![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/journalist.png\")
Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 heldig at have hele to kommunikations-seancer faciliteret af S\u00f8ren Schultz J\u00f8rgensen, s\u00e5 m\u00e5ske er jeg lidt inhabil i denne anmeldelse. Jeg kan nemlig enormt godt lide S\u00f8ren og hans positive m\u00e5de at gribe udfordringer an p\u00e5. Nu har han sammen med chefredakt\u00f8r for Fyens Stiftstidende, Per Westerg\u00e5rd skrevet bogen \u201dDen journalistiske forbindelse\u201d.<\/p>\n
Bogen har min helt naturlige interesse, idet jeg er uddannet journalist og i mange \u00e5r har arbejdet for b\u00e5de aviser og magasiner, og fordi jeg i dag sidder i kommunikationsafdelingen i en stor dansk virksomhed. Men jeg mener, at bogen mere handler om mennesker og det ryk, der er sket i sociale, indbyrdes forhold, og derfor b\u00f8r den have langt bredere interesse end kun hos folk fra min egen branche.<\/p>\n
\u201dDen journalistiske forbindelse\u201d er en velvalgt titel, fordi den refererer til den forbindelse mellem folk og medierne, som forfatterne konkluderer i dag lider st\u00e6rkt under mangel p\u00e5 trov\u00e6rdighed samt en elit\u00e6r tilgang til nyhed. Nyheder er ikke l\u00e6ngere n\u00e6re og vedkommende, og frem for alt er der alt for langt mellem journalister og de millioner af mennesker, de formidler nyheder til, mener forfatterne.<\/p>\n
Men heldigvis bruger forfatterne ikke for lang tid p\u00e5 at fort\u00e6lle, at der er faldende oplagstal og seer- og lytterflugt fra nyheder. Selv kliktal er st\u00e6rkt faldende. Det ved vi godt. Forfatterne ser i stedet p\u00e5 nogle af de l\u00f8sninger, der er dukket op for at revitalisere og i nogle tilf\u00e6lde m\u00e5ske genopdage nyhedsformidling \u2013 og hvor det har haft succes. Over 50 forskellige medier fra hele verden har forfatterne s\u00e5ledes bes\u00f8gt, og vi f\u00e5r pr\u00e6senteret en lang r\u00e6kke forslag til, hvordan vi igen kan skabe den forbindelse til borgerne, som journalistikken oprindeligt udsprang af.<\/p>\n
Det er befriende at l\u00e6se en bog, hvor forfatterne \u2013 i bedste \u2019public journalism\u2019-stil \u2013 i langt h\u00f8jere grad fokuserer p\u00e5 at finde l\u00f8sninger p\u00e5 de mange udfordringer, der har v\u00e6ret med til at skabe den krise, medierne lige nu befinder sig i, end de bruger p\u00e5 at sv\u00e6lge i selve krisen. Og ikke alene har de v\u00e6ret ude og m\u00f8de en masse af dem, der lige nu eksperimenterer med helt nye metoder og \u2013 i hvert fald p\u00e5 den korte bane \u2013 ser ud til at have en vis succes med det; de form\u00e5r ogs\u00e5 at samle alle succeshistorierne og konkludere p\u00e5 dem. Om konklusionerne er rigtige, er sv\u00e6rt at sp\u00e5 om, for vi har at g\u00f8re med en meget ‘flydende’ st\u00f8rrelse, men indtil videre m\u00e5 eksemplerne og konklusionerne v\u00e6re nok til, at medierne som et minimum har f\u00e5et en r\u00e6kke nye v\u00e6rkt\u00f8jer, de kan pr\u00f8ve af.<\/p>\n
En af konklusionerne g\u00e5r p\u00e5, at du skal involvere borgerne \u2013 l\u00e6serne\/brugerne \u2013 meget mere i det l\u00f8bende arbejde med dine historier og dine sager og ikke alene \u2013 som det for mange mediers vedkommende har v\u00e6ret tilf\u00e6ldet i alt for mange \u00e5r \u2013 at holde modtagerne af dine nyheder som passive betragtere, der efter pr\u00e6sentationen kan vurdere vigtigheden for dem selv. Hvis du som medie eksempelvis involverer dine brugere allerede i researchfasen, bliver de en meget mere aktiv del af historien og m\u00e5ske en del af l\u00f8sningen p\u00e5 det problem, du har taget op.<\/p>\n
Mange af l\u00f8sningerne kan v\u00e6re sv\u00e6re for ‘gamle’ journalister at sluge, vil jeg g\u00e6tte p\u00e5. Ved at involvere brugerne allerede i researchfasen \u2013 m\u00e5ske endda allerede p\u00e5 id\u00e9-plan \u2013 s\u00e5 afgiver du ogs\u00e5 en masse styring og giver afkald p\u00e5 en del af dine professionelle v\u00e6rkt\u00f8jer. Omvendt vil mange nok h\u00e6vde, at det netop er det, de altid har gjort. De har lyttet til undergrunden, fundet masser af mennesker som kilder samt stillet hundredevis af sp\u00f8rgsm\u00e5l. Men i dag fremg\u00e5r det ikke s\u00e5 tydeligt i selve formidlingen, at det er s\u00e5dan, det forholder sig. Og gemt ned i en analyse af et muligt udfald p\u00e5 en beslutning truffet i Folketinget med konsekvens for en s\u00e6rlig gruppe af danskere, ja, s\u00e5 bliver der ligesom lidt langt hen til spejlet. Og netop spejlet er uhyre vigtigt i dag, hvor alle sociale medier cirkulerer om \u2019Se mig! Se mig\u2019-tendenserne. Folk kan simpelthen ikke l\u00e6ngere se sig selv i nyhederne. Om det s\u00e5 er fordi, vi som journalister har v\u00e6ret for d\u00e5rlige til at vise betydningen for og forbindelsen til borgerne, eller om nye l\u00e6sere, seere og lyttere blot har flyttet sig l\u00e6ngere ind i deres egen navle, ja, det er i og for sig ligegyldigt. Faktum er nemlig, at branchen lider. Og bogen her kigger p\u00e5 fine l\u00f8sninger.<\/p>\n
