![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/alletapre.jpg\")
K\u00e6rlighed kan g\u00f8re sig noget s\u00e5 forbandet godt p\u00e5 papir. Her kan du nemlig spille p\u00e5 alle de f\u00f8lelser og personlige erfaringer, som l\u00e6seren bringer med sig, og du kan p\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8re fort\u00e6llingen meget personlig. Faktisk er det meget lettere at formidle en god k\u00e6rlighedshistorie p\u00e5 bog end p\u00e5 film.<\/p>\n
Et godt eksempel er bogen \u201dThe Bridges of Madison County\u201d, som Robert James Waller udgav i 1992. Den er overordentlig intelligent skrevet og er netop s\u00e5 sparsomt detaljeret beskrevet, at det er l\u00e6serens egne billeder, der kommer frem p\u00e5 hornhinden. Beskrivelserne ligger i observationer af bev\u00e6gelser, af lugte og af f\u00f8lelser. Det bet\u00f8d ogs\u00e5, at da filmen kom ud i 1995 \u2013 og endda med s\u00e5 st\u00e6rke kr\u00e6fter som Clint Eastwood og Meryl Streep i hovedrollerne, s\u00e5 efterlod den en hel del tilbage at \u00f8nske for alle de mange, der \u2013 som jeg \u2013 havde nydt bogen. At vi s\u00e5 desuden s\u00e5 Clint Eastwood gr\u00e6de i filmen var blot en oplevelse, der efterlod evige ar p\u00e5 sj\u00e6len hos enhver mand.<\/p>\n
\u201dAlle tapre bliver tilgivet\u201d er ogs\u00e5 en k\u00e6rlighedshistorie \u2013 eller det udvikler den sig i hvert fald til at blive. Alle klich\u00e9-rammerne er p\u00e5 plads: Krigen raser, vilk\u00e5rene er h\u00e5rde, ung kvinde indleder et forhold til en mand. Den unge kvinde bliver forelsket i hans ven. What to do? Der er ikke meget nyt, genialt eller fantastisk over det. Og det er der \u2013 efter min mening \u2013 desv\u00e6rre heller ikke i tilfredsstillende grad i den m\u00e5de, k\u00e6rligheds-\u2019scenerne\u2019 bliver beskrevet p\u00e5.<\/p>\n
K\u00e6rligheden i \u201dAlle tapre bliver tilgivet\u201d er hverken uskyldig eller ren. Den er den grad p\u00e5virket af den virkelighed, figurerne befinder sig i. Det er der ikke noget unaturligt i. Men n\u00e5r det er en krigssituation, s\u00e5 bringer det bare s\u00e5 meget mere med sig. Det g\u00f8r det ogs\u00e5 lettere at se gennem fingrene med de mange overspring og lette l\u00f8sninger, Chris Cleave benytter sig af. Han g\u00f8r det m\u00e5ske nok ikke intentionelt, og jeg vil p\u00e5 ingen m\u00e5de p\u00e5st\u00e5, at det ikke virker, for vi bliver som l\u00e6sere virkelig revet med i handlingen. Men det er stadig et forfattertrick, s\u00e5 sidder du med de briller p\u00e5, s\u00e5 forvent et lille irriterende prik i siden.<\/p>\n
Det rigtigt st\u00e6rke i historien er fort\u00e6llingen om den lille indsats i den store krig. Jo, der findes andre eksempler p\u00e5 den slags fort\u00e6llinger, men Chris Cleave slipper virkelig godt fra sit valg af unge Mary North med de store ambitioner som hovedperson i en fort\u00e6lling, hvor hun slet ikke kommer til at spille den rolle i krigen, som hun havde h\u00e5bet p\u00e5. Og han slipper is\u00e6r godt fra at g\u00f8re det tydeligt, at selv de ved f\u00f8rste indtryk mindre betydningsfulde indsatser langt fra krigens centrum sagtens kan have enorm betydning for en lang r\u00e6kke mennesker.<\/p>\n
Alt i alt er jeg fint underholdt med denne bog. Men f\u00e5r den mig til at l\u00f8be ud og skaffe mig flere af Cleave\u2019s b\u00f8ger? Det g\u00f8r den nok ikke. I hvert fald ikke lige nu. Til geng\u00e6ld har jeg f\u00e5et lyst til at l\u00e6se Waller\u2019s efterf\u00f8lger til \u201dThe Bridges of Madison County\u201d, som han udgav ti \u00e5r efter: \u201dA Thousand Country Roads\u201d. For n\u00e5r en k\u00e6rlighedshistorie er fortalt rigtigt, s\u00e5 g\u00e5r den rent ind. Og det kan kun meget f\u00e5. Waller er en af dem. Cleave arbejder stadig p\u00e5 det. <\/p>\n