![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/synglevende.png\")
JoJo er 13 \u00e5r og bor hos sine bedstefor\u00e6ldre sammen med sin lilles\u00f8ster. Faderen Michael sidder i f\u00e6ngsel, og den stofafh\u00e6ngige mor Leonie er kun sporadisk til stede, b\u00e5de fysisk og mentalt. K\u00e6rlighed og omsorg l\u00e6rer han fra sine bedstefor\u00e6ldre, Pop og Mam, og han fors\u00f8ger efter bedste evne at passe p\u00e5 sin lilles\u00f8ster. <\/p>\n
En dag ringer telefonen, Michael bliver l\u00f8sladt, og Leonie insisterer p\u00e5 at hente ham i f\u00e6ngslet sammen med b\u00f8rnene p\u00e5 trods af for\u00e6ldrenes protest. De skal ud p\u00e5 en lang k\u00f8retur til det berygtede f\u00e6ngsel Parchman, hvor ogs\u00e5 Pop engang har v\u00e6ret f\u00e6ngslet, og hverken turen dertil eller stedet er noget for b\u00f8rn, slet ikke n\u00e5r de rejser med en mor, der d\u00e5rligt kan tage sig af dem. Men Mam er d\u00f8dsyg af kr\u00e6ft, og Pop kan ikke efterlade hende, men han kan heller ikke tage tilbage til Parchman. S\u00e5 de tager af sted, og JoJo passer p\u00e5 sin lilles\u00f8ster efter bedste evne. <\/p>\n
Da de ankommer til f\u00e6ngslet, h\u00e6gter et genf\u00e6rd af en tidligere 13 \u00e5rig indsat sig p\u00e5 JoJo. Han kendte JoJos bedstefar Pop, de var indsat i Parchman samtidig, og han vil med dem hjem. Han kan ikke komme over til “den anden side”, f\u00f8r han har set og talt med Pop igen. <\/p>\n
Samtidig med dette ser Leonie ogs\u00e5 sin afd\u00f8de brors genf\u00e6rd, hver gang hun er h\u00f8j. Han f\u00f8lger hende som en d\u00e5rlig samvittighed. <\/p>\n
Vi befinder os s\u00e5ledes b\u00e5de blandt levende og d\u00f8de i historien, og det ekstra \u00e5ndelige lag giver et lidt rodet indtryk, og det forvirrer i dialogerne oveni den skiftende synsvinkel fra kapitel til kapitel. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at jeg synes, det fungerer.<\/p>\n
Hvad der dog utvivlsomt fungerer, er forfatterens persongalleri, der er st\u00e6rkt og trov\u00e6rdigt, og hun v\u00e6kker med sine beskrivelser s\u00e5 mange f\u00f8lelser hos l\u00e6seren, at det til tider var sv\u00e6rt at l\u00e6se videre. Fordi det hele er s\u00e5 hjertesk\u00e6rende. Der er mord, vold og mishandling over alt, og det g\u00e6lder ogs\u00e5 b\u00f8rnene. Det er n\u00e6sten ikke til at holde ud. <\/p>\n
Det er en barsk fort\u00e6lling om de amerikanske sydstaters brutale historie, om racediskrimination, om for\u00e6ldres manglende evne til at passe p\u00e5 deres b\u00f8rn og om b\u00f8rns ufattelige styrke. Men det \u00e5ndelig lag, der er et gennemg\u00e5ende tema i bogen, skabte for mig en vis distance. Det gr\u00e6nser til lidt sekterisk, n\u00e5r man ikke tror p\u00e5 den slags, og den \u00f8vrige meget vigtige historie ville st\u00e5 fint alene uden sp\u00f8gelserne. <\/p>\n