![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/inderstefare.jpg\")
November 1942. Ude i verden raser krigen, men Danmark er trods tysk bes\u00e6ttelse stadig forholdsvist fredeligt. Med Scavenius i spidsen arbejder regeringen endnu for samarbejdspolitikken, selvom der er begyndt at opst\u00e5 spr\u00e6kker \u2013 b\u00e5de internt og eksternt. <\/p>\n
Christian X har i den s\u00e5kaldte telegramkrise forn\u00e6rmet Hitler og der er derfor ankommet en ny rigsbefuldm\u00e6gtig til Danmark. Dr. Werner Best har v\u00e6ret Gestapochef i Frankrig, og nu ankommer han til K\u00f8benhavn med en stigende m\u00e6ngde af krav til den danske regering.<\/p>\n
Der er store uenigheder i samlingsregeringen om hvor langt man skal g\u00e5 i samarbejdet \u2013 og efter at de tyske h\u00e6re er begyndt at vige p\u00e5 slagmarken er befolkningens opbakning til samarbejdspolitikken hastigt for nedadg\u00e5ende. Antallet af sabotageaktioner vokser, og det g\u00f8r det tyske pres for at gribe h\u00e5rdt ind mod frihedsk\u00e6mperne ogs\u00e5. <\/p>\n
Scavenius er formentlig danmarkshistoriens mest hadede statsminister, men han var aldrig i tvivl om linjen. Man m\u00e5 m\u00f8de de tyske krav med indr\u00f8mmelser, for alternativet er en nazi-regering, og det vil p\u00e5 alle m\u00e5der v\u00e6re v\u00e6rre \u2013 ikke mindst for de danske j\u00f8der. Han ved, at nazisterne ikke vil acceptere andre statsministre end ham selv, og det udnytter han til at f\u00e5 sin vilje i regeringen ved at true med at g\u00e5 af. Det er kun hans person, der st\u00e5r mellem Danmark og en ren naziregering, og han vil have sin vilje. <\/p>\n
Mellem Dr. Best og Scavenius vokser en s\u00e6regen forst\u00e5else for hinanden og den absurde situation, de befinder sig i. B\u00e5de Danmark og Tyskland har en interesse i, at Danmark forbliver fredeligt, men alligevel vokser presset dagligt. <\/p>\n
Den inderste fare<\/em> er bind to af Kosovics kraftpr\u00e6station af en roman om Scavenius. Her f\u00e5r manden selv stemme, politikeren, \u00e6gtemanden, sk\u00f8rtej\u00e6geren, embedsmanden, stivstikkeren. I denne arrogante skikkelse samles hele samarbejdspolitikkens dilemma, for hvor langt skal man g\u00e5 for at forhindre et v\u00e6rre onde? Hvorn\u00e5r bliver prisen for h\u00f8j?<\/p>\n Han k\u00e6mper for at holde sammen p\u00e5 det hele, ikke mindst p\u00e5 sit eget privatliv, hvor han som statsminister i nogle af de mest kritiske \u00e5r i landet historie samtidig har indledt en aff\u00e6re med en tyve \u00e5r yngre kvinde, hvilket ikke bare truer elskerindens sikkerhed, men ogs\u00e5 g\u00f8r statsministerfruen til noget af en sikkerhedstrussel i sin forsm\u00e5ethed. Han har en herremandsmentalitet ikke bare over for sine embedsm\u00e6nd og de \u00f8vrige, mere tyskfjendtlige politikere, men ogs\u00e5 over for kvinderne i sit liv.<\/p>\n Birgithe Kosovic tegner Scavenius’ psykologiske profil, s\u00e5 man b\u00e5de forst\u00e5r ham og raser over ham. Det er ingen apologi over samarbejdspolitikkens arkitekt, men heller ikke en rasende anklage. Han forfulgte \u00e9t m\u00e5l og var ude af stand til at \u00e6ndre synspunkt, selv da begivenhederne (og de tyske krav!) overhalede ham inden om. Han er n\u00f8gternt set en um\u00e5delig interessant person, nem at d\u00f8mme, nem at hade, men ogs\u00e5 mangefacetteret, og Kosovic giver manden liv i al hans uperfekthed. <\/p>\n