![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/korsvejen.jpg\")
I et anfald af desperat udbr\u00e6ndthed plyndrer den danske guitarist, B-Joe, blues-legenden Robert Johnsons grav for at skabe sig en mojo. En talisman, der j\u00e6vnf\u00f8r myten om Johnsons handel med dj\u00e6velen skal give ham overnaturlige guitarevner. <\/p>\n
Det lader til at lykkes, men alligevel er alt ikke helt, som det skal v\u00e6re. B-Joe vender tilbage til U.S.A. og Mississippi-deltaet, fast besluttet p\u00e5 at indsamle endnu mere af sine sorte heltes forunderlige magi, men denne gang g\u00e5r det galt. Han har overskredet gr\u00e6nsen mellem virkelighed og fantasi, tro og trolddom. Han er tr\u00e5dt ind i en verden med voodoo og shamanisme. <\/p>\n
Da jeg s\u00e5 Peder Bundgaards omslagsillustration, vidste jeg, at denne bog m\u00e5tte jeg l\u00e6se. Det, for blues-fans, genkendelige motiv, stammer fra omslaget p\u00e5 utallige genudgivelser af Johnsons kun 29 sange. Bundgaard har v\u00e6ret kreativ, men der er ikke noget at tage fejl af. Vi bev\u00e6ger os ind p\u00e5 the blues. Et notorisk farligt omr\u00e5de, is\u00e6r for os privilegerede, hvide, europ\u00e6ere, der ikke har meget forstand p\u00e5 hverken bomuld eller afrikansk kultur. <\/p>\n
Derfor er det vidunderligt k\u00e6ph\u00f8jt af B-joe, at give sig i lag med en af bluesens st\u00f8rste legender \u2013 m\u00e5ske den st\u00f8rste. Og k\u00e6ph\u00f8j var da ogs\u00e5 et af de ord, der gang p\u00e5 gang sneg sig ind i min bevidsthed, mens jeg l\u00e6ste. Bogen er skrevet som en selvbiografi, et uddrag af B-joes liv. Fort\u00e6llestilen er let krukket med alt fra referencer til gr\u00e6sk mytologi til knotten kritik af den danske musikpresse. Det er modigt gjort, og resultatet er en s\u00e6rdeles overbevisende og samment\u00f8mret historie, der til tider, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig over i magisk realisme eller m\u00e5ske endda horror, er forholdsvis uhyggelig. <\/p>\n
B-Joe befinder sig i bluesens hjemland, men i dag er der kun reminiscenserne tilbage. De store guitarhelte fra \u201ddengang\u201d er alle d\u00f8de, som regel af druk, og B-Joe selv spiller i Hardinger-band, der prim\u00e6rt best\u00e5r af tidligere Shu-bi-dua-musikere, der stadig spiller Hvalen Hvalborg. Derfor mindede Korsvejen mig lidt om Mezz Mezzrows Min Aske til de Sorte (Really the Blues), der udkom i 1946. Mezzrows bog er, ligesom Korsvejen, en god og letford\u00f8jelig historie om bluesmusik og -kultur, men begge historier er ogs\u00e5 lettere utrov\u00e6rdige. Misforst\u00e5 mig ret; Shu-bi-dua spillede glimrende, bare sj\u00e6ldent blues, og B-Joe er ikke fuld af l\u00f8gn, s\u00e5dan som Mezzrow angiveligt var, han er bare tilsvarende ude af stand til virkelig at komme under huden p\u00e5 blueskulturen, simpelthen fordi det er for sent. <\/p>\n
Korsvejen leverer varen, n\u00e5r det kommer til stemning. Mods\u00e6tningen mellem fattigdom, racisme og skydegale rednecks og musikkultur, gospelkirker og voodoo er velopstillet og meget autentisk beskrevet. Indf\u00f8lingen med det amerikanske, fra det europ\u00e6iske synspunkt er b\u00e5de kritisk og fascineret og med stort fokus p\u00e5 uligheden. Derfor studsede jeg en del over hovedpersonens kritik af W.C. Handy. B-Joe kalder ham \u201dhvid\u201d som et sk\u00e6ldsord, fordi Handy if\u00f8lge ham tog \u00e6ren for at have opfundet the blues, og s\u00e5ledes, ligesom de hvide generelt, lukrerede p\u00e5 de \u201drigtige\u201d sortes slid. Meeen B-Joe er, s\u00e5 vidt jeg ved, p\u00e6redansk, og tjener penge ved at spille blues. Desuden har han nu skrevet en bog om en mand, der deler hans navn og profession, og som aktivt s\u00f8ger at lukrere p\u00e5 voodoo og en sort mands krop. Hvis nogen er skyldig i kulturel appropriation, er det s\u00e5 ikke ham selv? <\/p>\n
B-Joe, Korsvejen, Turbine, august 201, side 261<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I et anfald af desperat udbr\u00e6ndthed plyndrer den danske guitarist, B-Joe, blues-legenden Robert Johnsons grav for at skabe sig en mojo. En talisman, der j\u00e6vnf\u00f8r myten om Johnsons handel med dj\u00e6velen skal give ham overnaturlige …<\/p>\n","protected":false},"author":41,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-26062","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26062","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/41"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26062"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26062\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26065,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26062\/revisions\/26065"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26062"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26062"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26062"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}