{"id":25040,"date":"2017-05-14T07:59:41","date_gmt":"2017-05-14T05:59:41","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=25040"},"modified":"2017-05-07T12:59:52","modified_gmt":"2017-05-07T10:59:52","slug":"elizabeth-strout-mit-navn-er-lucy-barton","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=25040","title":{"rendered":"Elizabeth Strout: Mit navn er Lucy Barton"},"content":{"rendered":"

“Hvor er livet forbl\u00f8ffende.” S\u00e5dan slutter romanen Mit navn er Lucy Barton<\/em>. Og hvor er livet forbl\u00f8ffende! Det samme er romanen! Forbl\u00f8ffende, lavm\u00e6lt, f\u00e6ngende, smuk, intet mindre end fremragende! <\/p>\n

Lucy Barton er forfatter og en moden kvinde, der ser tilbage p\u00e5 sin opv\u00e6kst, sit liv som mor og \u00e6gtef\u00e6lle og p\u00e5 den periode i sit liv, hvor hun var indlagt i en l\u00e6ngere periode p\u00e5 et hospital i New York efter at have f\u00e5et fjernet sin blindtarm. Bogen skifter i tid fra nutiden til perioden p\u00e5 hospitalet. P\u00e5 hospitalet savner hun sin mand og sine d\u00f8tre og er tr\u00e6t ovenp\u00e5 operationen. Pludselig dukker hendes mor op, som hun ikke har set de seneste 20 \u00e5r. De to kvinder taler om f\u00e6lles bekendte fra dengang Lucy stadig boede hjemme. <\/p>\n

Den modne Lucy fort\u00e6ller om folk hun har m\u00f8dt p\u00e5 sin vej. Venlige folk som hun b\u00e6rer med i sit hjerte og t\u00e6nker tilbage p\u00e5 med gl\u00e6de og taknemmelighed. Det er l\u00e6gen p\u00e5 hospitalet, der fik hende til at f\u00f8le sig set som mere end en tilf\u00e6ldig patient. Det er kunstneren, hun kendte som ung. Og det kan v\u00e6re andre flygtige men betydelige bekendtskaber. Der er ogs\u00e5 tilbageblik til opv\u00e6ksten i det fattige Midtvesten, og tilbageblik til da hun m\u00f8dte sin mand. <\/p>\n

“Der er ting som afg\u00f8r de veje man v\u00e6lger at g\u00e5, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at finde dem og pege dem n\u00f8jagtigt ud, men somme tider har jeg t\u00e6nkt p\u00e5 hvodan jeg blev p\u00e5 skolen efter skoletid fordi der var varmt, bare for at holde<\/em> varmen.” Der var s\u00e5 koldt i Lucys barndomshjem, at hun hellere blev p\u00e5 skolen om eftermiddagen, for at undg\u00e5 at fryse. De mange eftermiddagstimer skulle g\u00e5 med noget, og det blev b\u00f8gerne, Lucy kastede sig over og som banede vejen for at hun selv blev skrivende som voksen.<\/p>\n

Mit navn er Lucy Barton<\/em> handler om forholdet mellem mor og datter, om at rejse v\u00e6k og frig\u00f8re sig fra sin opv\u00e6kst, om fattigdom og kulde og om manglende udsyn og dannelse. Romanen s\u00e6tter tankerne i bev\u00e6gelse, det er sv\u00e6rt ikke at se tilbage p\u00e5 ens egen opv\u00e6kst, n\u00e5r man l\u00e6ser bogen. Jeg blev hurtigt suget ind i romanen, siderne vender n\u00e6rmest sig selv. Ulig mange andre store amerikanske romaner er bogen ikke uoverskuelig lang.<\/p>\n

Elizabeth Strout er en af USA\u00b4s mest anerkendte forfattere. Hun fik sit gennembrud med romanen Olive Kitteridge, som hun fik Pulitzerprisen for, og som siden er filmatiseret til en serie. Olive Kitteridge udkom p\u00e5 dansk i 2008. <\/p>\n

Elizabeth Strout, Mit navn er Lucy Barton, Gyldendal. April 2017, 184 sider, Oversat til dansk fra engelsk af Ida Jessen.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Hvor er livet forbl\u00f8ffende.” S\u00e5dan slutter romanen Mit navn er Lucy Barton. Og hvor er livet forbl\u00f8ffende! Det samme er romanen! Forbl\u00f8ffende, lavm\u00e6lt, f\u00e6ngende, smuk, intet mindre end fremragende!
\nLucy Barton er forfatter og en …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-25040","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25040","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=25040"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25040\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25063,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/25040\/revisions\/25063"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=25040"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=25040"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=25040"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}