![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/synglevende.png\")
Mississippi. Et af USA’s fattigste stater \u2013 og en af de mest racistiske. En lille sort familie fors\u00f8ger at klare sig i sumpene, t\u00e6t p\u00e5 golfen. Jojo er 13 og tager sig af sin s\u00f8ster Kayla. Deres mor Leonie er ikke meget bevendt: hun er optaget af sine egne behov, ikke mindst behovet for stoffer. Deres far sidder i f\u00e6ngsel; han er hvid og derfor vil deres bedstefor\u00e6ldre p\u00e5 f\u00e6drene side ikke have noget med b\u00f8rnene at g\u00f8re. <\/p>\n
De to b\u00f8rn vokser op hos deres m\u00f8drene bedstefor\u00e6ldre, men nu har bedstemor Mam f\u00e5et kr\u00e6ft og m\u00e6rker d\u00f8den n\u00e6rme sig. Bedstefar Pop fors\u00f8ger at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen, men ogs\u00e5 han har hemmeligheder \u2013 hemmeligheder, der h\u00e6nger sammen med det f\u00e6ngsel, hans svigers\u00f8n sidder i. <\/p>\n
Da far Michael bliver l\u00f8sladt, drager mor og b\u00f8rn ud p\u00e5 en l\u00e6ngere k\u00f8retur for at hente ham. Med sig hjem f\u00e5r de ikke bare deres far, men ogs\u00e5 et sp\u00f8gelse fra bedstefar Pops fortid. Det er ikke det eneste sp\u00f8gelse, der plager familien. N\u00e5r mor Leonie tager stoffer, ser hun sin afd\u00f8de bror, der d\u00f8de i en “v\u00e5deskudsulykke” som de hvide kaldte det. Historien forsvinder aldrig helt, den vender altid tilbage og hjems\u00f8ger folk for deres gerninger. <\/p>\n
Syng, levende og d\u00f8de, syng<\/em> er en st\u00e6rk fort\u00e6lling om en familie med et us\u00e6dvanligt sammenhold, der alligevel er ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning under vold og narkotika. Ward skriver livet i sumpene frem, s\u00e5 man n\u00e6sten kan lugte det r\u00e5dnende vand og fornemme de t\u00e6tte graner langs vejene. Det er en historie om k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 om svigt og knugende uform\u00e5en. Mississippi er ikke et rart sted for fattige sorte, og som en understr\u00f8m i historien er b\u00e5de den nuv\u00e6rende og historiske racisme over for sorte. <\/p>\n De realistiske scener om fattigdom, ydmygelse og racistiske overgreb blandes med magiske elementer, der sammen skaber billedet af en tilbagest\u00e5ende egn uden h\u00e5b for fremtiden \u2013 men ogs\u00e5 om mennesker, der tr\u00e6der op mod r\u00e5heden og h\u00e5bl\u00f8sheden i et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re det rigtige, mod alle odds. <\/p>\n Synd, levende og d\u00f8de, syng<\/em> sugede mig ind i sit uhyggelige, n\u00e6re men alligevel ogs\u00e5 k\u00e6rlige portr\u00e6t af en familie og dens kamp for at overleve sin fortid. <\/p>\n