{"id":25704,"date":"2017-07-28T07:06:32","date_gmt":"2017-07-28T05:06:32","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=25704"},"modified":"2017-07-29T14:06:08","modified_gmt":"2017-07-29T12:06:08","slug":"alexandra-oliva-den-sidste","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=25704","title":{"rendered":"Alexandra Oliva: Den sidste"},"content":{"rendered":"

Selviscenes\u00e6ttelse i en iscenesat virkelighed, hvor det hele handler om, hvad der s\u00e6lger p\u00e5 tv, det er hvad forfatteren Alexandra Oliva leger med i sp\u00e6ndingsromanen Den sidste. Det er ogs\u00e5 virkeligheden for hovedpersonen Zoo, hvis virkelige navn selvf\u00f8lgelig er et andet. For hun er en af deltagerne i et realityprogram, hvor det handler om ‘at overleve’ i den barske natur med kun f\u00e5 hj\u00e6lpemidler. Man kan vinde dyster og p\u00e5 den m\u00e5de forbedre sin situation med t\u00e6pper, mad mm. <\/p>\n

Alt er derfor p\u00e5 sin vis trygt, for der er hele tiden en v\u00e6rt, der introducerer udfordringerne. Alle har deres egen kameramand, som f\u00f8lger efter og filmer de forskellige situationer, og om aftenen sidder klipperen og klipper de mange, mange timer sammen til ugens udsendelse. Hver deltager har sin farve, som de skal kigge efter, og som guider dem i den rigtige retning. Zoo har den bl\u00e5. De har ogs\u00e5 f\u00e5et en s\u00e6tning, de skal sige, hvis de vil give op. Alt er tilrettelagt og det er p\u00e5 forh\u00e5nd bestemt, hvem der skal v\u00e6re programmets darling, fighter og den man ikke skal kunne lide. Der er casted en Cowboy, Servitrice, Biolog og Sporhund og 7 andre s\u00e5 de med Zoo i alt er 12 deltagere.<\/p>\n

Zoo klarer sig egentligt godt. Hun har meldt sig til programmet, fordi hun rent privat st\u00e5r ved en skillevej i sit liv. Hun har en s\u00f8d k\u00e6reste, som hun elsker, og han elsker hende, s\u00e5 alt burde v\u00e6re ok. Bortset fra at det p\u00e5 en eller anden m\u00e5de ikke l\u00e6ngere er nok. Han vil gerne have b\u00f8rn, og hun t\u00f8r ikke rigtigt. Hun k\u00f8ber sig derfor lidt tid ved at v\u00e6re med i programmet, og s\u00e5 kan de se p\u00e5 det med b\u00f8rn bagefter, n\u00e5r hun er kommet hjem igen.<\/p>\n

P\u00e5 et tidspunkt bliver en af udfordringerne lidt l\u00e6ngere end normalt, og Zoo k\u00e6mper med at klare sig. Hun mangler vand og mad, men forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent, selv om hendes kameramand er forsvundet, og hun ikke l\u00e6ngere kan se de ‘skjulte’ kameraer i tr\u00e6erne. Hun n\u00e5r til et bl\u00e5t hus, som jo er hendes farve, s\u00e5 hun g\u00e5r ind. Der finder hun en dukkebaby, en slags robot, som ligger og gr\u00e6der. Eller er det en dukke? Virkelighed og fantasi bliver blandet sammen, og Zoo ved ikke l\u00e6ngere, om hun kan stole p\u00e5 sine egne sanser. Eller hvem hun kan stole p\u00e5. Da hun m\u00f8der Brennan, som vil f\u00e6lges med hende, regner hun med, at han er en del af programmets set up og vil ikke tale med ham eller h\u00f8re p\u00e5 ham. Hendes eneste m\u00e5l er at komme hjem, s\u00e5 hun forts\u00e6tter med at g\u00e5 – og overleve s\u00e5 godt hun kan. Men noget er helt galt \u2013 som i virkelig galt. <\/p>\n

Den sidste er knivskarp. Forfatteren Alexandra Oliva leger med virkelighedsopfattelsen gennem Zoo: hvad er virkelighed og hvad er iscenesat. Det lykkes rigtigt godt, og det er i den grad sp\u00e6ndende – gr\u00e6nsende til det uhyggelige. Forfatteren deltog i flere overlevelseskursuser som en del af researchen og den viden skinner tydeligt igennem. Jeg var godt underholdt og racede gennem siderne. <\/p>\n

Alexandra Oliva, Den sidste, Forlaget People\u2019s Press, oversat af Karsten Nielsen, 362 sider, maj 2017<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selviscenes\u00e6ttelse i en iscenesat virkelighed, hvor det hele handler om, hvad der s\u00e6lger p\u00e5 tv, det er hvad forfatteren Alexandra Oliva leger med i sp\u00e6ndingsromanen Den sidste. Det er ogs\u00e5 virkeligheden for hovedpersonen Zoo, hvis …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[],"class_list":["post-25704","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25704","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/36"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25704"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25704\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25770,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25704\/revisions\/25770"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25704"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25704"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25704"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}