![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uskyldig.jpg\")
Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid p\u00e5 sin egen m\u00e5de ulykkelig. Og der er ingen, der kan skildre en ulykkelig, dansk familie som Katrine Marie Guldager. <\/p>\nAlle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid p\u00e5 sin egen m\u00e5de ulykkelig. Og der er ingen, der kan skildre en ulykkelig, dansk familie som Katrine Marie Guldager. <\/p>\n
Smukke, idylliske, uskyldige Svendborg er rammen om En uskyldig familie. Jytte og Holger, et klassisk hippiepar, flytter ind p\u00e5 Strandvejen engang i 70’erne, og snart er selv de gammeldags naboerne p\u00e5 fornavn med de unge mennesker og de (efterh\u00e5nden) tre b\u00f8rn. Men der er slanger i paradiset, for Holger bliver mere og mere sekterisk antikapitalistisk, \u00f8kologisk og s\u00e6r, mens Jytte nyder livet og kvindebev\u00e6gelsens seksuelle frigjorthed. Og b\u00f8rnene, hvad med b\u00f8rnene?<\/p>\n
Som altid er det b\u00f8rnene, der betaler prisen for for\u00e6ldrenes dr\u00f8mme – Frederik bliver angstramt b\u00f8rshaj, Lene bliver pr\u00e6st og Jakob g\u00e5r bare i hundene. Det er s\u00e5 ualmindeligt almindeligt og almindeligt ualmindeligt, og det er fra f\u00f8rste til sidste side mesterligt skildret. <\/p>\n
Viljest\u00e6rke Jytte og svage Holger, str\u00e6beren Frederik, inderlige Lene og stakkels Jakob – de er arketyperne p\u00e5 familielivet efter 68. Man g\u00f8r sig selv og hinanden ulykkelig i en evig str\u00e6ben efter selvrealisation, uanset om den findes som bonus i Goldman Sachs, hos vorherre og en utro \u00e6gtemand eller i en \u00f8kologisk \u00e6bleplantage p\u00e5 Drej\u00f8.<\/p>\n
Familien er sidste bastion f\u00f8r rodl\u00f8sheden, men den er under pres – tolerancen over for familiemedlemmernes forskelligheder er v\u00e6k, her er kun uforst\u00e5enhed og uform\u00e5enhed tilbage. Her er ingen, der vil hinanden noget ondt, her hersker naivitetens uskyldhed, men alligevel er her svigt p\u00e5 svigt. Fra Jytte, der \u00e5bent promoverer sine elskere foran b\u00f8rnene, til Frederik, der f\u00f8ler sig s\u00e5 fremmedgjort at han endda frav\u00e6lger at komme hjem til jul og ikke er til at drive hjem til sin mors d\u00f8dsleje. Er det for\u00e6ldrene, der svigter eller b\u00f8rnene, der stiller umulige (og urimelige) krav om at v\u00e6re universets centrum?<\/p>\n
Katrine Marie Guldager bakser med de store sp\u00f8rgsm\u00e5l om familie, mennesker og vores forhold til hinanden. Kan vi nogen sinde forst\u00e5 hinanden p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer? Kan vi nogen sinde forst\u00e5 et andet menneske helt og holdent, eller er dr\u00f8mmen om evig opslugthed en l\u00f8gn, der kun g\u00f8r os ulykkelige (p\u00e5 hver vores m\u00e5de)? Det er som altid skrevet i hendes pr\u00e6cise, finurlige sprog med sans for de sm\u00e5 detaljer, der f\u00e5r personerne til at tr\u00e6de skarpt frem for l\u00e6serens blik. <\/p>\n