![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Agincourt-202x300.png\")
Da selveste William Shakespeare skrev sit stykke om den engelske konge Henry V, var han ikke blot tiln\u00e6rmelsesvis klar over, hvad han havde sat i gang. Ikke alene blev denne legendariske konge ud\u00f8deliggjort for sine krav p\u00e5 den franske trone, men et af de st\u00f8rste og vigtigste slag i verdenshistorien blev ogs\u00e5 dramatiseret ved den store bardes sirupdryppende pen.<\/p>\n
Historien lader os vide, at slaget blev udk\u00e6mpet under Hundrede\u00e5rskrigen, helt pr\u00e6cist fredag 25. oktober 1415 ved Azincourt i den nordlige del af Frankrig. Og det spektakul\u00e6re var, at engl\u00e6nderne var st\u00e6rkt underbemandede, men med kong Henry selv i allerforreste r\u00e6kke og med brug af langbuer lykkedes det engl\u00e6nderne at besejre de ellers s\u00e5 sejrssikre franskm\u00e6nd. Slaget vendte hele krigens gang, idet kong Henry VI nu arvede b\u00e5de England og Frankrig fra sin legendariske far.<\/p>\n
Jeg gl\u00e6dede mig helt vanvittigt til at l\u00e6se denne bog, fordi jeg ser Shakespeare\u2019s \u201dHenry V\u201d som hans i s\u00e6rklasse bedste v\u00e6rk. Og da Kenneth Branagh i 1989 lavede den storsl\u00e5ede film om kongen og det ber\u00f8mte slag, var jeg solgt med det samme. Det er i dag stadig den film, der har gjort det st\u00f8rste indtryk p\u00e5 mig. Is\u00e6r hans levering af den ber\u00f8mte St. Crispin Dag-tale, hvor kongen f\u00e5r de bange, tr\u00e6tte og nedslidte engl\u00e6ndere vendt i s\u00e5dan en grad, at de m\u00f8nstrer alle kr\u00e6fter og vender et sikkert nederlag til en glorv\u00e6rdig sejr p\u00e5 krigsskuepladsen. Talen er absolut uforglemmelig.<\/p>\n
Min forventning til Bernard Cornwell\u2019s bog \u201dAzincourt\u201d var derfor ogs\u00e5 grundet i et h\u00e5b om, at han havde brugt den ber\u00f8mte tale i et eller andet omfang i sin fort\u00e6lling. Det har han. Men p\u00e5 en herlig autentisk Cornwellsk m\u00e5de. Naturligvis er talen ikke s\u00e5 lyrisk opbygget som i Shakespeare\u2019s \u201dHenry V\u201d, men den er der. Og den er god. Fremfor alt er den trov\u00e6rdig.<\/p>\n
Det er dog ikke Henry V selv, der er Cornwell\u2019s hovedperson. Gennem hele bogen f\u00f8lger vi faktisk i stedet en ung bueskytte ved navn Nick. Han stammer fra den fattigste del af samfundet, og gennem had og k\u00e6rlighed, d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse og uimodst\u00e5eligt indtagende familiefjendskab ender han p\u00e5 slagmarken ved Azincourt.<\/p>\n
Cornwell er en sublim forfatter. Jeg har l\u00e6st flere af hans historiske trilogier som eksempelvis Arthur-trilogien, hvor han som \u00e6ldre tilbagetrukket kriger fort\u00e6ller sin brogede historie til en ung prinsesse i et kloster. I \u00f8vrigt altid et smart trick, n\u00e5r du som forfatter s\u00f8ger at komme uden om at skulle v\u00e6re fuldst\u00e6ndig vidende om den m\u00e5de, eksempelvis en gammel kriger ville tale p\u00e5. N\u00e5r hovedpersonen fort\u00e6ller historien til en ung prinsesse, kan forfatteren undg\u00e5 at skulle bruge vulg\u00e6rt sprog og en s\u00e6rlig jargon i hver eneste s\u00e6tning. Han taler jo til en prinsesse.<\/p>\n
Ofte tager Conwell fat i et historisk interessant emne, og s\u00e5 fletter han sin roman ind i den tid og med begivenheden som baggrund. Men aldrig har den historiske begivenhed v\u00e6ret s\u00e5 central som i \u201dAzincourt\u201d. Cornwell l\u00f8ser dog ogs\u00e5 denne opgave til perfektion og drysser den ikke med ligegyldigheder og irriterende irrelevante sidehistorier, som vi s\u00e5 ofte ser i historiske romaner. Cornwell g\u00f8r historien om Azincourt meget veldokumenteret, levende og vedkommende. <\/p>\n
En meget stor forn\u00f8jelse.<\/p>\n
Bernard Cornwell: \u201dAzincourt\u201d, Lindhardt & Ringhof forlag, 431 sider, 2009<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da selveste William Shakespeare skrev sit stykke om den engelske konge Henry V, var han ikke blot tiln\u00e6rmelsesvis klar over, hvad han havde sat i gang. Ikke alene blev denne legendariske konge ud\u00f8deliggjort for sine …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,226,32],"tags":[282,279,278,274,275,277,281,276,280],"class_list":["post-31070","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historisk-roman","category-krige","category-roman","tag-bueskytter","tag-england","tag-frankrig","tag-henry-5","tag-konge","tag-krig","tag-langbue","tag-slagmark","tag-st-crispin"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31070","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=31070"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31070\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31073,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/31070\/revisions\/31073"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=31070"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=31070"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=31070"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}