{"id":25475,"date":"2017-06-25T07:58:08","date_gmt":"2017-06-25T05:58:08","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=25475"},"modified":"2017-06-20T12:58:22","modified_gmt":"2017-06-20T10:58:22","slug":"karin-bojs-min-europaeiske-familie-i-de-sidste-54-000-aar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=25475","title":{"rendered":"Karin Bojs: Min europ\u00e6iske familie i de sidste 54.000 \u00e5r"},"content":{"rendered":"

Genteknologien og nye analyseformer ved at revolutionere ark\u00e6ologien og vores forst\u00e5else af fortiden. Det kan man fort\u00e6lle om p\u00e5 mange m\u00e5der. Den svenske videnskabsjournalist Karin Bojs g\u00f8r det ved at f\u00e5 sin egen arvemasse analyseret og bruger det til at fort\u00e6lle en st\u00f8rre historie om menneskets udvikling og indvandring til Sverige gennem tiderne. Det g\u00f8r hun fremragende. <\/p>\n

Det begynder med udvandringen fra Afrika. Den foregik med flere menneskearter, i flere omgange. Engang, for omkring 54.000 \u00e5r siden, i det nuv\u00e6rende mellem\u00f8sten, skete der en blanding mellem homo sapiens og neanderthalerne. Det fort\u00e6ller en lille rest af neanderthaler-dna i nulevende menneskers dna. Det bruger Karin Bojs til at fort\u00e6lle historien om de f\u00f8rste europ\u00e6iske mennesker. Hvordan de levede, hvad de troede p\u00e5, deres efterladenskaber. <\/p>\n

Med stor indsigt og fornemmelse for formidling tager hun os med rundt til nogle af de centrale fundsteder: Cro Magnon i Frankrig, Cypern, Tyrkiet, Tyskland, Stonehenge og mange andre steder. Her formidler hun nyeste viden om fortiden videre, og ridser de mange ubekendte op, ligesom l\u00e6serne pr\u00e6senteres for de store gennembrud. <\/p>\n

Indtil for nylig var det eksempelvis et \u00e5ben sp\u00f8rgsm\u00e5l om landbruget kom til Sverige og resten af nordeuropa (dvs ogs\u00e5 Danmark) som f\u00f8lge af en indvandring af b\u00f8nder eller fordi j\u00e6gerbefolkningen l\u00e6rte af b\u00f8nderne l\u00e6ngere sydp\u00e5. Nu viser gen-analyser, at landbruget kom med en ny befolkning, der blandede sig med den gamle. Ogs\u00e5 forfatterens egen arvemasse p\u00e5viser spor af b\u00e5de istidens j\u00e6gere og mellem\u00f8stlige b\u00f8nder. Fra Historien om Danmark<\/a> kender vi allerede yamnaya-folket, der kom fra de centralrussiske stepper med lys hud, heste og ikke mindst evnen til at drikke kom\u00e6lk, og her bliver deres historie foldet endnu mere ud. <\/p>\n

Mennesket har altid vandret<\/a>, skrev den danske ark\u00e6olog Jeanette Varberg, og det g\u00f8r det s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 i Karin Bojs’ fort\u00e6llinger. Hver gang st\u00f8rre befolkningsgrupper har trukket teltp\u00e6lene op og begivet sig p\u00e5 vandring tr\u00e6kker det spor gennem historien og gennem efterkommernes dna. Spor, der kan findes, vurderes og l\u00e6gges sammen, og dermed er med til at fort\u00e6lle historien om vores forf\u00e6dres bev\u00e6gelser fra istidsj\u00e6gere til moderne svenskere\/danskere. <\/p>\n

Karin Bojs’ helt unikke gener bliver en arketype for vores alle sammens arvemasse og kortl\u00e6gger ikke bare hendes families fortid, men vores samfunds og vores allesammens forf\u00e6dres. Vi har m\u00e5ske ikke helt den samme haplo-type, men grundl\u00e6ggende er vi del af samme historie.<\/p>\n

Min europ\u00e6iske familie forklarer og fort\u00e6ller s\u00e5 ogs\u00e5 l\u00e6gfolk kan v\u00e6re med. De mange fund perspektiveres og s\u00e6ttes ind i en sammenh\u00e6ng, s\u00e5 det giver mening og de sv\u00e6re begreber som mitokondrier og haplotyper og mange andre videnskabelige termer forklares, s\u00e5 man ikke beh\u00f8ver at have en doktorgrad for at forst\u00e5 det. Det er tydeligt, at vi har at g\u00f8re med en erfaren formidler af sv\u00e6rt, videnskabeligt stof. <\/p>\n

Karin Bojs bog er sp\u00e6ndende, velfortalt videnskabsformidling, der i hjemlandet Sverige har vundet flere priser, og det er en klar anbefaling til alle danskere med interesse for videnskab, for fortiden og for vores f\u00e6lles historie. <\/p>\n

Karin Bojs: Min europ\u00e6iske historie i de sidste 54.000 \u00e5r. Lindhardt og Ringhof, 2016. 471 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Genteknologien og nye analyseformer ved at revolutionere ark\u00e6ologien og vores forst\u00e5else af fortiden. Det kan man fort\u00e6lle om p\u00e5 mange m\u00e5der. Den svenske videnskabsjournalist Karin Bojs g\u00f8r det ved at f\u00e5 sin egen arvemasse analyseret …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-25475","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25475","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25475"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25475\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25477,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25475\/revisions\/25477"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25475"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25475"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25475"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}