![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/gudhjemtid.jpg\")
Tid er tid. Dage, timer, minutter og sekunder tikker lystigt afsted, og danskerne f\u00f8lger den lydigt. Vi s\u00e6tter en \u00e6re i at v\u00e6re pr\u00e6cise, bander n\u00e5r toget ikke g\u00e5r til tiden, og der er ikke noget mere irriterende end at spilde sin tid. Men s\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. <\/p>\n
Faktisk er tid en moderne konstruktion. Engang havde man ikke anden tidsangivelse end solens gang over himlen, og man havde s\u00e5m\u00e6nd heller ikke brug for mere. Klostrene havde deres krav om b\u00f8nner p\u00e5 bestemte klokkesl\u00e6t, men for almindelige mennesker var dag dag og nat nat og mere var der ikke grund til at h\u00e6nge sig i. <\/p>\n
Det \u00e6ndrede sig i den moderne tid. Med de store opdagelsesrejser steg s\u00f8m\u00e6ndenes behov for pr\u00e6cis navigation, og f\u00f8r gps’en kr\u00e6vede navigation kendskab til klokken. En hastig udvikling af ur blev fulgt af jernbanens endnu st\u00f8rre behov for at vide, hvorn\u00e5r toget gik og ikke mindst hvorn\u00e5r det modk\u00f8rende tog kom, s\u00e5 man kunne v\u00e6re sikker p\u00e5, at sporet var ledigt. S\u00e5 skal klokken jo v\u00e6re det samme alle steder, men hvordan g\u00f8r man det, n\u00e5r Danmark er mere end 40 solminutter bredt? Solen st\u00e5r som bekendt op over Gudhjem f\u00f8r dens str\u00e5ler rammer Bl\u00e5vandshuk. <\/p>\n
L\u00f8sningen kom 1. januar 1894, hvor Danmark meldte sig ind i den internationale universaltid p\u00e5 den 15. l\u00e6ngdegrad. Den l\u00e6ngdegrad, der g\u00e5r lige ved Gudhjem… <\/p>\n
Det er denne fort\u00e6lling, Poul Duedahl ruller op for l\u00e6seren i Gudhjemtid. Det var nemlig ikke kun i Danmark, at tiden voldte kvaler, og der l\u00e5 en lang (tids)rejse mellem de f\u00f8rste timeglas og vores tids Greenwich Mean Time, som hele verden har rettet ind efter. I Danmark har vi Gudhjemtid, og det er v\u00e6rd at blive klog p\u00e5 i denne letl\u00e6ste, korte og indsigtsfulde introduktion til tidens historie og urmageri i Danmark. <\/p>\n
Gudhjemtid<\/em> er f\u00f8rste bind i en serie fra Aarhus Universitetsforlag, der hedder 100 danmarkshistorier<\/em>. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan k\u00f8be b\u00f8gerne hos boghandleren eller i abonnement, s\u00e5 man automatisk f\u00e5r et nyt bind hver m\u00e5ned. <\/p>\n I dette f\u00f8rste bind handler det alts\u00e5 om vores tidsforst\u00e5else og historien bag den moderne tidsangivelse. Det er forfriskende, at Aarhus Universitetsforlag \u2013 og forfatteren naturligvis \u2013 ikke v\u00e6lger den lette l\u00f8sning og skriver om store slag og kendte konger, men at de rent faktisk tager udgangspunkt i vores f\u00e6lles hverdag og de tanker, der har pr\u00e6get udviklingen af det danske samfund. Med Gudhjemtid kommer100 danmarkshistorier godt fra land som en lettilg\u00e6ngelig serie for den historieinteresserede dansker. <\/p>\n Poul Duedahl: Gudhjemtid. Aarhus Universitetsforlag, 100 sider. 2017. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tid er tid. Dage, timer, minutter og sekunder tikker lystigt afsted, og danskerne f\u00f8lger den lydigt. Vi s\u00e6tter en \u00e6re i at v\u00e6re pr\u00e6cise, bander n\u00e5r toget ikke g\u00e5r til tiden, og der er ikke …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-26947","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26947","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26947"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26947\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26951,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26947\/revisions\/26951"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26947"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26947"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26947"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}