![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/Guds-bedste-b\u00f8rn-201x300.jpg\")
Det starter med et drab. To unge danske m\u00e6nd overfalder et avisbud med anden etnisk baggrund, og avisbuddet d\u00f8r. En uendelig tragisk, ulykkelig og desv\u00e6rre virkelig sag fra Amager, som Morten Pape nu har spundet en fiktiv ende over. Overfaldet er racistisk motiveret, for de unge m\u00e6nd var h\u00f8je p\u00e5 stoffer, sprut og had til indvandrere. <\/p>\n
Det er vel forkert at sige, at det starter med et drab, for det starter med to unge m\u00e6nd, der bliver f\u00f8dt som alle andre b\u00f8rn og ender uendeligt afstumpet. De er f\u00e6tre, men g\u00e5r i det h\u00e5rde milj\u00f8 p\u00e5 Amager under tilnavnet Br\u00f8drene Vold. S\u00e5 er rammen ligesom sat, og de to m\u00e6nd har ikke f\u00e5et deres afstumpethed fra fremmede. Deres familiehistorier er fyldt med vold, druk og svigt, og hvordan skal nok blive Guds bedste b\u00f8rn, n\u00e5r man vokser op s\u00e5dan? <\/p>\n
Mickey er manden med det dr\u00e6bende k\u00f8lleslag \u2013 drengen b\u00f8r man vel sige \u2013 og de eneste normer, han kender, er det kriminelle milj\u00f8s benh\u00e5rde regler om ubrydelig loyalitet og r\u00e5 vold. Kommunens hj\u00e6lp er ikke meget bevendt trods behjertede fors\u00f8g fra velmenende socialarbejdere kommer han kun l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud f\u00f8r en hastig stigning i voldsepisoder ender i det forf\u00e6rdelige drab. <\/p>\n
Hans f\u00e6tter Simon er kun en smule bedre. Han har p\u00e5 drabstidspunktet gjort sin k\u00e6reste gravid, og da han ikke tackler efterf\u00f8lgerne af drabet s\u00e6rlig godt, m\u00e5 han efter f\u00e6ngselsopholdet g\u00e5 under jorden med k\u00e6resten og deres tvillinger, fordi han kom til at sige lidt for meget under afh\u00f8ringerne og retssagen. Den slags bliver ikke glemt, og Simon k\u00e6mper for at skabe et nyt liv for sig selv og sin lille familie \u2013 hvilket er vanskeligt, n\u00e5r man dels har lagt sig ud med det kriminelle milj\u00f8 og dels ogs\u00e5 selv er ude af stand til at tackle modgang uden at gribe til vold. <\/p>\n
Faktisk starter det endnu tidligere, nemlig med avisbuddets Zekis venskab med en j\u00e6vnaldrende dreng, Jamil. Det er Jamil, der overtaler Zeki til at tage ruten den sk\u00e6bnesvangre dag, og han overv\u00e6rer drabet uden at kunne gribe ind. Det nager ham, b\u00e5de fordi han rent faktisk har en samvittighed, men ogs\u00e5 fordi kammeraterne i hans blok anklager ham for det skete. De to, Zeki og Jamil, er heller ikke Guds bedste b\u00f8rn, for hos Morten Pape er vi p\u00e5 samfundets absolutte bund, og her er ingen rene helte, kun svigt og knuste b\u00f8rn. <\/p>\n
De tre \u2013 Mickey, Simon og Jamil \u2013 fort\u00e6ller hver deres del af historien om at vokse op i et r\u00e5t milj\u00f8, hvor der er f\u00e5 chancer og flere nederlag, og hvor det er uendelig sv\u00e6rt at bryde ud. Jamil er den, der har de bedste kort p\u00e5 h\u00e5nden, for trods hans vanskelige familiebaggrund har han i mods\u00e6tning til de to andre end mor, der k\u00e6mper for ham. Men s\u00e5 kommer drabet\u2026 <\/p>\n
Guds bedste b\u00f8rn er, ligesom Papes debut Planen, en meget r\u00e5 roman. Volden er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende, og respekten for mennesker ikke-eksisterende. Det er p\u00e5 ingen m\u00e5de en opl\u00f8ftende roman, og heller ikke en roman der forsvarer de unge mennesker p\u00e5 trods af deres baggrund, men alligevel popper indignationen op undervejs (blandt andet ved de sm\u00e5 bidder af Mickeys journal): hvordan kan samfundet svigte de unge mennesker s\u00e5 fundamentalt? <\/p>\n
Morten Pape: Guds bedste b\u00f8rn. 438 sider, Politikens Forlag. 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det starter med et drab. To unge danske m\u00e6nd overfalder et avisbud med anden etnisk baggrund, og avisbuddet d\u00f8r. En uendelig tragisk, ulykkelig og desv\u00e6rre virkelig sag fra Amager, som Morten Pape nu har spundet …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-29943","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29943","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29943"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29943\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30265,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29943\/revisions\/30265"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29943"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=29943"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=29943"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}