![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/brask.jpg\")
William Sidis er vidunderbarn. I en alder af 18 m\u00e5neder kan han l\u00e6se, og inden han er otte kan han tale otte sprog. Som ti-\u00e5rig tryllebinder han et auditorium fyldt med USA’s bedste matematikere med en forel\u00e6sning om “St\u00f8rrelser i den fjerde dimension”. Pressen er fascineret, og hele Amerika fatter interesse for drengen, der har den h\u00f8jeste intelligenskvotient nogensinde m\u00e5lt. <\/p>\n
Alligevel \u2013 eller m\u00e5ske netop derfor \u2013 er det ikke s\u00e5 let at v\u00e6re William Sidis. Hans for\u00e6ldre fors\u00f8ger at udnytte hans potentiale ved at stimulere hans intellekt og sende ham i skole med meget st\u00f8rre b\u00f8rn og eksempelvis p\u00e5 Harvard som den yngste nogensinde i en alder af 11. Fagligt kan han sagtens f\u00f8lge med, men det viser sig langt sv\u00e6rere at f\u00e5 venner, for William har absolut ingen sociale kompetencer, og g\u00e5r rethaverisk og ensomt gennem studietiden. <\/p>\n
For\u00e6ldrenes manglende blik for Williams trivsel er p\u00e5faldende, ikke mindst fordi hans far var en ber\u00f8mt psykolog med mange (alternative) holdninger til b\u00f8rneopdragelse. Faren skubber den begavede s\u00f8n foran sig som et eksempel p\u00e5, at faderens ideer virker, mens den l\u00e6geuddannede mor g\u00e5r hjemme med sine traumer fra opv\u00e6ksten i Rusland. Begge er de um\u00e5delige stolte af deres s\u00f8ns intellekt, og totalt blinde for at han stadig er et barn med et barns behov for socialisering. <\/p>\n
Williams ungdomsopr\u00f8r bliver et engagement i det amerikanske socialistparti, og ikke mindst i et af dets kvindelige ledere. Hun sl\u00e5r benene v\u00e6k under ham med sin karisma og sit mod, og den sky William oplever for f\u00f8rste gang k\u00e6rlighed. Desv\u00e6rre var USA allerede i 1920 s\u00e6rdeles socialist-forskr\u00e6kket, og dr\u00f8mmen om et mere retf\u00e6rdigt samfund ender i f\u00e6ngsel og et frygteligt forr\u00e6deri. Mennesker viste sig v\u00e6sentlig sv\u00e6rere at forst\u00e5 end matematikkens fjerde dimension. <\/p>\n
William Sidis er en virkelig person, der levede 1898 \u2013 1944. En dreng, vi nok i dag ville kalde savant eller autist, der har s\u00e6rlige evner, men ogs\u00e5 s\u00e6rlige udfordringer, som ingen omkring ham rigtig forst\u00e5r eller kan hj\u00e6lpe ham selv med at forst\u00e5. Han var verdens mest intelligente mand, men form\u00e5ede alligevel aldrig at forst\u00e5 hverken sig selv eller sin omverden. <\/p>\n
I Morten Brask roman f\u00e5r William Sidis et k\u00e6rligt, men ogs\u00e5 knugende efterm\u00e6le. Man lider med f\u00f8rst den lille dreng, der uds\u00e6ttes for s\u00e5 umenneskeligt et pres, og derefter med den unge mand, der er komplet uegnet til at beg\u00e5 sig i den virkelige verden med alle dens uperfektheder og ulogiske relationer mellem mennesker. <\/p>\n
Her p\u00e5 Bogblogger.dk har vi tidligere anmeldt to b\u00f8ger af Morten Brask: Havet ved Theresienstadt<\/a> og Ofrene.<\/a> <\/p>\n Morten Brask: William Sidis’ perfekte liv. Politikens Forlag, 2011. 271 sider<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" William Sidis er vidunderbarn. I en alder af 18 m\u00e5neder kan han l\u00e6se, og inden han er otte kan han tale otte sprog. Som ti-\u00e5rig tryllebinder han et auditorium fyldt med USA’s bedste matematikere med …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-28015","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28015","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=28015"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28015\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28019,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/28015\/revisions\/28019"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=28015"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=28015"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=28015"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}