{"id":29150,"date":"2018-06-20T06:42:58","date_gmt":"2018-06-20T04:42:58","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=29150"},"modified":"2018-06-13T09:43:10","modified_gmt":"2018-06-13T07:43:10","slug":"herbert-pundik-det-kan-ikke-ske-i-danmark","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=29150","title":{"rendered":"Herbert Pundik: Det kan ikke ske i Danmark"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/filoherbert.png\" align=left hspace=10 width=150>Herbert Pundik er et af de mest sp\u00e6ndende mennesker, vi har at byde p\u00e5 i Danmark. Han blev f\u00f8dt i 1927 i K\u00f8benhavn af j\u00f8diske for\u00e6ldre, og i 1943 flygtede han og familien til Sverige, da Danmark officielt opgav den samarbejdspolitik med den tyske bes\u00e6ttelsesmagt, der havde v\u00e6ret med til at \u2019frede\u2019 j\u00f8derne i Danmark gennem krigens f\u00f8rste fire \u00e5r \u2013 de tre af dem i Danmark.<\/p>\n<p>Pundik immigrerede i 1954 til Israel, men allerede i 1948 meldte han sig til den israelske befrielsesh\u00e6r, Haganah, der senere blev til Israels forsvar. Fra 1955 til 1965 var han udenrigskorrespondent for Dagbladet Information, og sidel\u00f8bende var han korrespondent for Danmarks Radio. I 1970 til 1993 var han chefredakt\u00f8r for Politiken \u2013 stadig bosat i Israel. <!--more--><\/p>\n<p>Hans bog \u201dDet kan ikke ske i Danmark\u201d kom p\u00e5 gaden f\u00f8rste gang i 1993. Den var en markering af 50-\u00e5ret for de danske j\u00f8ders flugt til Sverige i 1943. Nu er den p\u00e5 gaden igen \u2013 denne gang i anledning af 75-\u00e5ret for den imponerende bedrift, der var med til at redde n\u00e6sten alle de p\u00e5 det tidspunkt 7.000 danske j\u00f8der \u2013 p\u00e5 n\u00e6r et par hundrede. I denne udgave f\u00e5r vi et forord af Anne Lise Marstrand-J\u00f8rgensen samt et par ekstra og udvidede afsnit, der bedre s\u00e6tter situationen i perspektiv og fort\u00e6ller lidt mere historisk om den udbredte antisemitisme, der stadig lever i bedste velg\u00e5ende i verden i dag.<\/p>\n<p>Bogen er en skr\u00e6mmende og fantastisk fort\u00e6lling om en begivenhed i dansk historie, som faktisk fortjener at blive belyst i st\u00f8rre grad, end jeg har oplevet det. Mange vil m\u00e5ske huske episoden i Lise N\u00f8rgaards succesrige tv-serie \u201dMatador\u201d, hvor bankdirekt\u00f8rfruen Maude Varn\u00e6s hj\u00e6lper sin mands bogholder i banken hr. Stein med at f\u00e5 kontakt til modstandsbev\u00e6gelsen og flygte til Sverige. Nogle har kommenteret, at afsnittet \u2013 selvom det var medrivende og godt \u2013  virker lidt urealistisk. Men l\u00e6ser du Herbert Pundiks bog, s\u00e5 forst\u00e5r du, at det er mere rammende, end du m\u00e5ske havde troet.<\/p>\n<p>Den danske samarbejdspolitik med tyskerne havde som sagt i store tr\u00e6k holdt tyskerne fra at jage j\u00f8derne i Danmark. Men da de i efter\u00e5ret \u201943 meldte ud, at det nu var slut med \u2019fredningen\u2019, s\u00e5 begyndte en ring af hidtil uset spontant undergrundsarbejde at spirre \u2013 et arbejde, der skulle hj\u00e6lpe med at intensivere arbejdet i den danske modstandsbev\u00e6gelse.<\/p>\n<p>Helt almindelige danskere advarede alle deres j\u00f8diske venner og bekendte, og som sagt var det kun f\u00e5 hundrede, der ikke fik beskeden eller blot ikke reagerede og dermed ikke form\u00e5ede at undslippe tyskerne. Resten blev fragtet til forskellige bygninger og ind hos naboer og kristne bekendte, hvor de blev skjult for tyskerne, indtil de kunne komme i sikkerhed til Sverige med b\u00e5d. Pundik hylder dette spontane initiativ blandt tusinder af danskere, der simpelthen ikke ville acceptere, at deres j\u00f8diske venner skulle fanges og sendes v\u00e6k.<\/p>\n<p>Hele fort\u00e6llingen fra de dage er naturligvis helt igennem grusom. Og set i dagens lys, hvor veganere st\u00e5r og hulker foran slagterier, hvor danskere g\u00e5r amok over en Normal-annonce, der leger med klicheer og k\u00f8n, og hvor halvdelen af befolkningen n\u00e6rmest kan g\u00e5 p\u00e5 barrikaderne, n\u00e5r en skattelettelse viser sig at komme en gruppe mennesker (som regel dem, der betaler mest) lidt mere til gode end andre grupper, ja, der er det ganske betryggende at vide, at n\u00e5r virkeligheden banker p\u00e5, s\u00e5 kan vi godt tage os sammen og agere rationelt og retf\u00e6rdigt.<\/p>\n<p>N\u00e5r du l\u00e6ser bogen, s\u00e5 pr\u00f8v at l\u00e6gge m\u00e6rke til Pundiks skrivestil. Ja, han har levet igennem det. Og ja, han har ageret i det. Og ja, han har skrevet om dette tusinder af gange. Men hans fort\u00e6lling er helt igennem blottet for f\u00f8lelser. Det er n\u00e6rmest en opl\u00e6sning af fakta. Og jeg tror faktisk, at det var det, der ramte mig mest, da jeg l\u00e6ste denne bog.<\/p>\n<p>Til geng\u00e6ld er Anne Lise Marstrand-J\u00f8rgensens forord et underligt ligegyldigt indslag. Jo, hun mener det vel godt, n\u00e5r hun sammenligner bogens indhold med nutidens situationer, hvor forskellige flygtninge lider, men sammenligningen er dog efter min mening helt hen i vejret. Havde hun skrevet indl\u00e6gget i Sverige i en svensk bog om svenskernes syn p\u00e5 danskernes flygtninge, der i \u201943 kom til Sverige, s\u00e5 kunne vi muligvis bruge sammenligningen. Men jeg synes faktisk, det er en lille smule forn\u00e6rmende at bruge flygtningene p\u00e5 de europ\u00e6iske og danske motorveje i 2015 til at sammenligne med de j\u00f8diske flygtninge i \u201943. <\/p>\n<p>Vi var besat af en fremmed og st\u00e6rkt voldelig tysk magt, og de truede nogle af vores landsm\u00e6nd med udryddelse. Det fik andre af os til at reagere og redde dem. Og det er stort. Og derfor er bogen en god oplevelse.<br \/>\n<em><br \/>\nDet kan ikke ske i Danmark, Herbert Pundik, Filo, 196 sider, Genudgivelse 2018.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Herbert Pundik er et af de mest sp\u00e6ndende mennesker, vi har at byde p\u00e5 i Danmark. Han blev f\u00f8dt i 1927 i K\u00f8benhavn af j\u00f8diske for\u00e6ldre, og i 1943 flygtede han og familien til Sverige, &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,33],"tags":[],"class_list":["post-29150","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29150","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=29150"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29150\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":29153,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/29150\/revisions\/29153"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=29150"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=29150"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=29150"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}