![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/ivan.jpg\")
Ivan Isaenko vokser op p\u00e5 Hospitalet for Alvorligt Syge B\u00f8rn i Mazyr, og syg det er han. Han er offer for Tjernobylkatastrofen, og er f\u00f8dt med en enkelt arm med kun tre fingre p\u00e5, manglende mimik i ansigtet og ingen ben andet end et par stumper. <\/p>\n
Han er 17 \u00e5r, og hele hans liv foreg\u00e5r p\u00e5 hospitalet, hvor han lever sammen med andre b\u00f8rn. De er lige som ham meget syge, hvad enten det er mentalt eller skyldes alvorlige fysiske mangler som deformiteter eller hul i hjertet. Der er ikke meget at foretage sig p\u00e5 hospitalet, hvor maden best\u00e5r af k\u00e5lsuppe og der kun er tre timers tv om dagen: formiddag, eftermiddag og aften. Omsorgen kommer fra sygeplejerskerne, hvor ikke alle er lige s\u00f8de. Men Natalja er speciel og tager sig godt af Ivan og de andre b\u00f8rn. Hun giver ham b\u00f8ger og taler med ham.<\/p>\n
Ivan overlever mentalt ved at holde sig p\u00e5 sikker afstand af verden og iagttage den uden egentligt at deltage. Han bev\u00e6ger sig ikke en gang ud i hospitalets have. Han har styr p\u00e5 de andre b\u00f8rn, og deres verden. Den eneste som f\u00e5r lov at tr\u00e6nge lidt ind hos Ivan, er Max, en to\u00e5rig, som kun kan ligge i sin seng. Ham tager Ivan sig lidt af. N\u00e5r medicinposerne udleveres, s\u00e5 ved Ivan, at de store poser indeholder medicin til seks m\u00e5neder, og de sm\u00e5 til tre m\u00e5neder. Hospitalet udleverer de sm\u00e5 portioner til de b\u00f8rn, der er t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8, for at undg\u00e5 at der bliver medicin til overs, som skal smides ud. Derfor er det som at f\u00e5 en d\u00f8dsdom, n\u00e5r barnet g\u00e5r fra en seks m\u00e5neders portion til en tre m\u00e5neders portion. Det ved Ivan, og han holder \u00f8je med alt.<\/p>\n
Hele hans verden vender rundt, den dag Polina flytter ind. Hun har leuk\u00e6mi og skal tilbringe sin sidste tid p\u00e5 hospitalet. For f\u00f8rste gang kan Ivan ikke holde verden ude, han bliver forelsket i Polina, og har lige pludselig noget at leve for. Polina og Ivan bliver lige s\u00e5 stille k\u00e6rester p\u00e5 den m\u00e5de, som nu kan lade sig g\u00f8re, n\u00e5r begge er alvorligt syge, kemobehandlinger er hverdag og rammerne er et hospital i Hviderusland. De udforsker sammen hospitalet og de hemmeligheder, der gemmer sig der. Men en dag f\u00e5r Polina udleveret en trem\u00e5neders medicinportion.<\/p>\n
Den usynlige Ivan Isaenko er en historie fuld af gru, men ogs\u00e5 fuld af h\u00e5b. Det er en beskrivelse af, at selv n\u00e5r livet synes fuldst\u00e6ndigt h\u00e5bl\u00f8st, s\u00e5 kan k\u00e6rlighed og venskab overvinde meget, m\u00e5ske alt. En fattig sygeplejerske med hjertet p\u00e5 rette sted, kan g\u00f8re underv\u00e6rker og en forelskelse mellem to unge kan forandre slutningen p\u00e5 et liv.<\/p>\n
Det er forfatteren Scott Stambachs f\u00f8rste roman, og den er meget interessant, fordi han flirter med faktionsgenren. Jeg l\u00e6ste i et interview med ham, at han var blevet inspireret til historien efter han havde set en dokumentarudsendelse om \u2019tjernobylb\u00f8rn\u2019, og fik lyst til at fort\u00e6lle b\u00f8rnenes historie. Det g\u00f8r han, og det er barskt, men samtidigt med en tone af h\u00e5b og en snert af humor.<\/p>\n
Scott Stambach, Den usynlige Ivan Isaenko, Politikens Forlag, 368 sider, januar 2017, oversat af Lilian Kingo<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ivan Isaenko vokser op p\u00e5 Hospitalet for Alvorligt Syge B\u00f8rn i Mazyr, og syg det er han. Han er offer for Tjernobylkatastrofen, og er f\u00f8dt med en enkelt arm med kun tre fingre p\u00e5, manglende …<\/p>\n","protected":false},"author":36,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-24165","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24165","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/36"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=24165"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24165\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24169,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/24165\/revisions\/24169"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=24165"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=24165"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=24165"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}