![](\"http:\/\/www.kultunaut.dk\/perl\/images\/nyheder\/2005maj\/w150_delvecchio.jpg\")
Det g\u00e5r voldsomt godt derudaf for bogens hovedperson, Jeff Delvecchio. Som succesfuld forsvarsadvokat i Californien lever han \u2013 om nogen \u2013 livet i den s\u00e5kaldte overhalingsbane. Selv klienter af hans der virker s\u00e6rdeles skyldige i forbrydelser som kidnapning, p\u00e6dofili, voldt\u00e6gt, mord, flere mord lykkes det Delvecchio at f\u00e5 frikendt.<\/p>\n
Vi m\u00f8der ham f\u00f8rste gang i bogen, da det netop er lykkedes ham at overbevise endnu en jury om, at der er \u201dreasonable doubt\u201d i forbindelse med sin klients skyld og f\u00e5r ham selvf\u00f8lgelig frikendt.<\/p>\n
Det er nummer 19 i r\u00e6kken af \u201dskyldige\u201d mordere, b\u00f8rnemishandlere og voldt\u00e6gtsm\u00e6nd, der under Delvecchios vinger frikendes. Det er m\u00e5ske ikke s\u00e5 unaturligt, at p\u00e5 trods af den unge advokats stjernestatus i firmaet han er ansat i, har han ikke s\u00e5 f\u00e5 fjender. Det v\u00e6re si g internt i advokatfirmaet, blandt anklagemyndigheden, ofre for de misgerninger de anklagede har udf\u00f8rt og stemmer fra fortiden.<\/p>\n
Imens begynder Delvecchios frikendte klienter en efter en at blive ofre selv for voldsomme h\u00e6vnaktioner. Aktionerne udf\u00f8res og beskrives i bogen ikke mindst p\u00e5 en fantastisk udspekuleret m\u00e5de og i et forrygende tempo begynder Delvecchio at g\u00e5 i mental opl\u00f8sning.<\/p>\n
Skildringen af hovedpersonens mentale helbred, der bestemt ikke har det godt. Men det sker p\u00e5 en imponerende stilsikker facon, der lader l\u00e6serens glide mod m\u00e5den Bret Easton Ellis indimellem fangede hovedpersonerne i \u201dAmerican Pschycho\u201d p\u00e5.<\/p>\n
Det er overdrevet, intimiderende, udfordrende og alts\u00e5 ogs\u00e5 super fedt, n\u00e5r Qvortrup udstiller Delvecchios stofmisbrug og syge tanker til et soundtrack af weltsmertz fra Depeche Mode og Morrissey.<\/p>\n
I sin anmeldelse af bogen skrev Frits Andersen i Weekendavisen, at bogen er \u201dskrevet med et suver\u00e6nt sikkert greb om genren\u2026\u201d, hvilket jeg fuldt ud kan tilslutte mig. Qvortrup har s\u00e5 mange referencer til forhold udenfor bogen, der g\u00f8r den endnu mere l\u00e6sev\u00e6rdig.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 meget sk\u00e6gt, at Qvortrup tilsyneladende ogs\u00e5 har en ting med den fantastiske TV drama serie \u201dThe West Wing\u201d. Der er et par referencer til serien foruden f\u00f8lgende citat: \u201d[\u2026] Det er s\u00e5dan noget, jeg godt kan lide og i selve situationen er det noget, jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til. Jeg kan godt lide sm\u00e5 ting [\u2026] f\u00f8lelsen af et godt whiskyglas mellem fingrene, tykt, tung bund, lyden af isterningen, der bliver sluppet fra den helt rigtige h\u00f8jde\u201d.<\/p>\n
Qvortrup krediterer ikke nogen, men er der ikke noget med, at Mr.\u00a0McGarry har talt om noget ret s\u00e5 tilsvarende p\u00e5 et tidspunkt?<\/p>\n
Bogen er virkelig \u2013 hvis man kan t\u00e5le groft sprog, perverse skildringer og et til tider voldsomt indblik ind i den menneskelige psyke \u2013 et godt bud p\u00e5 en hurtigt l\u00e6st lille bog.<\/p>\n