{"id":24545,"date":"2017-03-16T07:03:26","date_gmt":"2017-03-16T06:03:26","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=24545"},"modified":"2017-03-08T19:03:37","modified_gmt":"2017-03-08T18:03:37","slug":"robin-hobb-farseer-trilogien-1-snigmorderens-laerling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=24545","title":{"rendered":"Robin Hobb: Farseer-trilogien 1: Snigmorderens l\u00e6rling"},"content":{"rendered":"

Fitz er et u\u00e6gte barn. Han er resultatet af kronprins Chivalrys eneste fejltagelse. En fejltagelse med kolossale konsekvenser. Den ellers vellidte og kompetente kronprins frasiger sig tronen og forlader, sammen med sin kone, hoffet. Fitz lader de blive p\u00e5 borgen i hovedstaden Bukkenborg. Her opfostrer staldmesteren Burrich ham sammen med hundene og hestene, indtil kongen en dag beslutter at Fitz, snarere end at blive et redskab for hans fjender, der gennem en bastard en dag m\u00e5ske vil usurpere ham, i stedet i al hemmelighed skal tr\u00e6nes som hans loyale snigmorder. <\/p>\n

Takket v\u00e6re sit ophav har Fitz (minimum) to magiske f\u00e6rdigheder. Den ene, Sansen, giver ham mulighed for at kommunikere med dyr, hvilket er tabu og m\u00e5 for alt i verden m\u00e5 skjules. Dette besv\u00e6rligg\u00f8res af den anden, Evnen, som er telepati og n\u00e6sten udelukkende forbeholdt de adelige. Da riget trues af r\u00f8dskibspiraterne, der har deres egen frygtelige magi, m\u00e5 Fitz stoppe sit arbejde i stalden, pause sin snigmordertr\u00e6ning og afbryde sin daglige undervisning. Han skal nemlig opl\u00e6res i Evnen, s\u00e5 han kan hj\u00e6lpe med at sikre landet mod den formidable trussel. Men Fitz har sine ogs\u00e5 sine egne personlige og meget farlige fjender, der ikke mener han b\u00f8r undervises overhovedet.<\/p>\n

Robin Hobb er i virkeligheden Margaret Astrid Lindholm Ogden og Farseer-trilogien er den f\u00f8rste af tre trilogier i den samme verden. Den udkom oprindeligt i 1995, hvor den med det samme fik en kolossal l\u00e6serskare og i dag er den en uomg\u00e6ngelig fantasy-klassiker. Derfor er det ogs\u00e5 p\u00e5 tide, at den overs\u00e6ttes til dansk og det har Marianne Linneberg Rasmussen gjort vidunderligt kompetent og loyalt overfor teksten. <\/p>\n

Fitz fort\u00e6ller selv sin historie. Han er \u00e6ldet og virker svagelig, i skarp kontrast til den unge mand trilogiens f\u00f8rste bind drejer sig om. Jeg-fort\u00e6llere er sv\u00e6re, fordi de begr\u00e6nser narrativet til en enkelt person og Hobb er ikke altid helt skarp i den forbindelse. Visse detaljer i beskrivelserne virker lidt ude af takt med Fitz\u2019 personlighed. Til geng\u00e6ld er sproget virkelig VIRKELIG godt. Det er let og flydende, og kun sj\u00e6ldent banalt. <\/p>\n

Det skorter ikke p\u00e5 klassiske fantasy-elementer og der kommer kun endnu flere til, som historien skrider frem i de kommende bind. Det er til eksempel stereotypt at have en art for\u00e6ldrel\u00f8s hovedperson. Fitz har godt nok for\u00e6ldre i teorien, men i praksis har de ingen direkte indflydelse p\u00e5 hans liv. Det indgyder sympati hos l\u00e6seren og stiller protagonisten i en s\u00e6rlig ustabil position, hvor hans plads i samfundet, i mods\u00e6tning til alle andre i den klassiske feudale og middelalderlige setting, kan forandre sig \u2013 b\u00e5de til det bedre og det v\u00e6rre.
\nTil geng\u00e6ld er det h\u00f8jst us\u00e6dvanligt at vores helt er snigmorder. Traditionelt set er litteraturens snigmordere usympatiske. Der er noget ford\u00e6kt og kujonagtigt over at dr\u00e6be i skjul. Det f\u00f8ler Fitz ogs\u00e5 helt instinktivt, da han pr\u00e6senteres for ideen, og selvom det er et af de mest sp\u00e6ndende ting ved romanen, er det ogs\u00e5 der den halter lidt. Fitz bliver meget hurtigt enormt dygtig til og rimelig k\u00f8lig overfor sit arbejde. Det virker ikke helt trov\u00e6rdigt. Men det kan jo v\u00e6re det med samvittigheden kommer senere. Snigmorderens l\u00e6rling er en bildungsroman. Den handler om Fitz\u2019 opv\u00e6kst og modning. Han udvikler sig enormt meget allerede her i f\u00f8rste bind og det er sk\u00f8n l\u00e6sning. Desv\u00e6rre er han den eneste. Bogens andre karakterer virker til tider lidt firkantede og altid statiske. Det understreges yderligere ved, at de adelige opkaldes efter forskellige dyder og evner, som de \u00f8nskes at indeholde, hvad de for st\u00f8rstedelens vedkommende s\u00e5 g\u00f8r. <\/p>\n

Det allerbedste ved Snigmorderens l\u00e6rling er det sidste. Hen mod slutningen forlader Fitz endelig den traditionelle middelalderby og rejser til bjergene, hvor Hobbs world-building-evner endelig kommer til deres ret. Her samles alle tr\u00e5dene til et brag af en slutning, som jeg ikke kender nogen, der er kommet igennem uden at tude. Det er en sk\u00f8n historie, s\u00e5 gl\u00e6d dig til n\u00e6ste bind, der kommer til efter\u00e5ret, eller l\u00e6s de engelske udgaver straks!<\/p>\n

Robin Hobb, Farseer-trilogien 1: Snigmorderens l\u00e6rling, Cicero, 424 sider, februar 2017<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fitz er et u\u00e6gte barn. Han er resultatet af kronprins Chivalrys eneste fejltagelse. En fejltagelse med kolossale konsekvenser. Den ellers vellidte og kompetente kronprins frasiger sig tronen og forlader, sammen med sin kone, hoffet. Fitz …<\/p>\n","protected":false},"author":41,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-24545","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-fantasy"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24545","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/41"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24545"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24545\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24548,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24545\/revisions\/24548"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24545"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24545"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24545"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}