![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/fald.jpg\")
“En lyrisk bev\u00e6gelse gennem barndommens landskab” – det er overskriften p\u00e5 pressematerialet til Josefine Klougarts debut “Stigninger og Fald”. Mere pr\u00e6cis en overskrift kunne man ikke v\u00e6lge. “Stigninger og fald” er en sprogligt smuk debutbog. Man fornemmer straks en forfatter, der br\u00e6nder for at lege med ordene og deres betydning. Og hun form\u00e5r at skabe fine billeder af hverdagsoplevelser fra barndommen p\u00e5 Mols. <\/p>\n
Josefine Klougart fort\u00e6ller i bogens pressemateriale, at bogen er skrevet i et ekspansivt sprog, at der er tale om en metaform\u00e6ttet prosa, der hele tiden inkluderer nyt stof, og hele tiden l\u00e6gger nye billeder til. Og der da heller ingen tvivl om, at det netop er sproget, der er styrken i “Stigninger og fald”. <\/p>\n
Der er ikke en egentlig fremadskridende handling i bogen, men der er mere tale om sammensatte brudstykker fra en opv\u00e6kst i en familie med mor, far og i alt tre s\u00f8stre. Personligt savnede jeg handling og sp\u00e6nding, men det er nok mere, fordi det ikke er den type af b\u00f8ger jeg almindeligvis l\u00e6ser og derfor blev udfordret. <\/p>\n