![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/shutup.png\")
Jens Voigt var i ganske mange \u00e5r en relativt anonym cykelrytter. Han var stabil men ikke sensationel. Og hans bedrifter i diverse l\u00f8b blandede sig i den gr\u00e5 m\u00e6ngde af middelm\u00e5dige resultater, der egentlig er lidt overraskende, n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5, at han er vokset op i den \u00f8sttyske tradition, hvor power-doping h\u00f8rte til en fast bestanddel af din morgenmad.<\/p>\n
Fremfor alt stod han kraftigt i skyggen af sine \u00f8sttyske kolleger, Erik Zabel, der var stor sprinterkonge, og Jan Ulrich, der af mange er blevet kaldt den bedste cykelrytter nogensinde. De faldt begge i dopingtests, men de var gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke meget markante skikkelser p\u00e5 den internationale cykelscene.<\/p>\n
Jens Voigt blev for alvor popul\u00e6r, da han begyndte at k\u00f8re for Bjarne Riis\u2019 Team CSC, hvor han var fra 2004 til 2010. Hans fandenivoldskhed, udfordrende respekt for autoriteterne i feltet og hans evige mareridtsudflugter p\u00e5 de lange etaper i de helt store etapel\u00f8b som Giro d\u2019Italia, Tours de France og Vuelta de Espa\u00f1a er uforglemmelige for mig \u2013 og sikkert for mange andre. <\/p>\n
Og s\u00e5 er der hans hum\u00f8r. Han virkede altid som en holdets mand, der gav alt, hvad han havde i sig og for alvor n\u00e5ede sine bedste resultater i sine senere \u00e5r i feltet. Han kunne tr\u00e6de s\u00e5 h\u00e5rdt og k\u00f8re s\u00e5 st\u00e6rkt p\u00e5 is\u00e6r de flade stykker, at ikke mange andre kunne f\u00f8lge med. Af samme \u00e5rsag satte han i 2014 ogs\u00e5 timerekorden med 51 kilometer og 110 meter tilbagelagt p\u00e5 de 60 minutter. Den er senere blevet sl\u00e5et.<\/p>\n
Hans bog med den vittige titel \u201dShut up, legs!\u201d er en herlig gennemgang af hans turbulente karriere med et ekstra fokus p\u00e5 hans familie, hustruen Stephanie og deres seks b\u00f8rn. I bogen beskriver han sig selv som v\u00e6rende \u2019lige over hunden\u2019 i familiehierarkiet.<\/p>\n
Titlen p\u00e5 bogen kommer fra et mantra, den aldrende tysker begyndte at udvikle i de lange etapel\u00f8b. Han kastede sig ud i endnu et monstr\u00f8st udbrud, og n\u00e5r han i sin vildskab passerede forbi de tiljublende fans slog han sig p\u00e5 de tr\u00e6tte ben og r\u00e5bte: \u201dShut up, legs!\u201d for, at de ikke skulle brokke sig i smerte og forh\u00e5bentlig kunne bringe ham det sidste stykke frem. Det var med til at danne det sk\u00f8nne billede af ham som en type, vi faktisk savner lidt i feltet i dag. Den tre-dobbelte verdensmester Peter Sagan har lidt af det, men der er langt mellem de sjove indfald fra feltets \u00f8vrige ryttere.<\/p>\n
\u201dShut up, legs!\u201d er en sk\u00f8n bog om et dejligt menneske og en rigtig god cykelrytter, der under danske vinger \u2013 og fra 2011 til 2014 p\u00e5 Leoprad Trek-holdet fra Luxembourg \u2013 endelig fik noget fortjent lys kastet p\u00e5 sig.<\/p>\n