![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/kongekat.jpg\")
Ulv Palnatoke er hverken den tilgivende eller den eftert\u00e6nksomme type. Han er en viking, en handlingens mand, en mand der b\u00e6rer nag. Derfor kommer han igen og igen i problemer, n\u00e5r han k\u00e6mper for det, han mener er hans ret. <\/p>\n
I En konges \u00e6t<\/em> blev han sendt til England (men ender nu i Irland) fordi han laver for meget ballade i Danmark, og fordi Gorm den gamle har brug for krigere fra den anden side af Nords\u00f8en for at kunne erobre Sj\u00e6lland og Sk\u00e5ne. Det kommer der naturligvis kamp ud af inden Ulv Palnatoke kan opbygge sin egen g\u00e5rd, finde sig en kone og absolut ikke falde til ro. For Sj\u00e6lland skal jo erobres, s\u00e5 Danmark kan blive Danmark – og Ulv Palnatoke skal spille sin rolle i Danmarkshistorien. <\/p>\n En konges \u00e6t <\/em>er ikke for sarte sj\u00e6le. Her er krig, kamp, voldt\u00e6gt og vilde vikinger. Det er m\u00e6ndenes verden, og kvinderne er enten \u00e6dle hustruer eller simple bolersker (fantastisk ord i \u00f8vrigt). Her er bestemt ikke noget sofistikeret psykologisk drama, men hvad g\u00f8r det n\u00e5r \u00f8llet glider ned gennem halsen, sv\u00e6rdet tr\u00e6kkes og tapre krigere finder deres plads i skjoldmuren og forbereder sig p\u00e5 at ende i Valhal. <\/p>\n Forfatteren l\u00e6gger ikke fingerne imellem, og der tegnes ikke noget sk\u00f8nbillede af vikingerne og deres tid. Det tjener alts\u00e5 Tonny Gull\u00f8v til \u00e6re, at han t\u00f8r lade personerne tr\u00e6de frem som \u00e6gte mennesker af deres tid, med de holdninger og v\u00e6rdier, der h\u00f8rte til – ikke noget moderne, atavistisk feminisme eller bl\u00f8ds\u00f8denhed her!<\/p>\n