{"id":26357,"date":"2017-10-07T07:34:33","date_gmt":"2017-10-07T05:34:33","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=26357"},"modified":"2017-10-02T21:34:42","modified_gmt":"2017-10-02T19:34:42","slug":"ian-kershaw-helvede-tur-retur-europa-1933-49","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=26357","title":{"rendered":"Ian Kershaw: Helvede tur \u2013 retur. Europa 1933-49"},"content":{"rendered":"

Man kan sp\u00f8rge sig selv igen og igen: hvorfor kom 2. verdenskrig? <\/p>\n

Hvordan kunne det ske, at mennesker udl\u00f8ste de verdensomsp\u00e6ndende \u00f8del\u00e6ggelser, det organiserede massemord og uhyrligheder i et ufatteligt omfang? Hvad var det i den menneskelige natur, der gjorde krigen mulig? Hvilke \u00f8konomiske og politiske faktorer drev verden ud i en krig, hvis lige aldrig var set \u2013 \u201dumenneskelighedens bundl\u00f8se dyb\u201d, som Kershaw siger? Hvis man vil have velargumenterede og indsigtsfulde bud p\u00e5 en forklaring, s\u00e5 er hans bog det rette valg. <\/p>\n

Kershaw er historiker og har skrevet en r\u00e6kke anerkendte b\u00f8ger, og \u201dHelvede tur \u2013 retur\u201d er andet bind i en serie om Europas historie i det 20. \u00e5rhundrede. Bogen pr\u00e6senterer et overblik over store epoker og begivenheder, og s\u00e5 er den fortalt med passion. Man fornemmer forfatterens gl\u00f8dende interesse og hans afsky for mange af de ting, der udspillede sig op til og i l\u00f8bet af krigen. <\/p>\n

Det er Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933, der s\u00e6tter fart p\u00e5 bev\u00e6gelsen frem mod krigens endegyldige udbrud i 1939. Tysk, japansk og italiensk ekspansionstrang er en anden vigtig ingrediens. Dertil kommer klassekamp, b\u00e5de i Rusland og i Europa, hvor socialistiske og kommunistiske bev\u00e6gelser havde fremgang i \u00e5rene op til krigens start. Endelig var kapitalismen i krise efter 1. verdenskrig med udbredt arbejdsl\u00f8shed og mangel p\u00e5 basale goder.<\/p>\n

Selve verdenskrigens forl\u00f8b beskrives kort og koncentreret, hvorefter Kershaw kaster sig over efterkrigs\u00e5rene. Det er et sp\u00e6ndende valg at tage \u00e5rene frem til 1949 med. Der var b\u00e5de h\u00e6vnmord, retslige opg\u00f8r, folkevandringer, hungersn\u00f8d, boligmangel og som om det ikke var nok balancerede verden p\u00e5 randen af ny krig mellem \u00d8st og Vest. Men der gik ikke mange \u00e5r, f\u00f8r tingene rettede sig til det bedre. <\/p>\n

Allerede i 1947 var der \u00f8konomisk v\u00e6kst i mange lande, og da f\u00f8rst USA tr\u00e5dte til med Marshallhj\u00e6lpen gik det st\u00e6rkt. Den var et afg\u00f8rende element i den langsigtede stabilisering og \u00f8konomiske v\u00e6kst. USA gav to procent af sit bruttonationalprodukt \u2013 svimlende 12 milliarder dollar \u2013 som hj\u00e6lp til genrejsningen af Vesteuropa. Rusland takkede p\u00e6nt nej p\u00e5 vegne af den samlede \u00d8stblok. Storbritannien og de tidligere fjender, Italien, Vesttyskland og \u00d8strig var de st\u00f8rste modtagere. Marshallhj\u00e6lpen var dermed med til at cementere Europas deling i to. En opdeling, der var med til at skabe den n\u00f8dvendige politiske og \u00f8konomiske stabilitet, der reddede kontinentet fra at \u00f8del\u00e6gge sig selv, som Kershaw skriver afsluttende. <\/p>\n

Ian Kershaw, \u201dHelvede tur \u2013 retur. Europa 1933-49\u201d, Gads Forlag, 380 sider, Oversat af Uffe Gardel, September 2017.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man kan sp\u00f8rge sig selv igen og igen: hvorfor kom 2. verdenskrig?
\nHvordan kunne det ske, at mennesker udl\u00f8ste de verdensomsp\u00e6ndende \u00f8del\u00e6ggelser, det organiserede massemord og uhyrligheder i et ufatteligt omfang? Hvad var det i …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-26357","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26357","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26357"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26357\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26364,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26357\/revisions\/26364"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26357"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26357"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26357"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}