![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/9788740042610-200x300.jpg\")
Jeg sidder med en f\u00f8lelse af at have f\u00f8rt en lang og meningsfuld samtale med et menneske, jeg ikke kender. S\u00e5dan rigtigt talt sammen. Et fremmed menneske har fortalt mig sin historie p\u00e5 en s\u00e5rbar, men fattet m\u00e5de. Mathilde Walter Clark skriver virkelig godt og man falder ganske enkelt bare ind i rytmen og nyder.<\/p>\n
Lone Star er fort\u00e6llingen om forfatterens forhold til sin amerikanske far \u2013 eller manglen p\u00e5 samme. Hun er opvokset i Danmark med sin mor, mens faderen boede i USA. Minderne d\u00e6kker over nogle sporadiske bes\u00f8g i K\u00f8benhavn med en fast tur p\u00e5 kinesisk restaurant, lige som der blev sendt en julecheck hvert \u00e5r. Og s\u00e5 en sommer hvor hun fik lov til at bo hos sin far og hans nye kone og sine halvs\u00f8skende.<\/p>\n
Kontakten mellem far og datter er meget sparsom og p\u00e5 et tidspunkt ikkeeksisterende. Men da Mathildes stedfar hjemme i Danmark d\u00f8r, bliver hun pludselig meget opm\u00e6rksom p\u00e5 den far, der sidder p\u00e5 den anden side af Atlanten. Hvad hvis han d\u00f8r, uden jeg l\u00e6rer ham at kende? Hvad hvis ingen ringer, n\u00e5r han d\u00f8r? Det bliver startskuddet til en rejse til USA, hun aldrig havde troet skulle finde sted. 10 dage tilbringer hun med sin far, hvor de bes\u00f8ger sl\u00e6gtninge og steder med familiehistorie. Snakker, spiser, er stille sammen. Og hele tiden h\u00e5ber Mathilde p\u00e5 en forklaring, en forl\u00f8sning.<\/p>\n
<\/p>\n
Bogen er opdelt i to dele \u2013 en erindringsbog, som er alt det Mathilde husker fra sin barndom, og en rejsebog, der er en slags rejsedagbog over rejsen til USA og dagene med faderen. F\u00f8rste del er fantastisk og greb mig mest, hvorimod anden del p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver for lang og detaljeret. Det er helt tydeligt en bog, der ogs\u00e5 er skrevet for Mathilde selv. I frygten for at miste historien m\u00e5 den skrives ned. Det er meget personligt. <\/p>\n
Anden del indeholder dog nogle virkelig kloge og r\u00f8rende \u00f8jeblikke, som p\u00e5 ganske f\u00e5 linjer fanger essensen af hele bogen efter min mening. \u201dMin far skubber vognen. Det kommer bag p\u00e5 mig hvor meget almindeligheden i denne aktivitet fryder mig, at g\u00e5 rundt mellem hylderne og l\u00e6gge ting op i vognen, avokadoer, bananer, salte mandler. At opdage at vi ved hvad hinanden vil have, selvom vi aldrig f\u00f8r har v\u00e6ret p\u00e5 indk\u00f8b sammen. (\u2026) Koreografien, synkroniseringen, sikke en blid elegance. Vi danser, vugger, tusser gennem gangene med indk\u00f8bsvognen og tanker op med titusinde hverdage\u201d.<\/p>\n
Jeg blev s\u00e5 r\u00f8rt af denne beskrivelse og lykkelig p\u00e5 forfatterens vegne. For selvom, som forfatteren ogs\u00e5 selv skriver p\u00e5 et tidspunkt, \u201dat min familiebog aldrig kan blive din familiebog\u201d, s\u00e5 er denne fort\u00e6lling s\u00e5 vedkommende og aktuel for s\u00e5 mange af os, selvom det er Mathildes personlige historie, at jeg sidder tilbage med en f\u00f8lelse af, at jeg d\u00e6leme skal skynde mig at l\u00e6re mine for\u00e6ldre rigtigt at kende, f\u00f8rend det er for sent.<\/p>\n
Det er en fantastisk roman. L\u00e6s den.<\/p>\n