i form af at blive mange, mange hundrede \u00e5r. Det kan lade sig g\u00f8re i Matt Haigs N\u00e5r tiden g\u00e5r i st\u00e5. Hans udgangspunkt er, at nogle mennesker er bygget s\u00e5ledes, at de \u00e6ldes meget langsommere end andre. Deres \u00e6ldningsproces er den samme som for normale mennesker – bare i super slowmotion.<\/p>\n
Hovedpersonen Tom er en mand i 40\u2019erne, i hvert fald hvis man skal sk\u00f8nne alderen ud fra hans udseende. Men i virkeligheden er han over 400 \u00e5r gammel med alt, hvad det indeb\u00e6rer af levet liv, savn og k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Tom er f\u00f8dt i 1581 i en velhavende familie i Frankrig. Der g\u00e5r nogle \u00e5r, f\u00f8r det viser sig, at der er noget galt med ham, for efter at have vokset normalt i en \u00e5rr\u00e6kke, stopper han med at blive fysisk \u00e6ldre i teenage\u00e5rene. Det er ikke kun godt, for 1500 tallet var pr\u00e6get af angst for hekse og trolddom, og derfor v\u00e6kker Tom mistro i lokalbefolkningen. Hans mor fors\u00f8ger at redde ham, og for det betaler hun dyrt. Det bliver startskuddet for ham p\u00e5 et liv p\u00e5 flugt i evig bev\u00e6gelse, hvor hvert sted, hvert land kun kan danne ramme for hans liv i f\u00e5 \u00e5r, f\u00f8r han m\u00e5 rejse videre, s\u00e5 ingen opdager, at han ikke bliver \u00e6ldre.<\/p>\n
Han m\u00f8der og oplever den helt store k\u00e6rlighed, og med hende f\u00e5r han ogs\u00e5 en datter. Men tiden skiller dem ad, for onde tunger taler om, at han er m\u00e6rkelig, s\u00e5 for at redde sin kone, m\u00e5 han rejse v\u00e6k. Han mister kontakten til sin datter, der som han, ogs\u00e5 \u00e6ldes langsomt. Han fors\u00f8ger at finde hende genne de mange \u00e5r \u2013 uden held. Det eneste, der holder ham oppe, er h\u00e5bet om at finde sin datter igen.<\/p>\n
Undervejs gennem \u00e5rtierne m\u00f8der han en mystisk mand, Hendrich, som st\u00e5r for en forening, der tager sig af mennesker, der \u00e6ldes langsomt. Han giver mulighed for at starte et nyt liv op med et vist interval og hj\u00e6lper med ny identitet og penge. Han lover at hj\u00e6lpe Tom med at finde sin datter, men han har altid en undskyldning for, at det ikke lykkes. Tom begynder at tvivle p\u00e5, om han kan stole p\u00e5 Hendrich.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger Tom gennem \u00e5rhundreder i sin kamp for at leve, og for at leve med minderne. Men vi f\u00f8lger ogs\u00e5 i vores nutid hans h\u00e5b om at finde k\u00e6rligheden p\u00e5 ny. For han m\u00f8der l\u00e6rerinden Daphne, som han bliver forelsket i, men kan det overhovedet lade sig g\u00f8re med et forhold, for det er mod Hendrichs regler. Og Daphne stiller for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l til et gammelt foto, hvor han desv\u00e6rre figurerer \u2013 ogs\u00e5 imod Hendrichs regler.<\/p>\n
Er det lykken med det n\u00e6sten evige liv? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret oppe mange gange i litteratur og film, og ofte bliver svaret, som i denne roman, at nej, det er ikke n\u00f8dvendigvis lykken, for hvad med alle dem, som man skal sige farvel til undervejs: \u00e6gtef\u00e6ller, venner, s\u00f8skende og m\u00e5ske v\u00e6rst af alt sine b\u00f8rn. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver n\u00e6nsomt besvaret gennem Toms liv, som m\u00e5ske indeholder h\u00e5b.<\/p>\n
Matt Haig skriver godt og han f\u00e5r forklaret b\u00e5de den langsomme aldringsproces, og pr\u00e6misserne for det n\u00e6sten evige liv p\u00e5 en fin m\u00e5de, som jeg k\u00f8ber. Jeg var super godt underholdt, for romanen er b\u00e5de sp\u00e6ndende, r\u00f8rende og meget velskrevet. Gl\u00e6d dig!<\/p>\n
Matt Haig: N\u00e5r tiden g\u00e5r i st\u00e5, Modtryk, oversat af Ole Steen Hansen, 330 sider, september 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" T\u00e6nk hvis man kunne leve for evigt. Eller i hvert fald n\u00e6sten for evigt, i form af at blive mange, mange hundrede \u00e5r. Det kan lade sig g\u00f8re i Matt Haigs N\u00e5r tiden g\u00e5r i …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[],"class_list":["post-31123","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31123","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/36"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31123"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31123\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":32223,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31123\/revisions\/32223"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31123"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31123"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31123"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}