![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/flammernes-farve-201x300.jpg\")
Problemerne v\u00e6lter ned over den stakkels Madeline P\u00e9ricourt. F\u00f8rst d\u00f8r hendes indflydelsesrige og stenrige bankmand af en far, s\u00e5 fors\u00f8ger hendes lille dreng p\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdigvis at beg\u00e5 selvmord, og s\u00e5 ender hun med at miste hele familieformuen. <\/p>\n
Madeleine er ikke typen, der vender den anden kind til, og hun g\u00e5r derfor i gang med at planl\u00e6gge et h\u00e6vntogt over alle, der har lod og del i hendes ulykke. Det er faktisk en hel del mennesker, og Madeleine f\u00e5r nok at se til i Lemaitres syleskarpe roman Flammernes farve. <\/p>\n
Vi er i mellemkrigstiden og Frankrig k\u00e6mper for at komme p\u00e5 fode igen efter 1. verdenskrig. Frankrig var jo blandt sejrherrerne, men s\u00e5dan f\u00f8les det ikke altid for almindelige mennesker, for eliten rager til sig, politikerne er korrupte, pressen er uduelig og samfundet er generelt pilr\u00e5ddent. Lemaitre l\u00e6gger ikke fingrene imellem, n\u00e5r han beskriver Frankrigs tredje republik i tiden mellem de to verdenskrige, hvor skattesnyd, bestikkelse og sv\u00e6rmeri for det yderste h\u00f8jre er dagens orden. Lyder det bekendt?<\/p>\n
Det er et dystert, men ogs\u00e5 morsomt portr\u00e6t af et samfund, der har sv\u00e6rt ved at finde sit moralske kompas. Bogene karakterer er gr\u00e5dige, dumme, egoistiske, selvoptagede og ikke mindst en smule latterlige. Lidt sympati drysser kun undtagelsesvist ud p\u00e5 siderne, selv den handicappede s\u00f8n i k\u00f8restol har ingen skrupler, n\u00e5r det g\u00e6lder forretningslivet! <\/p>\n
Det er p\u00e5 en gang bogens force og dens svaghed. Det er en styrke, fordi det skarpt, satirisk og rent ud sagt grusomt satirisk og velskrevet. Men det er ogs\u00e5 en svaghed, fordi det alligevel alt sammen m\u00e5ske kommer til at v\u00e6re lige vel langt ude. Madeleines h\u00e6vn er underholdende og udspekuleret, men m\u00e5ske ogs\u00e5 lige utrov\u00e6rdig nok. <\/p>\n
Det virker i \u00f8vrigt til, at Flammernes farve skriver sig op mod virkelige begivenheder (jvf efterordet) og mit bud er, at der er en del referencer, som den kultiverede franske l\u00e6ser vil forst\u00e5. Mit kendskab til det fransk samfund i 1920\u2019erne er ikke stort nok til at kunne dechifrere dem, og det betyder nok at bogen indeholder betydningsb\u00e6rende lag, jeg ikke forst\u00e5r. <\/p>\n
Flammernes farve er det, man kalder en selvst\u00e6ndig forts\u00e6ttelse, af den fremragende roman Vi ses deroppe<\/a>. Det betyder, at forlaget\/forfatteren mener, at man godt kan l\u00e6se Flammernes Farve uden at have l\u00e6st forg\u00e6ngeren. Det vil nu v\u00e6re synd, synes jeg, dels fordi den f\u00f8rste roman er s\u00e5 gennemf\u00f8rt fremragende, at man b\u00f8r l\u00e6se den, og dels fordi is\u00e6r begyndelsen af Flammernes farve vil v\u00e6re sv\u00e6r at finde rundt i, hvis man ikke har l\u00e6st Vi ses deroppe. <\/p>\n Pierre Lemaitre har udover de to b\u00f8ger om Frankrig i mellemkrigstiden skrevet en stribe krimier, der har f\u00e5et meget ros \u2013 ogs\u00e5 her p\u00e5 bogblogger: Alex<\/a>, Rosy & John<\/a>, Brudekjolen<\/a> og Et beskidt job<\/a>.<\/p>\n Pierre Lemaitre: Flammernes farve. 496 sider, Lindhardt og Ringhof. Oversat af Karsten Nielsen, udkommer 13. september 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Problemerne v\u00e6lter ned over den stakkels Madeline P\u00e9ricourt. F\u00f8rst d\u00f8r hendes indflydelsesrige og stenrige bankmand af en far, s\u00e5 fors\u00f8ger hendes lille dreng p\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdigvis at beg\u00e5 selvmord, og s\u00e5 ender hun med at miste …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-30470","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historisk-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30470","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=30470"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30470\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30474,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/30470\/revisions\/30474"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=30470"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=30470"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=30470"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}