{"id":30755,"date":"2018-10-08T07:23:08","date_gmt":"2018-10-08T05:23:08","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=30755"},"modified":"2018-09-28T08:23:44","modified_gmt":"2018-09-28T06:23:44","slug":"astrid-holleeder-judas","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=30755","title":{"rendered":"Astrid Holleeder: Judas"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/judas1.png\" align=left hspace=10 width=150>\u201cJudas\u201d er en absolut enest\u00e5ende historie. Astrid Holleeder er s\u00f8ster til Willem Frederik Holleder, \u00e9n af Hollands mest kendte gangstere. N\u00e5r Astrid har skrevet bogen, er det fordi, hun har en helt unik indsigt i sin brors syge verden. Og n\u00e5r hun har kaldt bogen for \u201dJudas\u201d, s\u00e5 er det en slags beskrivelse af hendes egen rolle i sagen.<\/p>\n<p>Men hvem er ham Wim Holleeder egentlig? Hvorfor skal vi l\u00e6se en bog om ham? Tjah, m\u00e5ske kender du sagen om Freddy Heineken, der i 1983 blev kidnappet sammen med sin chauff\u00f8r. Hvis ikke du g\u00f8r, s\u00e5 kan du se en film om sagen \u2013 endda med Anthony Hopkins som Heineken.<\/p>\n<p>Historien er fuldst\u00e6ndig grotesk. Astrid fort\u00e6ller om hele sin vanvittige barndom, om Heineken-bortf\u00f8relsen og is\u00e6r om den tid, efter at Wim Holleeder har siddet i f\u00e6ngsel for forbrydelsen. Efter han kommer ud af f\u00e6ngslet, fremst\u00e5r Wim nemlig som den helt store kriminelle leder, der ikke alene holder sine egne folk men ogs\u00e5 sin familie i et iskoldt jerngreb.<!--more--><\/p>\n<p>Det sp\u00e6ndende er den m\u00e5de, Astrid og hendes s\u00f8ster, Sonja, bliver behandlet p\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 af politiet, der fra starten mener, at de er en del af Wims kriminelle imperium. Her er mord, r\u00f8verier og trusler en integreret del af hverdagen. Astrid f\u00f8ler sig st\u00e6rkt uretf\u00e6rdigt behandlet, og det er der noget om. Politiet mist\u00e6nker hende for at hj\u00e6lpe sin bror. Men jeg m\u00e5 samtidig sige, at jeg godt forst\u00e5r, at politiet ikke bl\u00e5\u00f8jet tror p\u00e5 alt, hvad hun siger. Faktum er nemlig, at hun er meget t\u00e6t med Wim, og at hun til tider er den eneste, han reelt stoler p\u00e5. At tro at politiet skulle kunne afkode, at hun udelukkende er truet og presset til det t\u00e6tte forhold, er m\u00e5ske ogs\u00e5 meget at forlange.<\/p>\n<p>I sidste ende er det Astrid og Sonja, der skal vidne i retten mod Wim. Og det er fascinerende at h\u00f8re om, hvordan hun med skjult udstyr optager hans kryptiske beskeder, s\u00e5 politiet har nok grund til at anholde ham. Det er ikke en sjov tid, men Astrid er af en speciel st\u00f8bning. Hun er uddannet forsvarsadvokat, og siden \u201dJudas\u201d i 2016 blev udgivet i Holland, har begge s\u00f8stre levet i skjul. Og ja, Wim har udstedt ordre om, at de begge skal dr\u00e6bes.<\/p>\n<p>Bogen er glimrende fortalt, men til tider springer vi lidt rigeligt i handlingen, hvor en dr\u00e6bt person pludselig lever og i n\u00e6ste sekvens s\u00e5 igen er d\u00f8d. Det er ikke s\u00e5dan, at det er umuligt at f\u00f8lge med i, men det er en anelse forvirrende. Det kl\u00e6der ganske mange b\u00f8ger ikke at blive serveret i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge. Men \u201dJudas\u201d havde v\u00e6ret bedre tjent med den l\u00f8sning. N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er der her tale om en fantastisk historie.<\/p>\n<p>Er du \u2013 som jeg \u2013 fanget af fort\u00e6llingen helt til sidste side, s\u00e5 f\u00e5r du ogs\u00e5 Astrids brev til sin bror med. Og her sank jeg lige en ekstra klump, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme. Stakkels pige. Sikke et liv. Og sikken en bror.<\/p>\n<p><em>Astrid Holleeder: \u201dJudas\u201d, Politikens forlag, 420 sider, april 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201cJudas\u201d er en absolut enest\u00e5ende historie. Astrid Holleeder er s\u00f8ster til Willem Frederik Holleder, \u00e9n af Hollands mest kendte gangstere. N\u00e5r Astrid har skrevet bogen, er det fordi, hun har en helt unik indsigt i &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[223,12,27],"tags":[],"class_list":["post-30755","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fortaellinger","category-historie","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30755","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30755"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30755\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30765,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30755\/revisions\/30765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30755"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30755"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30755"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}