![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kvindeligt.jpg\")
Jeg anede det ikke. 1 million kvinder deltog i 2. verdenskrig p\u00e5 sovjetisk side. En million. <\/p>\nJeg anede det ikke. 1 million kvinder deltog i 2. verdenskrig p\u00e5 sovjetisk side. En million. <\/p>\n
De deltog i de traditionelt kvindelige funktioner \u2013 som sygeplejersker, vaskekoner, kokke – men ogs\u00e5 i de mere mandlige roller som snigskytter, sanitetssoldater, piloter, partisaner, matroser, artillerister \u2013 ja, de udfyldte alle roller i krigen. De var med p\u00e5 tilbagetoget i 1941, de var med ved Stalingrad, ved Kursk, i det nederlagsramte Tyskland \u2013 alle steder var de. Det eneste sted, de ikke har v\u00e6ret, er i den traditionelle historieskrivning. <\/p>\n
Det har nobelpristageren Aleksijevitj gjort op med i dette mesterv\u00e6rk af en bog. <\/p>\n
I 1978, da Sovjetunionen stadig eksisterede, begyndte hun at interviewe kvinder, der deltog i den store F\u00e6drelandskrig, og hun fortsatte i 25 \u00e5r. Fra en sagte hvisken om krigen set med kvindernes \u00f8jne vokser beretningerne til et kakofonisk virvar af stemmer. De skriver til hende, kvinderne, for at endelig, endelig f\u00e5 lov til at fort\u00e6lle deres historie. Mange har aldrig fortalt den, end ikke til \u00e6gtem\u00e6nd og b\u00f8rn. Det er for smertefuldt, for farligt, for \u00f8del\u00e6ggende for det liv, de har fors\u00f8gt at bygge op siden krigen sluttede. <\/p>\n
Svetlana Aleksijevitj drager landet rundt for at lytte, og da de f\u00f8rst kommer til orde kan de ikke holde op. De fort\u00e6ller om nedbr\u00e6ndte landsbyer, d\u00f8de soldater og umenneskelige lidelser og tab. De fort\u00e6ller om k\u00e6rlighed og venskaber, om stolthed og gl\u00e6de. De fort\u00e6ller om gl\u00e6den ved at finde en blomst p\u00e5 en slagmark og forn\u00f8jelsen ved at h\u00f8re en tyskers kranie bliver knust under tankvognens larvef\u00f8dder. Om et barns sko p\u00e5 en askedynge, om at udst\u00e5 tortur og om venners og familiers d\u00f8d. <\/p>\n
Og de fort\u00e6ller om hverdagen i krig, kvinders hverdag, der p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der er anderledes end m\u00e6ndenes. Om hvordan man tackler menstruationer i en partisankrig, n\u00e5r man bor i jordhytter. Om at snige sig til lidt l\u00e6bestift, om at sy t\u00f8rkl\u00e6der og om en tilv\u00e6relse, der er indrettet p\u00e5 m\u00e6ndenes pr\u00e6misser. Om kun at kunne f\u00e5 st\u00f8vler i alt for store st\u00f8rrelser og om at d\u00f8 for f\u00e6drelandet if\u00f8rt herreundert\u00f8j. Om mandlige soldater, der ikke kan acceptere deres kvindelige kolleger, og om dem, der er stolte over kvindernes tilstedev\u00e6relse. Om sult og kulde og myg og afsavn. Om blod og mere blod og endnu mere blod og skrigene fra de s\u00e5rede. <\/p>\n
De har mange forskellige grunde til at befinde sig i krigen. Nogle kom til krigen, l\u00f8b hvervekontorerne p\u00e5 d\u00f8rene i ungdommelig iver for at k\u00e6mpe for moder Rusland og kammerat Stalin. Nogle blev hentet af krigen, fordi nazisterne marcherede ind i deres landsbyer og de m\u00e5tte flygte ud i skovene og tilv\u00e6relsen som partisan. Alle er de m\u00e6rket af krigen, og alle m\u00e5tte de sande at \u00e9n ting var krigen \u2013 en anden var freden. Sejren. <\/p>\n
Nogle af kvinderne vender hjem til en taknemmelig familie. Andre har intet at vende hjem til. Nogle oplever at baglandet, dem der blev tilbage, foragter og truer dem, da de vendte hjem. At det var pinligt at have v\u00e6ret en kvinde i krig, at de bliver mist\u00e6nkt for at have forf\u00f8rt de mange m\u00e6nd ved fronten. At de var soldaterhorer og ikke kampsoldater, l\u00e6ger eller telegrafister. Aleksijevitj f\u00e5r alle stemmerne med. De sjove historier, de triste, de angste og de r\u00e6dselsfulde. Der er flest af de sidste. <\/p>\n
Det er et rystende, magel\u00f8st v\u00e6rk. Et vindue mod en krig, der huskes for store slag og udryddelser, men ikke for de sm\u00e5 hverdagsbilleder, der ogs\u00e5 var krigen. Krigen har altid haft en mandlig stemme, et mandligt ansigt med fort\u00e6llinger om slag og v\u00e5ben og sejr og nederlag, men f\u00f8rst nu f\u00e5r den et kvindeligt. <\/p>\n
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt <\/em>er en hyldest til alle de kvinder (og m\u00e6nd, faktisk), der satte liv og lemmer p\u00e5 spil for deres land, familie og deres (kommunistiske) tro. Ingen ved pr\u00e6cist, hvor mange kvinder, der faldt for Sovjet \u2013 eller for de \u00f8vrige lande, men det var flere hundrede tusinde. De fortjener vores respekt, de fortjener at vi husker dem og hvad de udholdt. <\/p>\n De fortjener denne bog, og de fortjener at den bliver l\u00e6st. <\/p>\n Der udgives til stadighed nye b\u00f8ger om 2. verdenskrig, men sj\u00e6ldent nogen der er s\u00e5 originale eller vigtige som Krigen har ikke et kvindeligt ansigt<\/em>. Forfatteren har fortjent modtaget nobelprisen og Krigen har ikke et kvindeligt ansigt <\/em>er en af de absolut bedste b\u00f8ger, der er udkommet inden for de senere \u00e5r.<\/p>\n Den b\u00f8r l\u00e6ses af alle: l\u00e6s den fordi du interesserer dig for historie, fordi du interesserer dig for 2. verdenskrig, fordi du interesserer dig for hvad mennesker kan klare og udholde, for det menneskelige sind eller simpelthen bare fordi du s\u00e6tter pris p\u00e5 stor litteratur. Men l\u00e6s den! <\/p>\n