{"id":27423,"date":"2018-02-21T07:38:48","date_gmt":"2018-02-21T06:38:48","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=27423"},"modified":"2018-02-16T15:39:04","modified_gmt":"2018-02-16T14:39:04","slug":"vita-andersen-indigo","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=27423","title":{"rendered":"Vita Andersen: Indigo"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/indigo.jpg\" align=left hspace=10 width=150>&#8220;Min mor var toogtredive, da jeg blev f\u00f8dt. Put hende op igen, sagde min mor, jeg vil have en dreng.&#8221; Med s\u00e5dan en velkomst er det alt andet end let og lykkeligt at v\u00e6re barn. <\/p>\n<p>Vita Andersen har skrevet en fremragende roman om sin barndom. En barndom med en psykisk syg mor, der ikke kan tage vare p\u00e5 et barn. En barndom med skiftende opholdssteder. P\u00e5 b\u00f8rnehjem. Hos familie. Hjem til mor. Og forfra igen. Bogen byder p\u00e5 en del gentagelser, har jeg ikke l\u00e6st dette en gang, t\u00e6nker l\u00e6seren? Det forst\u00e6rker den klaustrofobiske oplevelse Vita m\u00e5 have haft, n\u00e5r hun uden indflydelse p\u00e5 eget liv gang p\u00e5 gang flyttes et nyt sted hen. Gentagelse p\u00e5 gentagelse. Hendes barndom er en lang gentagelse af begyndelser.<\/p>\n<p>&#8220;Der er lange perioder i min barndom, hvor jeg ikke ved, hvor jeg har boet. Hvem passede mig. Hvordan var de mod mig. Hvordan jeg kom derhen. Hvem som hentede mig igen. Jeg kommer ikke fra noget bestemt sted.&#8221; <!--more--><\/p>\n<p>&#8220;N\u00e5r man er barn, bliver man n\u00f8dt til at leve det liv, man f\u00e5r serveret. Jeg vil gerne af med min barndom, s\u00e5 jeg bliver fri for den. S\u00e6rligt om natten plager den mig.&#8221;<\/p>\n<p>Kun f\u00e5 voksne sp\u00f8rger Vita, hvad hun vil, hvad hun \u00f8nsker, hvad hun kan lide. Kun f\u00e5 m\u00f8der hende hvor hun er, med de behov og \u00f8nsker hun har. Barnet Vita er fanget i en verden af voksne med skiftende regler og krav. Kun hos sin onkel er hun glad. Hos onkel m\u00e5 hun l\u00e6se i b\u00f8ger, og holde ham i h\u00e5nden, n\u00e5r de g\u00e5r tur. Hos onkel var &#8220;der en n\u00e6rhed h\u00e6vet over tid og sted.&#8221; Vita har f\u00e5 lykkelige minder fra sin barndom. &#8220;Hvis der er nogen (lykkelige minder), s\u00e5 er det \u00e5rene med min onkel. Han oph\u00e6vede min mors m\u00f8rke.&#8221; Men her f\u00e5r hun selvf\u00f8lgelig heller ikke lov til at blive. <\/p>\n<p>Romanen er ikke kronologisk opbygget, men derimod bygget op om de steder hvor Vita har ophold. Det forst\u00e6rker l\u00e6serens oplevelse af uro og utryghed, at vi som l\u00e6sere ikke altid ved hvor vi er i tid og sted. Som Vita m\u00e5 vi f\u00f8lge med, uden at have kontrol. <\/p>\n<p>Indigo er barsk l\u00e6sning! Hurtigt blev jeg fanget af det enkle sprog og den alvorlige og knugende fort\u00e6lling. Det handler om svigt og det handler om grundl\u00e6ggende mangel p\u00e5 k\u00e6rlighed og omsorg. Ikke kun svigt fra den psykisk syge mor, men ogs\u00e5 svigt fra det samfund, der sender hende p\u00e5 b\u00f8rnehjem, og svigt p\u00e5 de skiftende b\u00f8rnehjem, hvor hun opholder sig. Det er let at f\u00f8le med pigen Vita, der fort\u00e6ller n\u00f8gternt og uden klynk. Hendes kritik af de voksne er helt p\u00e5 sin plads! <\/p>\n<p>Vita Andersen br\u00f8d igennem med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner i 1977, som vist nok er den bedst s\u00e6lgende digtsamling nogensinde, kun overg\u00e5et af Yahya Hassans digtsamling i 2013. Hun har ogs\u00e5 udgivet b\u00f8rneb\u00f8ger, noveller og romaner og vundet flere priser. Vita Andersen skriver om livet, om mennesker og hverdagen i et forst\u00e5eligt sprog. Jeg kan rigtig godt lide det!<\/p>\n<p><em>Vita Andersen, Indigo, Rosinante, November 2017, 352 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>&#8220;Min mor var toogtredive, da jeg blev f\u00f8dt. Put hende op igen, sagde min mor, jeg vil have en dreng.&#8221; Med s\u00e5dan en velkomst er det alt andet end let og lykkeligt at v\u00e6re barn. &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-27423","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/27423","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27423"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/27423\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27789,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/27423\/revisions\/27789"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27423"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=27423"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=27423"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}