{"id":25486,"date":"2017-06-29T07:57:31","date_gmt":"2017-06-29T05:57:31","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=25486"},"modified":"2017-06-21T08:58:21","modified_gmt":"2017-06-21T06:58:21","slug":"gisli-palsson-hans-jonathan-manden-som-stjal-sig-selv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=25486","title":{"rendered":"Gisli Palsson: Hans Jonathan: Manden som stjal sig selv"},"content":{"rendered":"

Det er en kunst at bruge et enkelt menneskes sk\u00e6bne til at fort\u00e6lle en st\u00f8rre historie om et samfund og en tid. S\u00e5dan en kunst mestrer Gisli Palsson i sin efterforskning af historien om Hans Jonathan, manden som stjal sig selv. <\/p>\n

Hans Jonathan var f\u00f8dt som slave p\u00e5 de dansk-vestindiske \u00f8er, k\u00e6mpede i Napoleonskrigene, fors\u00f8gte at f\u00e5 sin frihed med rettens hj\u00e6lp og endte som bonde p\u00e5 Island. Det er s\u00e5 fantastisk en sk\u00e6bne, at man n\u00e6sten ikke ville tro p\u00e5 den, hvis ikke det var fordi der er s\u00e5 rigt et kildemateriale. <\/p>\n

Gisli Palsson har ledt i (mindst) fire lande for at finde ud af, hvem Hans Jonathan var og hvordan hans liv blev. Hans sorte mor var husslave p\u00e5 en plantage p\u00e5 St. Croix, den hvide fader f\u00e5r lov at slippe for at f\u00e5 sit navn p\u00e5 barnets d\u00e5bsattest, og hvem han var, er en historie i sig selv. Den f\u00e5r vi ogs\u00e5, ligesom vi f\u00e5r historien om slavehandlen, om europ\u00e6ernes syn p\u00e5 slavehandlen og om det danske samfunds elite omkring \u00e5r 1800. Den personlige historie folder sig om den store verdenshistorie, og det spiller rigtig godt sammen. <\/p>\n

Hans Jonathan bliver sendt til K\u00f8benhavn, men her er slaveri ogs\u00e5 lovligt – finder han ud af – og selvom han tjener med udm\u00e6rkelse i fl\u00e5den under det ber\u00f8mmelige Slaget p\u00e5 Rheden er der ingen k\u00e6re mor (eller k\u00e6re kronprins), da hans ejer kr\u00e6ver ham tilbage. Det ender i en retssag. Palsson hudfletter Danmarks hykleri omkring slaveriet og historien viser en ny, for mig ukendt, vinkel p\u00e5 slavetiden. <\/p>\n

Hans Jonathan tager flugten til Island, et fattigt samfund, hvor man ikke har l\u00e6rt racel\u00e6re (endnu), og derfor ikke er fyldt med fordomme om mulatter som Hans Jonathan. Han kan derfor starte et nyt liv, en ny familie, og danne grundlaget for de mange efterkommere, som Palsson ogs\u00e5 opsporer for at unders\u00f8ge, hvilke spor Hans Jonathan har sat sig i historien. <\/p>\n

Palsson er tydeligt inspireret af Thorkild Hansens slavetrilogi, og det er rigtig godt. Desv\u00e6rre har vi ikke mange ord fra Hans Jonathans egen h\u00e5nd, og derfor ikke rigtig nogen indsigt i hvad han selv t\u00e6nkte og f\u00f8lte ved de begivenheder, der pr\u00e6gede hans liv. Forfatteren m\u00e5 g\u00e6tte, og dermed bliver vi lidt distancerede fra vores hovedperson, men s\u00e5dan er det jo, n\u00e5r der er tale om en biografi og ikke en roman. <\/p>\n

Langt v\u00e6rre er bogens irriterende insisteren p\u00e5 at bruge ordet “slavegjort” i stedet for “slave”. Slave en nemlig noget andre g\u00f8r en til, og ikke noget man er, st\u00e5r der i overs\u00e6tterens forord. Jeg kan ikke af forordet gennemskue om det er forfatteren selv, der har insisteret p\u00e5 det, eller overs\u00e6tterens ide. Uanset hvad er det et semantisk misfoster, der generer l\u00e6seoplevelsen til fordel for politisk korrekthed (og nedladenhed – en moderne l\u00e6ser forst\u00e5r godt at slaver ikke var slaver, fordi de havde en slavenatur, men fordi de blev tvunget til at v\u00e6re det af andre, tak!)<\/p>\n

Gisli Palsson: Hans Jonathan: Manden der stjal sig selv. Rebel with a Cause, 249 sider. 2017, oversat af Iben H. Philipsen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er en kunst at bruge et enkelt menneskes sk\u00e6bne til at fort\u00e6lle en st\u00f8rre historie om et samfund og en tid. S\u00e5dan en kunst mestrer Gisli Palsson i sin efterforskning af historien om Hans …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-25486","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25486","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25486"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25486\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25490,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25486\/revisions\/25490"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25486"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25486"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25486"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}