{"id":29356,"date":"2018-07-01T07:53:07","date_gmt":"2018-07-01T05:53:07","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=29356"},"modified":"2018-06-26T19:53:20","modified_gmt":"2018-06-26T17:53:20","slug":"sofia-lundberg-den-roede-adressebog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=29356","title":{"rendered":"Sofia Lundberg: Den r\u00f8de adressebog"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/sofia.png\" align=left hspace=10 width=150>N\u00e5r man m\u00f8der et \u00e6ldre menneske, glemmer man ofte at t\u00e6nke over det lange, levede liv, der ligger bag dem. Mange af os ser den rynkede hud, den d\u00e5rlige h\u00f8relse eller den langsomme gang. Men bag alt dette findes ofte en sp\u00e6ndende livshistorie fuld af k\u00e6rlighed, sorger og oplevelser, som kan v\u00e6re ganske v\u00e6rdifuldt at h\u00f8re om.<\/p>\n<p>I <em>Den r\u00f8de adressebog<\/em> f\u00e5r vi Doris&#8217; historie. Doris er 98 \u00e5r, og hun bor alene i sin lejlighed i Stockholm. Det meste af familien er g\u00e5et bort, og det samme g\u00e6lder hendes venner. Det afspejles i hendes adressebog, hvor langt de fleste navne p\u00e5 mennesker, hun har m\u00f8dt gennem livet, er streget over og erstattet med &#8220;d\u00f8d&#8221;.<!--more--><\/p>\n<p>Den eneste Doris har tilbage er niecen Jenny, der bor med sin familie i USA, men de har p\u00e5 trods af afstanden et n\u00e6rt forhold til hinanden. Doris beslutter at skrive sine erindringer til Jenny ud fra adressebogen og \u00e9n efter \u00e9n m\u00f8der vi s\u00e5ledes de personer, der har v\u00e6ret i Doris&#8217; liv p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n<p><em>Den r\u00f8de adressebog<\/em> er en af de bedste b\u00f8ger, jeg l\u00e6nge har l\u00e6st. At l\u00e6se et andet menneskes livshistorie og samtidig blive taget med p\u00e5 en historisk rejse fra 1930&#8217;ernes Stockholm og Paris til USA under Anden Verdenskrig og tilbage igen til nutidens Europa er fascinerende og underholdende. Doris gemmer p\u00e5 mange anekdoter om livet som mannequin i Paris, hjeml\u00f8s p\u00e5 Manhattan og gammel og alene i Stockholm, og hun fort\u00e6ller p\u00e5 en indlevende og r\u00f8rende m\u00e5de. Den \u00e6ldre dame har vid og humor, og selv de mest forf\u00e6rdelige historier fort\u00e6lles med en vis n\u00f8gternhed. Det er kun, n\u00e5r det kommer til fort\u00e6llingen om den helt store k\u00e6rlighed, at Doris bliver sentimental, og det forst\u00e5r man virkelig godt.<\/p>\n<p><em>Den r\u00f8de adressebog<\/em> er fuldst\u00e6ndig vidunderlig, og jeg vil anbefale alle at l\u00e6se den, og s\u00e5 i \u00f8vrigt skynde sig at f\u00e5 deres bedstefor\u00e6ldres livshistorier, inden de ikke er her mere \u2013 det er magisk.<\/p>\n<p>Jeg vil slutte af med et citat fra bogen, der har br\u00e6ndt sig fast hos mig, og som jeg synes er noget af klogeste, jeg l\u00e6nge har l\u00e6st. &#8220;Jeg \u00f8nsker dig nok, hviskede hun i mit \u00f8re. Nok af sol til at lyse dine dage op, nok af regn, s\u00e5 du kan forst\u00e5 at s\u00e6tte pris p\u00e5 solen, nok af gl\u00e6de til at styrke din sj\u00e6l, nok af smerte, s\u00e5 du vil forst\u00e5 at v\u00e6rds\u00e6tte kilderne til de sm\u00e5 gl\u00e6der i livet, og nok af m\u00f8der, s\u00e5 du kan klare at tage afsked med nogen indimellem&#8221;<\/p>\n<p><em>Sofia Lindberg, Den r\u00f8de adressebog, People&#8217;s press, juni 2018, 325 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>N\u00e5r man m\u00f8der et \u00e6ldre menneske, glemmer man ofte at t\u00e6nke over det lange, levede liv, der ligger bag dem. Mange af os ser den rynkede hud, den d\u00e5rlige h\u00f8relse eller den langsomme gang. Men &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-29356","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29356","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29356"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29356\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29359,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29356\/revisions\/29359"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29356"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=29356"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=29356"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}