![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/jeb.jpg\")
Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg havde store forventninger, inden jeg gik ind til denne bog, da jeg er glad for eventyr. Selvom eventyr kan forst\u00e5s p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de, s\u00e5 havde jeg nok nogle st\u00e6rke forventninger, allerede da jeg l\u00e6ste titlen f\u00f8rste gang. Kunne Jonas Wilmann indfri disse, mine l\u00e6serforventninger?<\/p>\n
Man starter med at blive introduceret for Jeb Skull p\u00e5 en m\u00e5de, der har mest form af en dagbog eller hans memoirer. Man f\u00f8ler som l\u00e6ser, at man langsomt, selvom det g\u00e5r faktisk ret hurtigt, l\u00e6rer Jeb at kende. Hans sk\u00e6ve og lidt bizarre livsstil f\u00f8les trov\u00e6rdig, og der er ogs\u00e5 en ret arrogant og frimodig attitude hos Jeb, som passer godt p\u00e5 den omstrejfende vandringsmand, han bryster sig af at v\u00e6re.<\/p>\n
Det er ikke en hemmelighed, at handlingen n\u00e6sten udelukkende foreg\u00e5r i en parallel verden. Den kan v\u00e6re dyster, m\u00f8rk og klam, hvor den skal v\u00e6re, men man fornemmer ogs\u00e5 h\u00e5b forude. Alt sammen d\u00e6kket af mystik. Jeb drages uforvarende ind i en fremmed verden, der er helt modsat hans ellers loyale logik, og her kommer han ud for den ene fatale h\u00e6ndelse efter den anden.<\/p>\n
Jeg kan godt lide strukturen i bogen med en prolog og en forhistorie, hvorefter eventyrerne deler sig op i kapitler med hver sine afsluttede handlingsforl\u00f8b. Alle disse handlingsforl\u00f8b bidrager selvf\u00f8lgelig til den samlede fort\u00e6lling om Jeb Skull, men de kan ogs\u00e5 l\u00e6ses hver for sig. Der er nogle tr\u00e6k fra eventyrgenren, hvor Wilmann m\u00e5ske har fundet inspiration hos de klassiske eventyr \u2013 p\u00e5 forskellige m\u00e5der \u2013 og s\u00e5 tilsat en portion dunkelhed og horror. Man kan se lidt br\u00f8drene Grimm i den samlede fornemmelse af bogen: Samtidig med at naturen er brutal og fuld af d\u00f8d og ford\u00e6rv, n\u00e6vner Jeb flere gange, at han tror p\u00e5 det sk\u00f8nne i naturen. Vi m\u00e6rker da ogs\u00e5 gennemg\u00e5ende, at k\u00e6rlighedsf\u00f8lelsen har sin plads i bogen. <\/p>\n
Med sine sm\u00e5 fortryllelser og rammefort\u00e6llinger kan man skimte konstruktionen hos eksempelvis 1001 nats eventyr. Det kunne godt virke, som om at Wilmann \u00f8nsker at skabe noget nyt eller at nyfortolke noget gammelt. Det kan vi med god ro i sj\u00e6len kalde for et moderne horroreventyr; Fordi det er helt bestemt et eventyrunivers, og vi ser ogs\u00e5 den traditionelle hjem-ude-hjem-struktur som i de klassiske folkeeventyr, hvor helten skal p\u00e5 mission \u2013 med et twist. Der er dog ikke s\u00e5 meget symbolik, som man kunne forvente, og som ellers er typisk for eventyrgenren. Men fortryllelser og overnaturlige v\u00e6sner slipper vi ikke for. Og det er netop dette, der binder de to genrer s\u00e5 fint sammen.<\/p>\n
Meget kan siges om denne bog \u2013 og b\u00f8r m\u00e5ske siges \u2013 fordi den er, p\u00e5 trods af sine mangler, f\u00e6ngslende og original. Redigeringen af teksten kunne have v\u00e6ret bedre, men det er heldigvis ikke noget, der \u00f8del\u00e6gger l\u00e6serytmen eller l\u00e6seoplevelsen. Sproget flyder \u2013 dette til trods \u2013 og der er en god harmoni mellem talesproget og de enkelte karakterer, som enten taler eller t\u00e6nker.<\/p>\n
Kunne Jonas Wilmann s\u00e5 indfri mine forventninger? Lad mig stille et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Er det et klassisk eventyr? Nej, det er det ikke. Men det er en sp\u00e6ndende bog med mange eventyrtr\u00e6k og mange lidet charmerende detaljer. S\u00e5 i genrem\u00f8det mellem horror og eventyr, m\u00e5 jeg sige, at jeg er fint tilfreds, selvom alt ikke var, som jeg forventede.<\/p>\n
Jonas Wilmann: Jeb Skulls makabre eventyr, 2017, forlaget KAOS, 218 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg havde store forventninger, inden jeg gik ind til denne bog, da jeg er glad for eventyr. Selvom eventyr kan forst\u00e5s p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de, s\u00e5 havde jeg nok nogle …<\/p>\n","protected":false},"author":45,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[237,178],"tags":[],"class_list":["post-25146","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-eventyr","category-horror"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25146","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/45"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25146"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25146\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":31289,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25146\/revisions\/31289"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25146"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25146"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25146"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}