Krigen har ikke et kvindeligt ansigt<\/a>, om den store f\u00e6drelandskrig. Hundredvis af m\u00e6nd og kvinder, hovedsageligt hviderussere, fort\u00e6ller i midten af 1980erne Aleksijevitj om deres oplevelser som b\u00f8rn under 2. verdenskrig. Hendes mesterstykke er at f\u00e5 dem til at huske historien som de oplevede den, med et barns stemme. <\/p>\nDet er grumt. 2. verdenskrig udryddede op mod halvdelen af den hviderussiske sovjetrepubliks befolkning. Og b\u00f8rnene s\u00e5 det hele. Nogle blev evakueret, og kan fort\u00e6lle om at blive skilt fra familien og drage mod \u00f8st i tog, der bliver bombet. Nogle m\u00e5tte overleve i sumpene, blandt partisaner. Nogle overlevede belejringen af Leningrad. Hver is\u00e6r oplevede de uhyrligheder, som ingen b\u00f8rn nogensinde b\u00f8r opleve. Og de fort\u00e6ller. Om b\u00f8rnehjemmene. Om de mange d\u00f8de. Om at se deres for\u00e6ldre blive dr\u00e6bt af tyskere i sorte uniformer. Om kz-lejre og om at blive tappet for blod til de s\u00e5rede tyskere, fordi l\u00e6gerne troede at b\u00f8rneblod var bedre (sic!). <\/p>\n
B\u00f8rnene undrer sig. De forst\u00e5r ikke krigen. Forst\u00e5r ikke d\u00f8den. Men de er bange. De savner deres for\u00e6ldre og deres s\u00f8skende. Der er mange tab og mange d\u00f8de. Og sult. Sulten g\u00e5r igen og igen, og b\u00f8rnene fort\u00e6ller hjertesk\u00e6rende om at spise gr\u00e6s. Hunde. Om at sl\u00e5s om br\u00f8d og om at blive s\u00e5 afkr\u00e6ftet, at det hele bare kan v\u00e6re lige meget. <\/p>\n
Som dansker er det sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvor grusom krigen egentlig var \u2013 og er. N\u00e5r man har l\u00e6st Aleksijevitj glemmer man det aldrig. De sidste vidner er et vidnesbyrd, endnu et storv\u00e6rk i r\u00e6kken fra den tidligere sovjet-dissident, der efter nobelprisen i 2015 endelig f\u00e5r den anerkendelse i vesten, hendes v\u00e6rker fortjener. <\/p>\n
Svetlana Aleksijevitj: De sidste vidner. 304 sider, 2017. Lindhardt og Ringhof, oversat af Jan Hansen. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Ingen kan give de tavse stemmer som nobelpristageren Svetlana Aleksijevitj. Gennem hundredvis af interviews s\u00f8ger hun det lille menneskes sk\u00e6bne i den store verdenshistorie. Bid for bid stykker hun de mange historier sammen og det …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[110,12,33],"tags":[],"class_list":["post-26378","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-historie","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26378","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26378"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26378\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26381,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26378\/revisions\/26381"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26378"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26378"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26378"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/desidstevidner.jpg\")
Ingen kan give de tavse stemmer som nobelpristageren Svetlana Aleksijevitj. Gennem hundredvis af interviews s\u00f8ger hun det lille menneskes sk\u00e6bne i den store verdenshistorie. Bid for bid stykker hun de mange historier sammen og det bliver en stor symfoni, en litteraturens 1812 overtoure. <\/p>\n