![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/maria.jpg\")
Clara og Maria er to tilsyneladende for\u00e6ldrel\u00f8se piger, der vokser op i hver sin plejefamilie. Clara er en enest\u00e5ende pianist, og n\u00e5r hun spiller, kan hun se folks historier, is\u00e6r Marias. Maria bor i en fattig landsby p\u00e5 en endnu fattigere g\u00e5rd, hvor hun er meget lykkelig. Landsbyen forguder deres lille forunderlige pige, for de ved intuitivt, at der er noget ganske s\u00e6rligt ved hende. Noget magisk. <\/p>\n
Den generiske titel Maria og Clara har erstattet den mere interessev\u00e6kkende franske La vie des elfes. Men det er til geng\u00e6ld den eneste d\u00e5rlige beslutning, der er taget i skabelsen af den danske version. Det \u00f8jeblik jeg fik bogen i h\u00e6nderne, fornemmede jeg, at jeg stod med noget dyrebart, en s\u00e6rlig skat, og jeg blev ikke skuffet. Fra allerf\u00f8rste linje var jeg grebet, som blev min egen indre lille pige v\u00e6kket. Mit franske er desv\u00e6rre ikke specielt imponerende, men overs\u00e6tteren, Jesper Tang, har efter min bedste overbevisning gjort et f\u00e6nomenalt stykke arbejde for at bevare alsidigheden og det sarte i Muriel Barberys let poetiske sprog. Beskrivelser af landskaber, f\u00f8lelser og kunst, samt sm\u00e5 portr\u00e6tter af j\u00e6vne folk og deres sk\u00e6bner, er det, der g\u00f8r bogen til noget virkelig s\u00e6rligt. Barbery skriver s\u00e5 k\u00f8nt og pr\u00e6cist, at hendes stil smitter af p\u00e5 dem, der l\u00e6ser hende. <\/p>\n
Marias liv p\u00e5 g\u00e5rden, m\u00e6ndenes jagt og jordbrug samt kvindernes husflid og plantel\u00e6re beskrives s\u00e5 enkelt og sk\u00f8nt, at man slet ikke kan undg\u00e5, uanset hvor moderne og h\u00f8jteknologisk man ellers er i hverdagen, at l\u00e6nges mod simplere tider. Clara, der rejser bort fra landet, beskriver byen og dens sten som en kirkeg\u00e5rd, hvor de levende lader sig begrave. Mods\u00e6tningen mellem land og by er afgrundsdyb. Det simple liv i forening med naturen, er i fare, og alferne har udset sig Maria og Clara som de pacifistiske frelsere, der skal redde alliancen mellem menneskerne og naturen og dermed alferne. <\/p>\n
I Marias landsby l\u00e6gger m\u00e6ndene stor v\u00e6gt p\u00e5 kun at jage det n\u00f8dvendige. De er bevidste om symbiosen mellem dem og naturen. De ejer den ikke. De er afh\u00e6ngige af den, ikke omvendt. Det er en flintrende romantisk klimaetik, der gennemsyrer eventyret, og som snildt kunne v\u00e6re inspireret af romantikkens digtere. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at det er det ideelle natursyn, Barbery fremstiller, men det er helt sikkert det k\u00e6rligste og mest lyriske. Krig og k\u00e6rlighed behandles tilsvarende kompetent og med samme p\u00e5 \u00e9n gang luftige og barske tone.<\/p>\n
Maria og Clara<\/em> er en af de bedste b\u00f8ger, jeg nogensinde har l\u00e6st. Det er godt nok en art eventyr, men fordi temaet om splittelsen mellem mennesket og naturen r\u00e6kker s\u00e5 dybt, spr\u00e6nger den rammerne for almindelig genre-inddeling. Derfor kan den ogs\u00e5 l\u00e6ses af dem, der ikke normalt interesserer sig for de overnaturlige genrer. <\/p>\n Sproget er poetisk, men ikke dermed sagt besv\u00e6rligt, om end ordforr\u00e5det er omfattende. Man beh\u00f8ver alts\u00e5 ikke en universitetsgrad for at elske Maria og Clara<\/em>. Emnerne er almengyldige og vil gribe l\u00e6seren om hjertet, hvad enten man vil det eller ej. Selv sad jeg her i slutningen af denne usle soll\u00f8se sommer, og l\u00e6ngtes som et lille barn efter snevejr, fordi Barbery beskriver det s\u00e5 levende, at man fysisk kan m\u00e6rke, hvad hun mener. Det er sensationelt, sublimt, storsl\u00e5et. Jeg mangler ord, s\u00e5 jeg vil slutte med et par fra bogen:<\/p>\n \u201dMennesker, der ikke dr\u00f8mmer, findes ikke.\u201d <\/p>\n Muriel Barbery: Maria og Clara, Tiderne Skifter, august 2017, 281 sider<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Clara og Maria er to tilsyneladende for\u00e6ldrel\u00f8se piger, der vokser op i hver sin plejefamilie. Clara er en enest\u00e5ende pianist, og n\u00e5r hun spiller, kan hun se folks historier, is\u00e6r Marias. Maria bor i en …<\/p>\n","protected":false},"author":41,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[237,32],"tags":[],"class_list":["post-26016","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-eventyr","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26016","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/41"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=26016"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26016\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26020,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/26016\/revisions\/26020"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=26016"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=26016"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=26016"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}