Forfatterne fremh\u00e6ver Charlie Kratovil fra New Brunchwick Today, der insisterer p\u00e5 at kalde sig Community Organizer. Jo, det er meget sandsynligt, at det h\u00e6nger sammen med hans opfattelse af sin rolle som journalist. Fordi han vandrer altid rundt p\u00e5 gaderne og m\u00f8der dagligt hundredevis af mennesker og taler med dem. Det g\u00f8r hans historier relevante og n\u00e6rv\u00e6rende for indbygerne i New Brunchwick. Men det kan lige s\u00e5 vel v\u00e6re en hyldest til den tidligere pr\u00e6sident Barack Obama, hvis eneste jobbeskrivelse f\u00f8r rollen som pr\u00e6sident var netop Community Organizer.<\/p>\n
De kigger ogs\u00e5 p\u00e5 det venstreorienterede norske medie, Klassekampen, et dagblad, der i 1969 blev grundlagt som et taler\u00f8r for den yderste venstrefl\u00f8j. Klassekampen har i en tid, hvor traditionelle oplagstal falder, opn\u00e5et en stigning p\u00e5 n\u00e6sten 200 procent til et oplag p\u00e5 omkring 22.000. Forfatterne bruger eksemplet for at vise, at hvis du har et st\u00e6rkt og utilsl\u00f8ret tilh\u00f8rsforhold, s\u00e5 ligger der en \u00e6rlighed og en \u00e5benhed omkring dit medie, som folk langt bedre kan identificere sig med, end hvis du fors\u00f8ger at v\u00e6re \u2019alt for alle\u2019 og at v\u00e6re \u2019helt neutral\u2019. Faktum er, at Klassekampen gennem de senere \u00e5r har \u00e6ndret deres sn\u00e6vre m\u00e5lgruppe til at omfatte hele venstrefl\u00f8jen. Ja, det er stadig et \u00e6rligt og \u00e5bent udgangspunkt, og du ved hvilken base, de formidler deres nyheder ud fra. Men det er vel p\u00e5 et sp\u00e6dt stadie stadig den samme rejse, de traditionelle omnibusaviser har v\u00e6ret p\u00e5 i deres fors\u00f8g p\u00e5 at sprede deres m\u00e5lgruppe ud og f\u00e5 flere l\u00e6sere. Mit bedste bud \u2013 og det kan jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de bekr\u00e6fte \u2013 er, at Klassekampen nok har f\u00e5et flere venstreorienterede l\u00e6sere til, fordi de nu d\u00e6kker over flere synspunkter fra den side af salen, men at de ogs\u00e5 har mistet flere af deres originale l\u00e6sere, fordi de ikke l\u00e6ngere er tro mod udgangspunktet.<\/p>\n
Eksempel p\u00e5 eksempel f\u00e5r vi pr\u00e6senteret i bogen, og selvom jeg godt kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved den succes, mange af dem i disse dage oplever, s\u00e5 rykker det ikke p\u00e5 udgangspunktet: Bogen kigger p\u00e5 l\u00f8sninger. Og for ligesom at tage deres egen medicin, s\u00e5 konkluderer bogen ogs\u00e5 p\u00e5 eksemplerne. Og det er vel kun i konklusionerne, at svagheden i bogen ligger. For eksemplerne er inspirerende og debatskabende i sig selv. Og i sidste ende er det vel m\u00e5let.<\/p>\n
Den journalistiske forbindelse, S\u00f8ren Schultz J\u00f8rgensen & Per Westerg\u00e5rd, Gyldendal Business, 360 sider, 2018.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 heldig at have hele to kommunikations-seancer faciliteret af S\u00f8ren Schultz J\u00f8rgensen, s\u00e5 m\u00e5ske er jeg lidt inhabil i denne anmeldelse. Jeg kan nemlig enormt godt lide S\u00f8ren og hans positive m\u00e5de …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[97],"tags":[],"class_list":["post-28957","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-journalistik"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28957","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28957"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28957\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28960,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28957\/revisions\/28960"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28957"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=28957"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=28957"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}