![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/smaragd-1.jpg\")
I Paris m\u00f8des den j\u00f8diske smaragdsliber med sin muslimske ven Youssef. De er vokset op sammen, i Israel, men bor nu i Europa. I Georgien er Pierres datter, kunsthistorikeren Zara, p\u00e5 vej mod et \u00e6ldgammelt kloster for at unders\u00f8ge bevaringsv\u00e6rdige huler med religi\u00f8se malerier. <\/p>\n
Pierre er for nyligt kommet sig over et hjerteanfald, mens Youssef er bekymret over at hans s\u00f8n er ved at blive radikaliseret. Zara er ateist, men n\u00e5r man befinder sig i gr\u00e6nselandet mellem Georgien og Aserbadjan, mellem ortodoks kristendom og islam, kan man ikke afsv\u00e6rge sig sin j\u00f8diske arv. Det pr\u00f8ver hun nu heller ikke p\u00e5, heller ikke da hun bliver kidnappet. <\/p>\n
Tv\u00e6rtimod. Historien m\u00e5 g\u00e5 sin gang. <\/p>\n
Smaragdsliberen<\/em> er en fin roman om familie, venskab og sammenhold. Om sammenhold p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer, tro og geografi \u2013 men ogs\u00e5 om, hvordan det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 lov til at leve i fred, n\u00e5r verdenshistorien banker p\u00e5. Et menneske kan stadig ikke f\u00e5 lov til bare at v\u00e6re et menneske. Historiens bagt\u00e6ppe er der altid. <\/p>\n Smaragdsliberen<\/em> er is\u00e6r st\u00e6rk i sin skildring af Pierre og hans datter Zara. Deres forhold til hinanden er utrolig indf\u00f8lende og vedkommende skildret. De er bundet sammen af ikke kun deres sl\u00e6gtskab, men ogs\u00e5 af deres f\u00e6lles tab og en f\u00e6lles tro p\u00e5 at det nytter at v\u00e6re i verden \u2013 trods tab, terrorisme og had. Deres omsorg for hinanden og deres f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted er r\u00f8rende. <\/p>\n Samtidig kommer bogen omkring religion og tro p\u00e5 en respektfuld og interessant m\u00e5de. J\u00f8den Pierre, muslimen Youssef og den russisk ortodokse Emre har mere tilf\u00e6lles med hinanden end de hver is\u00e6r har med deres mere krigeriske trosf\u00e6ller. Til geng\u00e6ld f\u00e5r de meget udf\u00f8rlige beskrivelser af detaljerne ved \u00e6delstensslibning lov til at fylde for meget efter min smag. Jeg s\u00e6tter pris p\u00e5, at en roman er velresearchet, men l\u00e6seren har trods alt ikke brug for alle facetter for at forst\u00e5 Pierre eller hans arbejde. <\/p>\n N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er Smaragdsliberne<\/em> vedkommende, st\u00e6rk og tankev\u00e6kkende, og romanen f\u00f8jer sig smukt til Riebnitzskys \u00f8vrige forfatterskab, som jeg s\u00e6tter stor pris p\u00e5. <\/p>\n