{"id":28315,"date":"2018-04-13T07:32:27","date_gmt":"2018-04-13T05:32:27","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=28315"},"modified":"2018-04-12T18:32:50","modified_gmt":"2018-04-12T16:32:50","slug":"leila-slimani-vuggesang","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=28315","title":{"rendered":"Le\u00efla Slimani: Vuggesang"},"content":{"rendered":"

To mindre\u00e5rige b\u00f8rn er blivet dr\u00e6bt i en p\u00e6n lejlighed i et af de fine arrondissementer i byernes by Paris. Naboerne h\u00e6nger over skuldrene p\u00e5 hinanden for at f\u00e5 et glimt af det dramatiske sceneri, hvor moderen skriger i chok, mens barnepigen k\u00f8res bort i ambulance efter et mislykkedes selvmordsfors\u00f8g – s\u00e5 er vi i gang!<\/p>\n

For en gang skyld kan slutningen r\u00f8bes uden at \u00f8del\u00e6gge sp\u00e6ndingen for nogen – det er barnepigen, der er morderen. Det er den fransk\/marokkanske forfatter og journalist Le\u00efla Slimani, som st\u00e5r bag det anmelderroste v\u00e6rk med den intense start. P\u00e5 originalsproget hedder v\u00e6rket Chanson Douce<\/em> p\u00e5 dansk oversat til Vuggesang<\/em>.<\/p>\n

Fra det h\u00e6sbl\u00e6sende tempo og den brutale \u00e5bningsscene spoles der herefter tilbage i de forudg\u00e5ende h\u00e6ndelser i en rolig og glidende fort\u00e6lling, som f\u00f8lger de forskellige personer. L\u00e6seren m\u00f8der det unge ambiti\u00f8se par Myriam og Poul. Hun er blevet f\u00e6rdig som advokat, og han er musikproducer. Begge er de dygtige folk, der str\u00e6ber efter en anerkendende karriere som de kan spejle sig i. Men b\u00f8rn m\u00e5 der til, og b\u00f8rn kommer der. To styk, den sarte og vanskelige pige Mila og hende lillebror Adam. Men hvordan skal det nu g\u00e5, n\u00e5r man ogs\u00e5 gerne vil sin karriere? Det er her den stille, arbejdsomme og alt for perfekte barnepige Louise glider ind i den lille familie som sm\u00f8r p\u00e5 et varmt stykke br\u00f8d. <\/p>\n

“I ugernes l\u00f8b bliver Louise stadig dygtigere til p\u00e5 \u00e9n gang at v\u00e6re usynlig og uundv\u00e6rlig. Myriam ringer ikke l\u00e6ngere til hende for at sige, at hun kommer sent hjem, og Mila sp\u00f8rger ikke l\u00e6ngere om, hvorn\u00e5r mor kommer hjem. Louise er der, og holder sammen p\u00e5 den skr\u00f8belige konstruktion.” <\/p>\n

Barnepigen passer ikke kun b\u00f8rnene, men er ogs\u00e5 den perfekte kok og husholder, men intet er perfekt. Sp\u00e6ndingen mellem de forskellige parter tager gradvist til, som handlingen skrider frem. Dramaet udspilles ikke voldsomt som i \u00e5bningsscenen, men nager l\u00e6seren, som en svag krassen i v\u00e6ggen, hvor musene gnaver huller. <\/p>\n

Normalt er thrillere ikke min st\u00e6rke side, men dette v\u00e6rk byder p\u00e5 mere end et godt gys og stigende sp\u00e6ndningskurver. Slimani maler et portr\u00e6t af den moderne byfamilie p\u00e5 godt og ondt. Den voldelige start bliver et billede p\u00e5, hvordan den skr\u00f8belige barndom bliver knust for mere end et barn i denne fort\u00e6lling. Med Slimanis flydende og helst\u00f8bte sprog karakteriseres personer og samfund p\u00e5 fineste vis. <\/p>\n

Slimanis velfunderede beskrivelser af personernes sindstilstand – deres gl\u00e6der, frygt og ambitioner males med sarte penselstr\u00f8g, men kommer tydeligt frem, fordi de puffer til l\u00e6serens egen f\u00f8lelser. Bogen er vinder af Goncourt-prisen, Frankrigs svar p\u00e5 en bestseller-pris, hvilket er ganske forst\u00e5eligt, for det er bestemt en sp\u00e6ndende l\u00e6seoplevelse. <\/p>\n

Og nu vil jeg skynde mig ud og se til mine b\u00f8rn og deres barnepige, god l\u00e6selyst. <\/p>\n

Le\u00efla Slimani: Vuggesang, Forlag Rosinante, 221 sider, marts 2018.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

To mindre\u00e5rige b\u00f8rn er blivet dr\u00e6bt i en p\u00e6n lejlighed i et af de fine arrondissementer i byernes by Paris. Naboerne h\u00e6nger over skuldrene p\u00e5 hinanden for at f\u00e5 et glimt af det dramatiske sceneri, …<\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[],"class_list":["post-28315","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28315","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28315"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28315\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28317,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28315\/revisions\/28317"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28315"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=28315"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=28315"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}