{"id":28063,"date":"2018-03-20T08:38:42","date_gmt":"2018-03-20T07:38:42","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=28063"},"modified":"2018-03-20T08:38:42","modified_gmt":"2018-03-20T07:38:42","slug":"john-dewey-offentligheden-og-dens-problemer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=28063","title":{"rendered":"John Dewey: Offentligheden og dens problemer"},"content":{"rendered":"

John Dewey er en af de helt store t\u00e6nkere inden for p\u00e6dagogik i det 20. \u00e5rhundrede, men hans t\u00e6nkning spreder sig over flere omr\u00e5der end p\u00e6dagogikken. Offentligheden og dens problemer <\/em>er et af hans politiske hovedv\u00e6rker, og nu kan den endelig f\u00e5s p\u00e5 dansk. <\/p>\n

Offentligheden og dens problemer<\/em> er skrevet i 1927 p\u00e5 baggrund af en stribe forel\u00e6sninger af Dewey, men den virker p\u00e5 ingen m\u00e5de bedaget. Tv\u00e6rtimod kan man sige. Mange af udfordringerne kunne v\u00e6re skrevet i dag og analysen holder stadig vand. Politisk apati. Et samfund, der har mistet sin sammenh\u00e6ngskraft. Embedsm\u00e6nd\/politikere, der er mest optaget af egen vinding og en teknologisk udvikling, der har fremmedgjort almindelige mennesker. Dertil kommer big business, der for mange st\u00e5r som de virkelige magthavere bag den officielle stat. <\/p>\n

Offentligheden er defineret som en gruppe af mennesker, hvis handlinger og liv p\u00e5virker hinanden. Der kan alts\u00e5 godt v\u00e6re flere offentligheder samtidig, men den store offentlighed er naturligvis den geografisk afgr\u00e6nsede offentlighed, der kaldes en stat. Den ledes af embedsm\u00e6nd\/politikere, der b\u00f8r lede med udgangspunkt i f\u00e6llesnytten og ikke i egennytte. <\/p>\n

Men offentligheden har sv\u00e6rt ved at fastholde opm\u00e6rksomheden om demokratiet som styreform. Strukturen i den amerikanske offentlighed er bygget p\u00e5 New England som det var i 1770erne, og er ikke blevet tilpasset til moderne teknologi som telegraf, jernbane og massekommunikation \u2013 og som heller ikke er bygget til de enorme forskelle der pr\u00e6ger de forskellige befolkningsgrupper og det gigantiske geografiske omr\u00e5de, der er nutidens USA. <\/p>\n

Det g\u00f8r det vanskeligt for offentligheden at l\u00f8fte sin opgave med at deltage i demokratiet. Utallige distraktioner g\u00f8r det vanskeligt for almindelige mennesker at f\u00f8lge med i politik, herunder den asymmetri at almindelige mennesker har sv\u00e6rt ved at hamle op med professionelle kommunikationsfolk og politikere, n\u00e5r de skal finde ud af hvad der er op og ned i en sag. <\/p>\n

I det moderne (1927-)samfund er mennesker kommet for langt fra hinanden. Det er ikke alle medlemmer af offentligheden, der kommer til at m\u00f8des ansigt til ansigt, og offentligheden kan derfor ikke forholde sig til andre dele af samfundet. Offentligheden er ikke l\u00e6ngere begr\u00e6nset til et lokalsamfund, men menneskers evne til at agere offentlighed kan ikke forholde sig til massekommunikation og ansigtsl\u00f8se individer i den anden del af landet. Det truer selve demokratiet, og Dewey argumenterer derfor for at der skal opbygges en st\u00e6rkere, lokal offentlighed, ligesom han dr\u00f8mme om nye former for kommunikation, der kan binde moderne mennesker sammen. En v\u00e6sentlig pointe er, at ogs\u00e5 f\u00e6llesskab er noget man l\u00e6rer \u2013 som barn. <\/p>\n

Ros til Hans Reitzels forlag for at udgive Dewey p\u00e5 dansk og i \u00f8vrigt en fin introduktion i overs\u00e6tter Martin Ejsing Christensens forord. <\/p>\n

John Dewey: Offentligheden og dens problemer. Hans Reitzels forlag, 2018. Oversat af Martin Ejsing Christensen, 245 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

John Dewey er en af de helt store t\u00e6nkere inden for p\u00e6dagogik i det 20. \u00e5rhundrede, men hans t\u00e6nkning spreder sig over flere omr\u00e5der end p\u00e6dagogikken. Offentligheden og dens problemer er et af hans politiske …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[33],"tags":[],"class_list":["post-28063","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28063","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28063"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28063\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28066,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28063\/revisions\/28066"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28063"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=28063"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=28063"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}