![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/oberstinden.png\")
“Lykken ved fortiden er, at den aldrig vender tilbage. Alligevel forsvinder intet nogensinde helt.” S\u00e5dan fort\u00e6ller oberstinden sin historie, en historie der er sammenv\u00e6vet med Finlands voldsomme historie i midten af det tyvende \u00e5rhundrede. <\/p>\n
Det er en historie om vold, k\u00e6rlighed, seksuelle overgreb og om l\u00e6ngslen efter at tro p\u00e5 noget st\u00f8rre end en selv. Ogs\u00e5 selvom dette st\u00f8rre er en af verdenshistoriens mest forbryderiske ideologier. <\/p>\n
Oberstinden vokser op i den finske del af Lapland i tiden efter Finlands selvst\u00e6ndighed i 1918. Det er et Finland, der er dybt pr\u00e6get af naboskabet til Sovjet og ikke mindst den blodige borgerkrig, hvor s\u00e5vel hvide som r\u00f8de begik forf\u00e6rdelige forbrydelser. Oberstinden vokser op som en del af det hvide Finland, de h\u00f8jreorienterede nationalister.<\/p>\n
Via bekendtskabet \u2013 og senere \u00e6gteskabet \u2013 med den nazistiske og unavngivne oberst kommer hun t\u00e6t p\u00e5 ikke bare den finske nationale h\u00f8jre, men ogs\u00e5 de tyske nazister. En del af anden verdenskrig blev udk\u00e6mpet i netop Lapland, hvor tyskerne som Finlands allierede byggede krigsfangelejre, lufthavn og udvandt vigtige metaller til den tyske krigsmaskine. <\/p>\n
Med Oberstinden har Liksom skabt noget af en karakter. Opdraget til at underordne sig en rigtig mand, pryglet og plaget, men alligevel viljest\u00e6rk og ikke mindst fuldst\u00e6ndig uden fortrydelse. For oberstinden er krigens afslutning ikke en befrielse, men begyndelsen p\u00e5 et nyt, v\u00e6rre liv, hvor alle dr\u00f8mmene er knust og de tidligere herrer skal v\u00e6nne sig til at v\u00e6re almindelige mennesker igen. Det skal vise sig sv\u00e6rt at l\u00e6gge volden fra sig, n\u00e5r f\u00f8rst den har inficeret ens sj\u00e6l og tankes\u00e6t… <\/p>\n
Oberstinden fortryder ingenting, hverken sine nazistiske tilb\u00f8jeligheder eller de mange ofre for nazismen i Finland. Liksoms mestergreb er at vi f\u00f8lger hende hele vejen til de nazistiske lejre og tilbage igen. S\u00e5dan kunne de have t\u00e6nkt, de finske nazister. S\u00e5dan kan de have begrundet deres handlinger. S\u00e5dan kan deres sj\u00e6le v\u00e6re blevet korrumperet af det, de s\u00e5, og det, de gjorde. <\/p>\n
Det er en vild roman om et vildt kapitel i Finlands historie. Det er bestemt en anbefaling v\u00e6rd, men som ikke-Finlandsekspert skal man holde tungen lige i munden. Der namedroppes en del i romanen med vigtige, historiske personer, og det er sv\u00e6rt at holde styr p\u00e5 – trods en fin lille personfortegnelse bag i bogen. Jeg kan kun anbefale at h\u00e6nge p\u00e5 \u2013 og hvis man ikke er skarp p\u00e5 den finske borgerkrig, vinterkrigen og anden verdenskrig i Finland, kan man med fordel lige l\u00e6se op p\u00e5 wikipedia eller lignende, s\u00e5 man har forforst\u00e5elsen p\u00e5 plads \u2013 det \u00f8del\u00e6gger absolut ikke Oberstinden, tv\u00e6rtimod. <\/p>\n
Slutteligt vil jeg bare bem\u00e6rke, at jeg er helt v\u00e6k i Liksoms beskrivelser af den finske natur. Man kan se den for sig, man m\u00e6rker l\u00e6ngslen efter den naturens oprindelighed og styrke, som ogs\u00e5 var et element i den nazistiske ideologi. Smukke, vilde landskabsbeskrivelser underst\u00f8tter hovedpersonens uregerlige sind, og det f\u00f8les som om selve den finske natur er en akt\u00f8r i de dramatiske begivenheder.<\/p>\n
Rosa Liksom: Oberstinden. Grif, 208 sider. Oversat af Birgita Bonde Hansen, 2018<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" “Lykken ved fortiden er, at den aldrig vender tilbage. Alligevel forsvinder intet nogensinde helt.” S\u00e5dan fort\u00e6ller oberstinden sin historie, en historie der er sammenv\u00e6vet med Finlands voldsomme historie i midten af det tyvende \u00e5rhundrede. …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-29434","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29434","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29434"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29434\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29437,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29434\/revisions\/29437"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29434"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=29434"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=29434"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}