![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/johnspioner.jpg\")
Jeg kan godt lide John le Carr\u00e9. Jeg kan godt lide George Smiley. Jeg kan i det hele taget godt lide de universer, Carr\u00e9 skaber, og hvori George Smiley figurerer. <\/p>\nJeg kan godt lide John le Carr\u00e9. Jeg kan godt lide George Smiley. Jeg kan i det hele taget godt lide de universer, Carr\u00e9 skaber, og hvori George Smiley figurerer. <\/p>\n
Jeg er heldig. For nu har Carr\u00e9 endnu en George Smiley-bog i butikkerne. Og den er fremragende \u2013 ikke overraskende. <\/p>\n
John le Carr\u00e9 har selv arbejdet som efterretningsagent. Det var tilbage i 50\u2019erne og 60\u2019erne, hvor han blandt andet var udstationeret i Tyskland. Og siden David Cornwell \u2013 som er hans rigtige navn \u2013 begyndte at skrive og for alvor slog igennem med \u201dSpionen, der kom ind fra kulden\u201d, s\u00e5 har han st\u00e5et som nummer et for rigtig mange l\u00e6sere af netop denne genre. Carr\u00e9 forst\u00e5r bare at beskrive det univers bedre end de fleste andre \u2013 givetvis fordi han kender det s\u00e5 indg\u00e5ende.<\/p>\n
I \u201dSpioners arv\u201d er George Smiley tilbage. Hovedpersonen er egentlig Peter Guillam, den tidligere elev af Smiley i den britiske efterretningstjeneste. Guillam har trukket sig tilbage og har lagt det meste af sit tidligere liv bag sig, da han bliver kaldt til London for at bidrage med nogle forklaringer til opklaringen af en gammel sag. Det viser sig dog hurtigt, at b\u00e5de Guillam, Smiley og flere af hans tidligere kolleger st\u00e5r anklaget for at have handlet forkert i en gammel sag med kodenavnet \u2019Windfall\u2019.<\/p>\n
Det interessante \u2013 og nye for Guillam \u2013 er, at han st\u00e5r anklaget af en generation, der kun har l\u00e6st om Den Kolde Krig i historieb\u00f8gerne og ikke har hverken nogle forst\u00e5else for eller viden om de forhold, efterretningstjenesten var n\u00f8dt til at arbejde under dengang.<\/p>\n
Carr\u00e9 kan noget med tempi, som ikke mange kan. Han skriver meget direkte og egentlig ikke specielt finurligt. Jo, der kan godt v\u00e6re twists i handlingen, men rent sprogligt bliver den pr\u00e6senteret ganske ukompliceret.<\/p>\n
Til geng\u00e6ld virker det meget realistisk. Der er ikke meget Jason Bourne over handlingen og (is\u00e6r) tempoet. Alt foreg\u00e5r i et trov\u00e6rdigt tempo med nok plads og tid til at lade b\u00e5de plot, ord og indtryk s\u00e6tte sig. Ser du i dag de gamle tv-serier fra BBC med Alec Guiness i rollen som Smiley, s\u00e5 er du nok ogs\u00e5 n\u00f8dt til lige at v\u00e6nne dig til tempoet. I dag ville disse serier p\u00e5 seks afsnit blive proppet ind i en og samme actionfilm p\u00e5 halvanden time. Og det er lidt synd. M\u00e5ske er det f\u00f8rst, hvis du tillader dig at tr\u00e6kke vejret og lade det tempo s\u00e6tte sig, at du form\u00e5r at nyde det.<\/p>\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i bogen. Det her er s\u00e5 meget en \u2019L\u00e6n-dig-tilbage-med-en-kop-varm-kaffe-og-bare-l\u00e6s\u2019-bog. S\u00e5 det har jeg gjort. Og jeg n\u00f8d hvert et sekund. Af handlingen. Af Carr\u00e9\u2019s fascinerende efterretningsverden. Og af det tempo, jeg m\u00e5ske savner mere, end jeg vil indr\u00f8mme. Pr\u00f8v selv. <\/p>\n
Spioners arv, John le Carr\u00e9, Rosinante, 260 sider, 1\/9-2017<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg kan godt lide John le Carr\u00e9. Jeg kan godt lide George Smiley. Jeg kan i det hele taget godt lide de universer, Carr\u00e9 skaber, og hvori George Smiley figurerer.
\nJeg er heldig. For nu …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-26471","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26471","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26471"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26471\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26474,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26471\/revisions\/26474"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26471"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26471"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26471"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}