![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/ienskov.png\")
M\u00f8rke skove har det med at v\u00e6re uhyggelige. Og s\u00e5dan er det da ogs\u00e5 her. Forfatteren Nora er blevet inviteret til en polterabend for sin skoleveninde, den sk\u00f8nne og altid perfekte Clare. Det siger hun noget modstr\u00e6bende ja til, selv om hun ikke har set veninden i 10 \u00e5r.<\/p>\n
Polterabenden skal afholdes i et dejligt hus, men det ligger isoleret og forf\u00e6rdelig langt ude i skoven. Der er m\u00f8rkt, rigtig m\u00f8rkt. Og det er s\u00e5 langt ude, at deltagerne hverken kan finde adspredelse eller komme i kontakt med omverdenen via deres mobiltelefoner. Der er nemlig igen d\u00e6kning, og p\u00e5 mystisk vis bliver forbindelsen til husets eneste livsline \u2013 fastnettelefonen \u2013 kappet. Der forsvinder ogs\u00e5 ting, og gradvist stiger sp\u00e6ndingen i den lille gruppe, der egentlig bare skulle have hygget sig sammen og genoplevet gamle minder.<\/p>\n
Desv\u00e6rre er det ikke alle minderne, der er lige gode, og stemningen falder gradvist til under frysepunktet. Hygge afl\u00f8ses af klaustrofobi, angst og til sidst regul\u00e6r panik, da der sker et mord. <\/p>\n
Hvem der myrdes skal ikke afsl\u00f8res her, men det kommer som en overraskelse. Det er der heldigvis ogs\u00e5 andet, der g\u00f8r i denne velfortalte og godt konstruerede psykologisk thriller. Man er med som flue p\u00e5 v\u00e6ggen hos en gruppe kvinder, der er meget forskellige, og flere af dem har hemmeligheder, som gradvist kommer frem og bryder facaden. Sp\u00e6ndingerne mellem dem og den enlige, homoseksuelle mand i kredsen af inviterede, virker trov\u00e6rdige. Selv om man kan ane konturerne af komplottet hen mod bogens slutning, venter der nogle gedigne overraskelser. <\/p>\n
Ruth Ware er blevet kaldt den nye Agatha Christie, og det kan der m\u00e5ske v\u00e6re noget om. Vi er i hvert fald i et dejligt \u00e6rkebritisk krimi set up.<\/p>\n