![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/amaia.jpg\")
To b\u00f8rn mister ordet hvid. Det ord kan man ikke undv\u00e6re, og derfor begiver de sig ud p\u00e5 en rejse i et magisk land, hvor dyrene taler og intet er som det ser ud til. Vi er i eventyrverdenen, og vi giver al magt til fantasien. <\/p>\nTo b\u00f8rn mister ordet hvid. Det ord kan man ikke undv\u00e6re, og derfor begiver de sig ud p\u00e5 en rejse i et magisk land, hvor dyrene taler og intet er som det ser ud til. Vi er i eventyrverdenen, og vi giver al magt til fantasien. <\/p>\n
De to b\u00f8rn er Amaia og Gustau, kaldet Tau og Maia. Deres bedstefar har herligt mange historier at fort\u00e6lle, men han har ogs\u00e5 en magisk n\u00f8gle til en br\u00f8nd. I bunden af den \u00e5bner en ny verden sig for de to b\u00f8rn, hvis for\u00e6ldre aldrig har tid til dem i hverdagen\u2026 <\/p>\n
I verdenen p\u00e5 bunden af br\u00f8nden m\u00f8der de forunderlige v\u00e6sener og levende natur. Bedstefar Eg er den magiske verdens naturlige midtpunkt, men han er bestemt ikke alene. Her er b\u00e5de kendte eventyrlige v\u00e6sener som drager og talende bj\u00f8rne, men ogs\u00e5 nyskabelser som Yoghurtdrengen og vaniljepigen og poetiske figurer som Emily Dickinson. <\/p>\n
Men som i alle andre eventyr, er her ogs\u00e5 ondskab, der skal bek\u00e6mpes, og for b\u00f8rnene er det ikke kun den magiske verden, der er truet. Det er deres elskede bedstefar ogs\u00e5 i den rigtige verden, for selv et stort hjerte kan ikke sl\u00e5 for evigt. Heldigvis kan b\u00f8rnene tr\u00e6kke p\u00e5 st\u00e6rke hj\u00e6lpere i kampen mod hertug Amorpha og hans onde soldater, der opsluger alt levende p\u00e5 deres vej. <\/p>\n
De forunderlige b\u00f8ger om Amaia og Gustau tr\u00e6kker p\u00e5 fornem vis p\u00e5 nogle af de smukkeste og mest magiske historier i verdenshistorien. Den g\u00f8r det uden at t\u00f8ve, og uden at disneyficere alt det grumme. Her er referencer til Alice i Eventyrland, The Wizard of Oz, Narnia, Moby Dick, Br\u00f8drene Grimm, Den uendelige historier og meget, meget mere – helt tilbage til oldtidens fort\u00e6llinger. Det er en smuk hyldest til fortidens digtere, men selvom jeg elsker intertekstualitet balancerer bogen ogs\u00e5 hele tiden p\u00e5 kanten af at det bliver lidt for meget – at l\u00e6seren kommer til at bruge flere kr\u00e6fter p\u00e5 at finde referencer end p\u00e5 at nyde fort\u00e6llingen. <\/p>\n
Jeg holder dog meget af sproget undervejs. Det minder mig om den franske 90\u2019er film \u201cDe fortabte b\u00f8rns by\u201d med magiske og triste personer og et helt fantastisk billedsprog, som jeg hele tiden ser De forunderlige b\u00f8ger om Amaia og Gustau i. <\/p>\n
Det er en god bog, og is\u00e6r de f\u00f8rste to tredje dele af bogen er gennemf\u00f8rt smuk og magisk. Desv\u00e6rre holder den ikke helt hjem. Som i s\u00e5 mange andre eventyrfort\u00e6llinger slutter den med et stort slag mellem godt og ondt, og det klimaks kommer ikke helt op og flyve – m\u00e5ske fordi bogen er p\u00e5 ikke mindre end 484 sider alt i alt. Det er mange sider at holde den eventyrlige stemning i live over, og gassen g\u00e5r lidt af ballonen til sidst. Det er synd, men starten er s\u00e5 fin, at De forunderlige b\u00f8ger om Amaia og Gustau er v\u00e6rd at l\u00e6se alligevel. <\/p>\n
Det er sj\u00e6ldent at man som dansk l\u00e6ser st\u00f8der p\u00e5 catalanske b\u00f8ger, og det udl\u00f8ser i sig selv pluspoint til det sp\u00e6ndende forlag Jensen & Dalgaard at de binder an med en overs\u00e6ttelse fra catalansk. <\/p>\n
J.L. Badal: De forunderlige b\u00f8ger om Amaia og Gustau. 484 sider, 2017. Jensen & Dalgaard. Oversat af Ana Sofia Pasqual Pape og Oscar K.<\/em> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" To b\u00f8rn mister ordet hvid. Det ord kan man ikke undv\u00e6re, og derfor begiver de sig ud p\u00e5 en rejse i et magisk land, hvor dyrene taler og intet er som det ser ud til. …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[177],"tags":[],"class_list":["post-25359","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-brnebog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25359","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25359"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25359\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25363,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25359\/revisions\/25363"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25359"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25359"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25359"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}