![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/imleine.jpg\")
Hans Egede, Gr\u00f8nlands apostel. I 1728 har han allerede missioneret i det fremmedartede land et par \u00e5r, da et skib med tugthusfanger, soldater og k\u00f8bm\u00e6nd dukker op fra K\u00f8benhavn. Der skal anl\u00e6gges en handelsstation, for Frederik d. IV vil sl\u00e5 to fluer med et sm\u00e6k: flere frelste sj\u00e6le i det danske rige og flere penge i den danske statskasse. <\/p>\n
S\u00e5 nemt gik det ikke. <\/p>\n
Gr\u00f8nland er Gr\u00f8nland. Vildt og ut\u00e6mmet, barsk og smukt. Beboet af gr\u00f8nl\u00e6ndere, der s\u00e5dan set er meget interesserede i at h\u00f8re om Jesus og gerne vil samarbejde med danskerne, men som alligevel har deres egen vilje. Det g\u00e6lder ikke mindst \u00e5ndemaneren Aappaluttoq, fort\u00e6llingens r\u00f8de mand. <\/p>\n
Overfor ham st\u00e5r den stejle Hans Egede i sin sorte pr\u00e6stekjole. En barsk, forstokket ildsj\u00e6l, der er draget til Gr\u00f8nland for at frelse sj\u00e6le, men som alligevel er n\u00e6rig med d\u00e5ben overfor de nysgerrige indf\u00f8dte: v\u00e6rre end at d\u00f8 ud\u00f8bt er nemlig at blive d\u00f8bt og derefter v\u00e6re drage tilbage til bygden og leve som frafalden. Egede tager Aappaluttoqs s\u00f8n i pleje da han er meget syg, og efter han d\u00e5b vil han ikke aflevere ham tilbage igen \u2013 for hans sj\u00e6ls frelses skyld. <\/p>\n
Det bliver til et drama med den danske koloni og ikke mindst drengen, der p\u00e5 finurligvis blev d\u00f8bt med det dobbelte kongenavn Frederik Christian, i centrum. P\u00e5 hans skuldre hviler det at finde en m\u00e5de at leve p\u00e5, som gr\u00f8nl\u00e6nder og som dansker. Han \u00f8nsker kun at tilpasse sig, at blive fuldt ud accepteret af de kolonister, der alligevel altid ser ham som gr\u00f8nl\u00e6nder, men samtidig er det s\u00e5 uendelig sv\u00e6rt at vende ryggen til sin far, sit folk. <\/p>\n
R\u00f8d mand\/Sort mand<\/em> er en fort\u00e6ttet roman om liv og d\u00f8d, om sj\u00e6lens frelse og menneskets ubodelige t\u00e5belighed. Kolonisterne drikker og sl\u00e5s og horer og d\u00f8r, for det er bestemt ikke blomsten af Danmarks ungdom, man har sendt til Gr\u00f8nland. Koloniseringen af Gr\u00f8nland blev bestemt ikke gennemf\u00f8rt for de indf\u00f8dtes skyld, og omkostningerne var enorme. <\/p>\n Her er ingen noble kolonister, men r\u00e5 afmagt, uform\u00e5enhed, r\u00e5hed og f\u00f8rst og sidst dumhed og druk. Kim Leine l\u00e6gger ikke fingrene imellem. Det g\u00f8r han nu heller ikke, n\u00e5r det kommer til de indf\u00f8dte gr\u00f8nl\u00e6ndere. De var ikke (kun) \u00e6dle vilde, der levede i pagt med naturen, men ogs\u00e5 mennesker pr\u00e6get af overtro og afmagt. Kulturm\u00f8der er ikke for sarte sj\u00e6le!<\/p>\n Der er saft og kraft i Kim Leines sprog. Han er oprindeligt sygeplejerske og har arbejdet p\u00e5 Gr\u00f8nland, og intet udi kropsv\u00e6sker og -udsondringer er ham fremmed. Her er alle de ul\u00e6kre detaljer fra en tid, hvor hygiejne endnu ikke var opfundet og mennesker levede og d\u00f8de under uhumske forhold. R\u00f8d mand\/Sort mand lever i det fort\u00e6ttede sprog, hvor vi ser, lugter og h\u00f8rer hverdagen p\u00e5 Gr\u00f8nland, hvor vi lever med de mange tragiske sk\u00e6bner og hvor koloniens mange stemmer p\u00e5 skift giver deres besyv med om tingenes tilstand. <\/p>\n R\u00f8d mand\/Sort mand<\/em> er en prequel til den med rette anmelderroste og bestsellende Profeterne i Evighedsfjorden. Den er ubehagelig p\u00e5 den tankev\u00e6kkende m\u00e5de, et r\u00e5t indblik i 1700-tallets danske kolonialisme p\u00e5 Gr\u00f8nland. Det er sv\u00e6rt ikke at blive grebet og hvis du holdt af Profeterne i Evighedsfjorden, skal du ikke snyde dig selv for R\u00f8d mand\/Sort mand. <\/p>\n