![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kanalen.jpg\")
I 2010 udgav fabriksarbejderen Antonio Pennacchi sin roman \u2019Mussolini-kanalen\u2019, og den blev en k\u00e6mpe succes. <\/p>\nI 2010 udgav fabriksarbejderen Antonio Pennacchi sin roman \u2019Mussolini-kanalen\u2019, og den blev en k\u00e6mpe succes. <\/p>\n
Den foreg\u00e5r i 1930\u2019ernes Italien og er en vidt forgrenet familiekr\u00f8nike med Peruzzi\u2019erne i centrum. De lever i De Pontiske Sumpe, syd for Rom, hvor de italienske fascister med Mussolini i spidsen anl\u00e6gger en helt ny region. Tusindevis af landbrug og fem byer i n\u00e6rheden af Mussolini-kanalen er et prestigeprojekt, der skal tiltr\u00e6kke nye beboere og skabe v\u00e6kst og jobs til egnens fattige landbefolkning. I \u2019Mussolini-kanalen II\u2019 er vores familie rykket ind til byen Latina \u2013 livet p\u00e5 landet var sv\u00e6rt p\u00e5 trods af fascisternes fors\u00f8g p\u00e5 at skabe nye muligheder.<\/p>\n
Pennachi fabulerer igen med vidtforgrenede, lune og humoristiske anekdoter og r\u00f8verhistorier. Persongalleriet er stort, og man har ved flere lejligheder brug for lige at f\u00e5 struktur p\u00e5 historien ved at tjekke oversigten bag i bogen. Blandt onkler, f\u00e6tre, kusiner, milit\u00e6rpersoner, politikere m.fl. er der dog \u00e9n person, der kommer til at binde de mange knopskydninger sammen, og det er fort\u00e6llerens f\u00e6tter, Diomedes. <\/p>\n
I en r\u00e6kke charmerende historier f\u00f8lger vi hans opstigning fra fattig bonder\u00f8v til byggematador. Han kan navigere blandt j\u00e6vne medborgere og samfundets spidser, og s\u00e5 har han en fysisk attribut, som hj\u00e6lper ham godt et par gange, hvor det er ved at g\u00e5 virkelig galt; han har et overm\u00e5de stort lem. Dette lem udl\u00f8ser bogen igennem en r\u00e6kke sjove scener. Men alt er bestemt ikke fjollerier. Familiekr\u00f8niken er v\u00e6vet sammen med Italiens politiske udvikling i \u00e5rene efter krigen og frem til midten af 60\u2019erne. Der er en vis kynisme i beskrivelsen af den politiske virkelighed, og det bliver en god modv\u00e6gt til den folkelige, sm\u00e5pludrende jargon, som ellers pr\u00e6ger Pennachis fort\u00e6llestil. <\/p>\n
Det er en forn\u00f8jelse at rejse med tilbage i Italiens historie og f\u00e5 et indblik i, hvordan mennesker levede p\u00e5 godt og ondt. Jeg f\u00f8ler mig b\u00e5de underholdt og oplyst af \u2019Mussolini-kanalen II\u2019 og dens mange fine fort\u00e6llinger.<\/p>\n