![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/second.jpg\")
Sovjetmennesket. Denne s\u00e6rlige karakter, der kunne overleve alting – krig og sult og Gulag \u2013men som blev efterladt p\u00e5 historiens m\u00f8dding, da supermagten p\u00e5 forbl\u00f8ffende kort tid br\u00f8d sammen og efterlod en h\u00e5ndfuld nye nationer og utallige folkeslag, der skulle genopfinde sig selv og meningen med livet p\u00e5 ny. <\/p>\n
I nobelpristageren Svetlana Aleksijevitjs virkelig fremragende og tankev\u00e6kkende Secondhand-tid<\/em> f\u00e5r sovjetmennesket stemme. I mere end 20 \u00e5r har forfatteren interviewet almindelige mennesker om deres liv efter Sovjets sammenbrud. Hvilke konsekvenser fik sammenbruddet for deres liv? Hvad t\u00e6nkte de? Hvordan husker de Sovjet, og hvordan ser de fremtiden?<\/p>\n Fort\u00e6lling efter fort\u00e6lling, menneske efter menneske tr\u00e6der ind p\u00e5 Aleksijevitjs scene og giver deres lille beretning. De er her alle sammen. De tidligere lejrfanger. Dissidenterne. Partisoldaterne. Dem, der l\u00e6ste Solsjenitsyn i smug og dem, der trivedes i Sovjet. Dem, der gik p\u00e5 gaden for at forsvare Jeltsin i ’91. Dem, der blev hjemme og s\u00e5 Svanes\u00f8en p\u00e5 de officielle tv-kanaler. Dem, der k\u00e6mpede i mod og dem, der tilpassede sig regiment. Fra hver deres perspektiv fort\u00e6ller de om at leve i et land, i en verden, der er brudt sammen. <\/p>\n De er forbl\u00f8ffende usentimentale om deres fortid. De bilder sig ikke noget ind om kommunismen. De kender godt lejrene. Mange af dem havde familiemedlemmer, der var der. De husker manglen p\u00e5 varer. De overfyldte lejligheder, vareknapheden og angsten for det hemmelige politi. Det kommunistiske paradis var ikke et rart sted at v\u00e6re. Alligevel l\u00e6nges de hjem. Hjem til Sovjet. <\/p>\n Tilbage til dengang, livet gav mening. Hvor Sovjetmennesket blev opdraget \u2013 optugtet \u2013 til at t\u00e6nke p\u00e5 andet end forbrug. Til at dr\u00f8mme om en bedre fremtid. En fremtid, kommunismen ikke kunne levere, men som kapitalismen heller ikke har givet dem. <\/p>\n Ja, der kom jeans i butikkerne, men de fleste har alligevel ikke r\u00e5d til at k\u00f8be dem. Det kommunistiske diktatur blev afl\u00f8st af mafiaens diktatur. Mennesker, der har arbejdet hele deres liv, troet p\u00e5 deres ledere og b\u00f8jet nakken i fattet tro p\u00e5 partiet, blev pludselig kastet ud i en ut\u00f8jlet kapitalisme, som de var fuldst\u00e6ndig uforberedte p\u00e5. En kapitalisme uden v\u00e6rdier, hvor kun de st\u00e6rkeste overlever, bogstaveligt talt, for sammenbruddet ramte alle dele af det sovjetiske samfund, herunder politi, lov og orden. Som en af stemmerne siger: “\u00f8ksen overlever sin ejer.” Der er altid en, der vil videref\u00f8re volden, og det tidligere Sovjet er et gennemg\u00e5ende voldeligt land. <\/p>\n Som det hedder i Secondhand-tid: Rusland er et land, hvor alt er forandret p\u00e5 5 \u00e5r, men intet forandrer sig p\u00e5 200.<\/p>\n Det er tankev\u00e6kkende, at de mange stemmer mest af alt savner form\u00e5l. At v\u00e6re en del af en stor nation, en man kunne v\u00e6re stolt af. Igen og igen kredser de \u2013 m\u00e6nd, kvinder, gamle og unge \u2013 om det tab, de led da de gik fra at v\u00e6re SOVJETUNIONEN, en supermagt, dem der kn\u00e6kkede nakken p\u00e5 Hitler, et land fjenderne var bange for, til at blive Rusland. N\u00e6sten et uland, m\u00e6rket af kriminalitet, borgerkrige i periferien, fattigdom, et land ude af stand til at s\u00e6tte sig i respekt internationalt. De f\u00f8ler det som et tab. Sovjet var et land, der valgte at producere v\u00e5ben fremfor gryder. Det accepterede de, for s\u00e5 havde de i det mindste v\u00e5bene. Nu er der intet tilbage. Det er der kommet siden, og i Secondhand-tid <\/em>foregriber p\u00e5 sin vis opbakningen til Putin: l\u00e6ngslen efter den st\u00e6rke mand, dr\u00f8mmen om igen at v\u00e6re et stort land. Rusland har brug for en tsar, siger en.<\/p>\n Aleksijevitj er mesterlig til at s\u00e6tte de mange, sm\u00e5 personlige vinkler sammen til et st\u00f8rre billede. Secondhand-tid<\/em> er til tider uendelig grum, sm\u00e5 menneskesk\u00e6bner der knuger hjertet. Den er undervejs s\u00e5 grum, at jeg nogen gange m\u00e5tte l\u00e6gge bogen fra mig og sunde mig lidt. Men kun kort, for jeg var n\u00f8dt til hastigt at l\u00e6se videre. Om en tidligere lejrfange, der savner Stalin. Om en stikker med samvittighedsnag. Om den hjeml\u00f8se kvinde, der mistede sin lejlighed til b\u00f8ller og om den kvindelige politibetjent, der m\u00e5ske og m\u00e5ske ikke begik selvmord i Tjetjenien og kom hjem i en v\u00e5d kiste. Hver lille fort\u00e6lling s\u00e6tter sig i erindringen. <\/p>\n Secondhand-tid<\/em> er et rystende indblik i almindelige menneskers hverdag i de tidligere Sovjetrepublikker i 90’erne og 00’erne. Men det er mere end en historiebog. De mange stemmer fort\u00e6ller en almenmenneskelig historie om det tab af mening, der rammer en nation og et folk, n\u00e5r den gamle verden forsvinder og den nye ikke har plads til dem. Secondhand-tid er ikke en bog, man hurtigt l\u00e6gger fra sig, og den kr\u00e6ver ens fulde opm\u00e6rksomhed. Men det er fremragende litteratur af den slags, man aldrig glemmer. <\/p>\n